Standupkomiker udgiver ’Bibelen for sjov’: ”Humor gør Bibelen levende”

For Jakob Svendsen har det været et kontroltab at skulle oversætte humoren fra sit trygge element på scenen til papiret, men han har fundet sin egen balance mellem sjov og respekt.

Hvad er Bibelen for sjov for en bog?

Bibelen for sjov er mit forsøg på at gøre en vigtig bog relevant, både for dem, der har et nært forhold til Bibelen, og dem, der bare gerne vil læse en god historie. Vi har alle en idé om, hvordan fortællingerne i Bibelen forløber, men jeg vil gerne udfordre den idé og lægge op til, at læserne opdager den på ny. For eksempel deler jeg nogle mellemregninger i beretningen om Noas Ark, fordi det undervejs gik op for mig, at Noa må have været helt vildt smadret efter at have bygget på sin ark i så mange år, mens alle syntes, han var en idiot.

Derfor har jeg valgt, at han på 84. år har en samtale med sin kone, hvor de taler om, at det er svært. Jeg vil gerne give læseren en fornyet interesse og glæde ved at læse Bibelen og dykke ned i alt det, som jeg synes, at Bibelen kan.

Hvordan kan humoren bruges til at skabe en fornyet glæde ved at læse i Bibelen?

Generelt er humor et meget effektivt redskab til at skabe interesse og engagement. Jeg anvender humor for at underbygge den sandhed, som er til stede i Bibelen, så det bliver lettere for læseren at identificere sig med personerne i bogen. På den måde tror jeg også, at alvoren bliver mere levende for læseren. Det har været meget vigtigt for mig, at humoren ikke blev blasfemisk eller for useriøs, men at den er til for at underbygge beretningerne uden at tage noget fra dem.

Hvornår har du været særlig opmærksom på dette?

Korsfæstelsen var særlig svær at skrive om, fordi den har en alvor bag sig, som på ingen måde indbyder til humor. Heldigvis ligger den sent i historien, så jeg havde god tid til at skrive mig varm. Jeg løste det sådan, at disciplene læser om Jesu død i en tabloidavis under overskriften ”Endelig slut for storforbryder”, mens de er dybt fortvivlede over de løgne, de synes, der bliver skrevet om ham, for eksempel at han skulle have ”slået vildt om sig”. På samme måde har jeg også sneget mig uden om nogle af de voldsomme scener i Det Gamle Testermente ved at lade personerne opleve det lidt på afstand, sådan at en 8-årig, der måske sidder og læser Bibelen for sjov alene, ikke bliver helt skræmt.

Hvem har du skrevet Bibelen for sjov til?

Den er skrevet til børn, men ligesom en god Disney-film skal de voksne også føle sig underholdt, så de har lyst til at læse den sammen med deres børn. Hvis barnet mærker, at far griner højt og nyder at læse med, så skaber vi en fælles oplevelse, som har en stor værdi. Generelt har det været vigtigt for mig, at alle skal få en god oplevelse af at læse bogen. Derfor har jeg også været bevidst om, at humoren bruges med respekt.

Jeg ved for eksempel fra mine stand-up-shows, at Helligånden kan være et sårbart punkt for mange, og derfor kunne jeg aldrig drømme om at give Helligånden et Hitler-overskæg eller noget andet plat, fordi jeg tror, at det vil være for stødende for mange og derfor også ekskluderende. Dermed ikke sagt, at jeg har lagt låg på mig selv, for der er bestemt også plat humor med i bogen, for eksempel i fortællingen om Babelstårnet, hvor Jonatans mor siger mange pinlige ting, men det er på en måde mindre farligt.

Hvordan har processen med at skrive bogen været for dig helt personligt?

Det er min første bog, og det har været meget sværere, end jeg regnede med. Det er meget anderledes for mig at være sjov på skrift, end når jeg står live foran et publikum, hvor jeg hele tiden kan afstemme indholdet alt efter publikums reaktion. Når man skriver i stedet, mister man også kontrollen over, hvordan budskaberne bliver modtaget, og det har været en udfordring.

Hvordan har dit forhold til Bibelen ændret sig i takt med bogen?

Jeg har brugt enormt meget tid med stoffet, hvilket har givet mig flere nuancer på fortællingerne. For eksempel da jeg skulle skrive skabelsesberetningen, som i Bibelen for sjov hedder ”Ingenting bliver til en have” ender den, sådan som jeg tror, de fleste tænker, med at Gud forviser Adam og Eva fra Edens Have i vrede og straf. Men da jeg skrev mig gennem beretningen, kunne jeg ikke få det til at passe med, at den far, som de sådan har hygget sig med, lige pludselig skulle flippe helt ud.

Så min version slutter med, at det er Gud, som er ked af det, og som enhver anden kærlig far vil beskytte sine børn og kan se, at haven er for voldsom for dem at være i og derfor følger dem ud i smerte og kærlighed.

Læs også bog anmeldelsen: Kan man lave sjov med Bibelen?