Hold håbet op

Når december starter, skal jeg ofte tage en dyb vejrtrækning. Tage et skridt ad gangen og huske at være mild mod mig selv, fordi jeg igen ikke fik købt julegaverne i november eller lavet de forberedelser, som vil gøre juletiden til den fredfyldte tid, som jeg ønsker. Den øgede aktivitet, der er i december med ekstra gøremål, arrangementer mm., står for mig i skærende kontrast til mit energiniveau. Mit indre ur eller indre tempo er langsommere, når lyset forsvinder og dagene bliver kortere. Vintertiden kalder for mig på refleksion og tilbagetrækning.

Jeg øver mig hvert år på at have færre, men mere betydningsfulde traditioner i julen. En værdifuld tradition for mig er at høre min yngste datters kor synge julen ind. Første gang, jeg hørte Dy Plambecks smukke julesang, var til en af deres korprøver inden julekoncerten. De smukke, klare pigestemmer fremhævede det fine i sangen og teksten, og jeg følte, at englene sang med:

Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig,
her er en fremtid, her er liv, han er på vej.
Se, snefnug ligner noder i en symfoni,
jeg ser på himlen over dét, jeg lever i.

Hold håbet op.
Stjernen viser vej.
Hold håbet op.
Mørket skjuler sig.
Hold håbet op.
Hold det foran mig.

Håbet, der holdes udstrakt foran os, er for mig noget af det smukke i juletiden. Det er ikke os selv, der kan bære og holde håbet. Gud holder det udstrakt foran os. Så tæt på at vi kan se og strække os efter det, men ikke så tæt, at vi selv overtager. Måske er det en del af Guds omsorg? At vi ikke skal eller kan bære håbet selv? Vi kan i vores tanker og følelser være bærere af optimisme, men håb er noget dybere.

Håbet er dybt forankret i vores hjerter og beror på tillid. Ofte kan håbet være der, hvor vi finder en vej, når det er for svært og pinefuldt at tro. Håbet er også det lys, vi kan række til andre, når mørket foran dem er uigennemtrængeligt. Som et lille lys skinner det med en lille stædig flamme. En flamme, vi kan varme os ved, mens vi venter på, at Gud griber ind.

En julerose er en smuk men ydmyg blomst,
jeg tænker på et ord, det er: Tilstedekomst.
En glød i mørket, og jeg mærker glæden ved,
han er på vej, det er et lys af evighed.

Hold håbet op…