Vores hverdag er blevet for hektisk. Skal jeg bare holde ud, og vente på at det bliver lettere?

Hej Filip

Mit liv er ved at løbe fra mig. Jeg er en kvinde på 41 år, der er gift på 15. år med min dejlige mand, og sammen har vi tre piger på 7, 9 og 14 år. Til hverdag arbejder jeg som sygeplejerske på fuldtid, i min fritid går der megen tid med familie, kirken, og frivilligt arbejde i juniorklub og skolebestyrelse. Når jeg ser på mit liv, er der rigtig meget, jeg er glad og taknemmelig for, men samtidig kan jeg næsten ikke overskue min egen og min families liv.

Hverdagen herhjemme er blevet meget hektisk, hvor vi løber ind og ud ad døren på skift for at nå til alle de fritidsaktiviteter, vi hver især går til, både i sportsklubber og kirkens klubber. Jeg bliver ked af det, når der ofte er uger, hvor vi måske kun når at spise sammen én gang. Det har altid været vigtig for mig, at vi er en aktiv familie, som hjælper i kirken og er en del af det lokale foreningsliv, så vores børn får venner både i de kristne miljøer og i ikke-kristne miljøer.

Når jeg fortæller mine venner om min frustration, bliver jeg ofte mødt med ”sådan er det som familie med tre børn”, eller ”hold ud, det bliver lettere, når børnene bliver lidt ældre”. HJÆLP! Hvad skal jeg gøre? Skal jeg bare holde ud? Bliver det lettere? Hvordan får jeg indhentet mit liv?

Kh Inga

Kære Inga

Tak for dit brev, jeg kan næsten mærke presset fra din hverdag gennem tasterne og vil meget gerne hjælpe dig med at udfordre dine overvejelser. Allervigtigst vil jeg give dig et stort skulderklap for at stoppe op og se på dit liv, når det begynder at løbe fra dig. Du tager dig selv og din mavefornemmelse seriøst og har nu mulighed for at gå på opdagelse i, om det har noget på sig, eller om der er andet, du har overset i dine udregninger.

Bliv endelig ved med at gøre dette, når der er noget, der skaber ubalance. Og så er vi allerede godt i gang med, hvad du skal gøre. For du skal helt sikkert fortsætte ud af det spor, hvor du er undersøgende på, om jeres hverdag er den rigtige for jer. Ikke om den er rigtig for andre! Hold fokus på jeres familie. I lyder til at være en familie, hvor I er glade for hinanden, aktive, energiske og har lyst til at opleve livet.

Samtidig med et stort engagement i både kirke- og lokalliv, og måske er det for meget, I gerne vil, selvom alle tingene er gode og sunde for jer, men det kommer vi tilbage til senere. Først er det vigtigt at få det fundamentale i familietrivsel på plads. Har I tid nok sammen? Det kan være svært at analysere sig frem til dette i en familie, men grundlæggende kan du se på, om dine børn oplever sig set af dig og din mand.

Er der i løbet af ugen tidspunkter, hvor I prioriterer at bruge 5 minutter på at synkronisere jer ind på jeres børn, så I er opdaterede på, hvordan de har det? Med jeres ældste handler det mindst lige så meget om at være tilgængelig, når hun har behov for det. Det kan sagtens være, at jeres aftensmad er en hektisk banegård, hvor alle løber til og fra, så her bliver det vigtigt, at du og din mand sørger for at være et roligt element i spisningen, der kan være med til at skabe en stemning af ro og nærvær, også selvom de kun sidder 10-15 minutter ved bordet, inden de skal ud af døren.

Hvis dette er svært, så se på, hvad I bliver nødt til at nedprioritere for at kunne være familiens base. For det skal I være. Det er jeres nervesystem, og den ro, I kan udvise, forplanter sig hos jeres børn til en ro hos dem, uanset hvor travlt I måtte have. I er basen!

Prioriteter og ambitioner

I forhold til prioriteterne kan det være nødvendigt at skrue ned for ambitionerne på både dine og børnenes vegne. Det er svært, når mulighederne er så mange, og alt kan være gavnligt og sundt. For mange forældre i dag er det en vigtig træning i stedet at sige nej til nogle af de muligheder, der ligger foran dem, fordi mængden af aktiviteter kan være ødelæggende for familiefælleskabet, hvis det ikke bliver prioriteret.

For mange forældre i dag
er det en vigtig træning
i stedet at sige nej til
nogle af de muligheder,
der ligger foran dem,
fordi mængden af aktiviteter
kan være ødelæggende for
familiefælleskabet, hvis
det ikke bliver prioriteret.

Når du beskriver, at livet er ved at løbe fra dig, tillader jeg mig at antage, at mængden af aktiviteter lige så langsomt er ved at blive for meget i takt med, at børnene er blevet ældre og både kan og vil mere selv. Det er aldrig for sent at trække i håndbremsen for at sænke farten og holde fokus på det, der er vigtigst – og hos dig lyder det, som om det er familielivet.

Måske er det nødvendigt for dig at trække dig fra nogle af de frivillige opgaver, du står i, måske skal børnene stoppe til nogle af de aktiviteter, de går til – eller bare holde fri fra dem nogle gange. Du får kun indhentet dit liv og taget styringen, hvis du sænker farten på de områder, du oplever løber fra dig.

Bliver det lettere?

Du spørger, om det bliver lettere. Det kan det gøre, hvis du fokuserer på at få indrettet dit og jeres liv efter de værdier, I sammen sætter højt. Det kræver helt sikkert hårdt arbejde til at starte med, når der skal ske forandringer, og her er det vigtigt at holde fokus på målet og tro på, at det er det rigtige for jeres familie. I den proces er det vigtigt, at I også stopper op og vurderer, om I fortsat arbejder i den retning, I vil, eller om der er opstået ny viden om jer og jeres hverdag, der gør det nødvendigt at ændre på jeres mål.

Det kan jo tænkes, at eksempelvis børnene bliver klar over, at det er noget, der er vigtigere end andet, når I begynder at skrue på det. Det vil blive lettere, når arbejdet er gjort. God arbejdslyst, og Guds velsignelse over jeres familie og hverdag.

De bedste hilsner
Filip Smidt