Dialog – og Helligånden – hjalp Elisabeth og Johannes til at genopdage deres kærlighed

Det begyndte der, hvor mange eventyr nok ender – eller i det klimaks, som mange romantiske spillefilm drejer sig omkring: En berusende forelskelse og et bryllup kort efter.

Sådan beskrev Elisabeths kusine også kærligheden mellem Elisabeth og Johannes Glenthøj: “Med så megen lykke er der nok til mange svære perioder.” Udsagnet blev nærmest profetisk, og alle ligheder med fiktionens verden ophørte, og den barske virkelighed bankede på og krævede at blive taget alvorligt. Når Elisabeth tænker tilbage på de 40 år, der er gået, siden de blev gift, viste det sig at være rigtigt:

”Ja, der kom mange svære perioder, og vi oplevede en fantas-tisk lykke sammen, da vi mødtes. Vi blev gift meget hurtigt, efter at vi var blevet kærester – i løbet af ganske få måneder,” fortæller Elisabeth. En af Johannes’ studiekammerater undrede sig over, at den meget aktive Johannes mere eller mindre forsvandt, efter at han blev gift med Elisabeth. ”Vi hyggede os deroppe i vores lejlighed, hvor vi boede,” husker Johannes.

Vi magtede det ikke

Lykken blev forlænget med tre børn: Hannah, Miriam og Sebastian. Men lykken ophørte brat, da Hannah fik diagnosen autist, da Miriam døde to år gammel, og da Sebastian døde som spæd fire år senere. Tragedierne lammede Johannes, som efterhånden var blevet drænet for energi:

”Vi opfattede det meget forskelligt, men vi var nødt til at sige på et tidspunkt, at vi ikke magtede at have Hannah hjemme, fordi ingen af os kunne have et normalt arbejde. På et tidspunkt sagde jeg: Nu ringer jeg til en institution, og Elisabeth modsatte sig det ikke,” erindrer Johannes og tilføjer efter en lille pause: ”Det var forfærdeligt svært.” Elisabeth var taknemmelig for, at Johannes tog initiativet. ”Jeg forstod godt, at jeg ikke kunne klare hende selv. Men det er en konstant smerte at sende sit barn væk hjemmefra.”

”Jeg forstod godt, at jeg
ikke kunne klare hende selv.
Men det er en konstant smerte
at sende sit barn væk hjemmefra.”

Livskrise og troskrise

Men selvom Hannah var blevet placeret i en institution – og havde det godt – fortsatte kampene i Johannes’ indre, og han røg ind i en syv år lang krise, hvor han både stillede spørgsmålstegn ved ægteskabet med Elisabeth – og til Gud. Johannes lukkede ned i mange år for kirke, bøn og faktisk også for Elisabeth. ”Deromkring begyndte jeg også at tænke på, om vi overhovedet skulle være sammen… Det var ikke til at være i…,” siger han stille.

Elisabeth fastholder, at de på intet tidspunkt var ved at gå fra hinanden. Men hun vidste også godt, at de havde brug for at lære hinanden at kende igen – genopdage hinanden.

Jeg gav dig fred

Johannes havde i den periode nogle drømme eller syn, som fik skubbet ham tilbage til livet og ægteskabet. I den ene drøm så han, at Gud spærrede vejen for ham. I et andet syn så han nogle solstråler, som jog alle hans destruktive tanker væk. I et tredje syn hørte han en høj banken. Han troede først, at der var nogle, der bankede et eller andet sted i huset. Men det var der ikke. ”Jeg tolkede det som et bogstaveligt kald: Drop alt – kom tilbage,” fortæller Johannes og fortsætter:

”Vi begyndte at komme i den lokale kirke. Vi begyndte at lære at bede sammen igen.” Elisabeth forklarer, at de begyndte at genopdage alt det, som deres forhold var begyndt med: ”Det var det grundlag, vi mødtes på i sin tid. Det var virkelig troen og så det, der står i vores ringe: fred og glæde. Du gav mig glæde, og jeg gav dig fred. Det var det, vi begyndte med, og det er det, vi har i dag. Gud ske lov.”

Kontakt reetableret

Elisabeth havde i den tid fået øjnene op for Ægteskabsdialog – en gren af et internationalt kristent arbejde, der vil gøre gode ægteskaber bedre – og havde flere gange talt med Johannes om at tage med på en dialogweekend. Men hver gang var der kommet et eller andet i vejen. Først i 2019 kom de afsted. ”Det er rigtigt, hvad man siger om en dialogweekend, at man ikke skal komme med alvorlige kriser. Men sådan var det heller ikke på det tidspunkt. Vi var determinerede omkring vores ægteskab, og vi kom for at få en bedre kommunikation,” forklarer Johannes om baggrunden for, at de kom afsted.

”Vi var havnet i en fastlåst situation,
hvor vi ikke selv var i stand til
at etablere en ramme for samtale.
Men nu fik vi leveret en ramme.”

Weekenden var en meget intens oplevelse for dem. ”Først skulle jeg lige igennem den første forskrækkelse over, hvad det nu var, vi var kommet afsted til,” fortæller Johannes med et lille smil.
Men han blev ret hurtigt revet med af dialogen: ”Det blev mere og mere spændende fra gang til gang. Hvad skal vi nu udforske sammen. Det var egentlig ret overvældende,” husker Johannes.
De fortæller om, hvad der skete med dem, når de blev sat til at beskrive deres tanker og følelser om forskellige spørgsmål og emner.

”Vi var havnet i en fastlåst situation, hvor vi ikke selv var i stand til at etablere en ramme for samtale. Men nu fik vi leveret en ramme, og efterhånden som weekenden skred frem, blev den dybere kontakt, vi har haft før, reetableret,” supplerer Elisabeth.

En lille flamme

Når Elisabeth og Johannes i dag taler om deres ægteskab, er det tydeligt, at der er sket en forandring. Blandt andet på grund af dialogweekenden. ”Det har gjort noget helt grundlæggende ved vores kontakt og måde at tale sammen på i det hele taget,” forklarer Elisabeth – og Johannes supplerer: ”Du siger jo, at der var et “før” og et “efter” denne weekend for vores ægteskab. Det var en ny begyndelse.”

Men Elisabeth vil også gerne nævne den rolle, som Gud har spillet i deres relation. ”Det her var aldrig gået i vores egen kraft; at vi har holdt sammen og levet. Vi har tit talt om, at hvis ikke Helligånden var kommet ind og havde blødgjort vores hårde hjerter, så var det aldrig gået. Så Helligånden har været vores største og bedste terapeut – og er det jo stadig,” understreger hun.Johannes tilføjer:

”Selv i de hårdeste kriser så var det jo også den sødme og kærlighed, som Elisabeth har vist mig, som lå som en lille flamme nederst nede… Og et håb om, at flammen ved et under kunne komme tilbage igen.”

Fakta:

Ægteskabsdialog er en frivillig organisation og en del af International Lutheran Marriage Encounter.
Ægteskabsdialog består af almindelige par, som planlægger og gennemfører dialogweekender.
Ægteskabsdialog tilbyder redskaber til at løse konflikter, som opstår i en travl hverdag.
Ægteskabsdialog drives af frivillige, der ikke modtager løn eller honorar for deres arbejde.
Alle frivillige har et kirketilhørsforhold og tager udgangspunkt i det kristne syn på kærlighed og ægteskab.
Kilde: ægteskabsdialog.dk