I ’IM Gaming’ kan man spille uden blasfemi og bandeord

Hver mandag aften mødes en gruppe kristne i et online fællesskab på computerspilsplatformen Discord. Fællesskabet, der hedder IM Gaming, er etableret på initiativ af missionær i Indre Mission og IMU (Indre Mission Ungdom) Henrik Jarman Topsøe, der er uddannet cand.mag. i religionshistorie og selv har spillet computerspil, siden han var barn.

Samværet begynder kl. 19.30, og i løbet af et kvarters tid har omkring ti personer som regel sluttet sig til gruppen via computer eller telefon. Nogle lytter med, mens de putter børn; andre kommer til, når børnene sover. Omkring 1945 begynder andagten, som Henrik Jarman Topsøe står for. Den slutter med fælles bøn, hvor alle har mulighed for at byde ind med forbønsemner af både generel eller mere personlig karakter.

Herefter glider samværet ofte over i en samtale om de temaer, andagten har bragt op, og samtalen kan til tide vare helt frem til ved 22-tiden. Dem, der gerne vil i gang med at spille, kan efter bønnen, gøre det – på nogle af de underkanaler, som fællesskabet råder over. Der bliver spillet mange forskellige spil, men spil, som primært handler om at skade andre, slå ihjel og begå andre former for kriminalitet, spiller medlemmerne ikke i regi af IM Gaming.

”Tanken bag IM Gaming er ikke at erstatte deltagelse i møder i missionshuset, kirkegang eller deltagelse i bibelgrupper. Ideen er, at fællesskabet er et supplement, som for nogle kan være en ekstra tilknytning til kristendommen, og som i en periode kan være den måde, man har fællesskab med andre kristne,” fortæller Henrik Jarman Topsøe. Han tilføjer, at man i gruppen indimellem spiller spil, der har voldelige elementer og for eksempler imiterer en krigssituation, mens voldsforherligende spil fravælges.

”De fleste kristne mener vel, at man som kristen ikke må gribe til selvtægt, men at det indimellem kan forsvares at gribe til våben, når præmisserne for retfærdig krig er opfyldt, og det handler om at beskytte sin familie og sit land. Men når det er sagt, går vi også til spillene med en klar bevidsthed om, at det er fantasi, ikke virkelighed, og vi tager ikke vores handlinger fra spillene med ud i den virkelige verden,” siger han.

Bilspil og fantasy i stedet for vold

Det var Henrik Jarman topsøe, der fik ideen til at etablere et online spilfællesskab for computerspillende kristne, og han fik fra begyndelsen opbakning til at forsøge at realisere ideen. Ret hurtigt kom der gang i gruppen, som blev startet i efteråret 2023 og et års tid efter rummer omkring 50 medlemmer. Ud af dem er der en ’hård kerne’ på cirka ti personer, som er med stort set hver mandag. Blandt dem er 30-årig Søren Sandberg Bruhn, der har spillet computerspil, siden han var 6-7 år.

”Jeg fandt ud af, at det var noget, jeg var god til, uden at jeg behøvede at øve mig ret meget. Det motiverede mig, og efterhånden kom spillet til at fylde rigtig meget. Mine forældre forbød mig at spille voldelige spil, så jeg spillede i stedet historiske spil, fantasyspil og bilspil. Jeg er opdraget i en kristen familie, og mine forældre bakkede op om mit spil til en vis grænse, men syntes på et tidspunkt, at det blev for omfattende. Det forstod jeg ikke helt dengang, men i dag er jeg glad for, at de havde den holdning,” siger han.

Søren Sandberg Bruhn mener ikke, at der er nogen modsætning mellem at være kristen og at spille computerspil. Men han mener, at man som troende må forholde sig kritisk både til, hvilke spil man deltager i, og hvor meget man spiller. ”Jeg har ingen klare grænser for, hvilke spil jeg vil spille. Jeg spiller også skydespil og spil, hvor man slår ihjel. Men jeg er meget opmærksom på, hvordan spillene påvirker mig, og får det noget ondt eller dårligt op i mig, holder jeg op med at spille det,” siger han.

For nylig købte han et par VR-briller og prøvede et spil af, som handlede om at kæmpe mod andre med sværd. ”Efter at have spillet det nogle gange gik det op for mig, at når jeg havde spillet i en time eller halvanden, begyndte jeg at nyde den magt, jeg i spillet kunne få over et andet menneske. Så stoppede jeg og slettede spillet og har ikke spillet det siden,” fortæller han. Han tilføjer, at han især er påpasselig med spil, hvor de modstandere, han skal kæmpe imod, er andre mennesker, og hvor grafikken gør det meget virkelighedstro. Gælder det kampe mod fabeldyr, rumvæsner eller zombier, har han andre grænser.

”Jeg mener, at vi som kristne kan dyrke alle de hobbyer, vi har lyst til, så længe de ikke strider imod Guds ord. Men alt må være med måde. Derfor er jeg også opmærksom på, at spillet ikke tager for meget af min tid. Jeg skal kunne være nærværende som ægtefælle, far, bror osv.,” siger han.

Spil og store spørgsmål

Søren Sandberg Bruhn er uddannet håndværker, og han har indimellem oplevet, at tonen på hans arbejdsplads kan blive grov og sjofel og stride imod hans kristne værdier. ”Som mange andre har jeg en trang til at passe ind, og jeg kan godt tage mig selv i ikke at sige fra. Det samme kan ske, når man spiller computerspil, hvor tonen kan blive grov, når folk går meget op i et spil, og man samtidig ikke kan se hinanden. Derfor er det en befrielse at være i et fællesskab som IM Gaming, hvor vi er fælles om troen og om at bevare en respektfuld tone,” siger han.

Henrik Jarman Topsøe vurderer, at det med IM Gaming er lykkedes at skabe et fællesskab, hvor man som kristen kan sænke skuldrene og tale om livets store spørgsmål. Andagterne giver ofte anledning til lange samtaler, og på den måde kan det minde om samværet i de fysiske missionshuse, siger han. ”Jeg håber også, at det kan være en måde at fastholde nogle af de yngre, som ellers ofte falder fra og ikke kommer i missionshusene igen, før de bliver ældre. Fordelen ved et online fællesskab er, at du kan tage det med dig over tid og sted.”

Det kan ægteparret Alex og Mette Gene Sandberg genkende. De har en søn på to år og bor omkring 20 kilometers kørsel fra den kirke i Løsning mellem Horsens og Vejle, som de har løst sognebånd til. ”For os er det vanskeligt at komme til møder i kirken, fordi vi har et barn, som skal puttes om aftenen, og vi kan ikke lige smutte hjem, når han skal sove, fordi vi har noget transporttid. Så IM Gaming har virkelig været en fantastisk mulighed for os,” siger Alex Gene Sandberg.

Hans hustru supplerer: ”Det giver os mulighed for at være med begge to i stedet for, at den ene af os skulle blive hjemme og passe vores søn. Det er et ugentligt højdepunkt for os.” Ægteparret har hun været fraværende fra to mandagsmøder i det års tid, de har været med i IM Gaming, og de oplever, at der er en stor fortrolighed mellem deltagerne, især mellem dem, der er med stort set hver gang.

”Mange af os har ikke mødt hinanden offline, og det kan der også være noget godt i. Jeg har for eksempel lagt mærke til, at nogle af de forbønsemner, som folk lægger frem, kan være meget personlige og private på en måde, jeg aldrig har oplevet ved møder i missionshus eller kirke,” siger Alex Gene Sandberg. Mette Gene Sandberg uddyber: ”Jeg har også bemærket, at der er nogle, som ikke siger ret meget, men er glade for at lytte. Det tror jeg er nemmere, når man ikke sidder fysisk over for hinanden.”

En livline under sygdom

De sætter begge pris på, at det fra begyndelsen har været fastlagt, at IM Gaming er et fællesskab for personligt troende kristne eller for personer, der ønsker at få en personlig tro på Jesus, og at der er en tovholder, som sørger for, at gruppen holdes i gang. For Henrik Jarman Topsøe har det klare luthersk-evangeliske grundlag været essentielt. ”Der findes titusindvis af online spil-fællesskaber, så jeg har det fint med, at vi sætter ret klare grænser op for, hvem der kan være med. Det er troen, der adskiller IM Gaming fra andre fællesskaber, og andagt og bøn er lige så bærende som spillet,” siger han.

Flere af gruppens medlemmer spiller også med ikke-kristne, og omvendt er der kommet medlemmer af IM Gaming, som ikke interesserer sig særligt for computerspil, men som finder det attraktivt med at online fællesskab med andre kristne. ”Man behøver hverken at spille eller have en computer for at være med, og man kan jo bare logge af, når spillet går i gang,” siger Alex Gene Sandberg.

For Søren Sandberg Bruhn betyder fællesskabet omkring troen også mindst lige så meget som spillet. ”Jeg har været sygemeldt i en periode og har haft svært ved at komme ud ad døren, også til kirkelige aktiviteter, fordi jeg har det dårligt og får angst, hvis jeg er steder med mange mennesker. Derfor er IM Gaming blevet min livline til det kristne fællesskab. Her får jeg Guds ord og kan snakke med mine kristne brødre og søstre, og jeg har også haft samtaler med Henrik uden for gruppen, hvor han har guidet mig igennem mine kvaler med Guds ord som ledetråd,” siger han.

Dans for Gud

Henrik Jarman Topsøe håber, at der vil vokse flere kristne fællesskaber frem, der indoptager nutidige kulturelle former og samtidig gør det muligt for kristne at mødes regelmæssigt. Også i forhold til den næste generation ser de et potentiale i at bruge for eksempel computerspil til at skabe fællesskaber baseret på den kristne tro.

”Der findes ikke ret mange gode kristne computerspil, primært fordi det er svært at skaffe den fornødne finansiering til at lave spil af så høj kvalitet, som brugerne forventer i dag. Så jeg tænker ikke, at det er den vej, man skal gå. Men det vil da være oplagt, at for eksempel Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler bruger computerspil på en eller anden måde. Spilindustrien er jo ud til bare at få større og større indflydelse,” siger Henrik Jerman Topsøe.

Og Søren Sandberg Bruhn tilslutter sig: ”Jeg kan sagtens se for mig, at kirkerne kan bruge computerspil til at skabe fællesskab. Men det kan også være alt muligt andet. Hvis min ældste datter bliver helt vild med ballet, vil jeg komme til alle hendes forestillinger og bakke hende op. Og så vil jeg foreslå hende at tage nogle af sine kristne veninder med og starte en lille klub og kalde den ”Dans for Gud”. Det vigtige er ikke, hvad mine børn interesserer sig for, men at Gud er deres fokus, for så er de så frie som fuglen.”