Intelligent design bevægelsen har mistet en af sine største fortalere
Nekrolog: Den 6. januar 2025 mistede intelligent design-bevægelsen en af sine største fortalere, dr. Günter Bechly. Blandt ID-forskerne var Bechly den, som i sin tidligere karriere havde indtaget den mest prominente post, nemlig som en af de ledende palæontologer ved naturhistorisk museum i Stuttgart. Bechly har syv arter opkaldt efter sig og var i sin tidligere karriere en hyppig gæst på tysk TV.
Bechly stod for Tysklands største særudstilling for Darwin, da man i 2009 fejrede 200-året for evolutionsteoriens faders fødsel. Dette var en stor succes for Bechly, men endte på finurlig vis med at lede til hans udstødelse af det gode akademiske selskab og til en ondskabsfuld hetz imod ham førende til en tvungen afsked fra museet. Det hele startede med en stak bøger om intelligent design, som Bechly havde ladet indgå i et display på den store Darwinudstilling.
Bøgerne var placeret på en gammeldags vægt med to skåle, hvor der i den anden skål lå Darwins bog Arternes Oprindelse. Vægten tyngede ned på Darwins side, selvom der var langt flere ID-bøger i den anden skål. Dette symboliserede, at nok var der skrevet meget om ID, men evidensen for Darwins teori var stadig så tungtvejende, at der intet alternativ fandtes til evolutionsteorien. Da udstillingen var slut, begik Bechly ifølge sine egne ord sit livs store fejltagelse.
Opfordret af sine kolleger tog han ID-bøgerne med sig hjem og begyndte at læse dem. Ideen fra kollegerne var, at han skulle sætte sig ind i argumenter for ID, som både de og han gik ud fra måtte være både uvidenskabelige og latterlige, – det var nemlig den opfattelse, de alle havde fået gennem årtiers nedgørelse af ID i det akademiske ekkokammer. Bechly håbede gennem bøgerne at erhverve sig den fornødne viden om ID for til enhver tid at kunne sætte darwintvivlere på plads. Det var imidlertid ikke helt sådan, det gik.
Bechly blev gennem sin læsning af ID-ltteraturen forbavset over at se ID-argumenterne baseret på sund videnskabelig metode. Han var også forbavset over at se, at der i intelligent design-litteraturen ikke var det mindste spor af den religiøse fundamentalisme, som han selv og kolleger havde formodet var drivkraften bag intelligent design bevægelsen. Gennem måneders læsning begyndte Bechly langsomt at se, at evolutionsteorien ikke var så godt funderet, som han altid havde antaget. Som palæontolog og kurator for fossile insekter på naturhistorisk muesum var dette naturligvis en katastrofal erkendelse.
Palæontologi er uløseligt forbundet med evolution, da fossiler altid fortolkes ud fra evolutionsteoriens præmisser. Dette indebærer, at man som palæontolog må acceptere og 100 % understøtte evolutionsteorien. Kort sagt en palæontolog, der tvivler på evolutionsteorien, er en palæontolog uden arbejde. Efter sin rystende erkendelse havde Bechly derefter i flere år privat korrespondance med forskere fra ID-bevægelsen.
Efterhånden som Bechly blev overbevist om,
at ID-argumenterne holdt vand,
følte han sig moralsk forpligtet til at rejse
de kritiske spørgsmål overfor kolleger,
hvis fulde respekt han nød. Han kendte risikoen,
men kunne ikke leve med,
at vigtige videnskabelige spørgsmål
af ideologiske årsager ikke kunne drøftes.
Han gjorde det for at få uddybet argumenter for intelligent design og for at forstå, hvorfor disse forskere blev latterliggjort og dæmoniserede for at fremlægge sunde videnskabelige argumenter. Korrespondancen holdtes hemmelig af indlysende årsager; det ville være akademisk selvmord, hvis Bechlys kolleger fik kendskab til hans oprigtige interesse for ID. Efterhånden som Bechly blev overbevist om, at ID-argumenterne holdt vand, følte han sig moralsk forpligtet til at rejse de kritiske spørgsmål overfor kolleger, hvis fulde respekt han nød.
Han kendte risikoen, men kunne ikke leve med, at vigtige videnskabelige spørgsmål af ideologiske årsager ikke kunne drøftes. Som oprigtig videnskabsmand kunne han ikke acceptere noget så uvidenskabeligt som undertrykkelsen af evidens for at bevare en teori. Bechlys forsøg på at oprette dialog og åben debat mellem evolutionstilhængere og ID-fortalere mislykkedes, og han imødegik en tid med større og større fjendtlighed fra sine kolleger. Det hele kulminerede med kollegers modvilje mod at samarbejde og ledelsens målrettede sabotage af Bechlys forskning. Dette førte til hans tvungne afsked fra museet i Stuttgart.
Med Bechlys signifikante profil i forskerverdenen var det indlysende, at han ville være en ekstrem værdifuld spiller at få med på ID-holdet. Heldigvis var der på det donorfinansierede Discovery Institute midler til, at man kunne etablere et Tysk institut for ID og ansætte Bechly som dets leder. Zentrum für Biocomplexität und Naturteleologie blev således oprettet i 2019 ved et symposium i Østrig med deltagelse af ca 35 forskere fra hele verden.
Fordi Bechly og jeg havde påbegyndt samarbejde kort efter hans exit fra den etablerede akademiske verden, var også jeg inviteret til symposiet. Jeg har derfor haft den ære og fornøjelse at træffe dette venlige imødekommende menneske med en personlig historie, der vidner om høj moral og uovertruffen videnskabelig integritet. Bechlys bidrag til argumenterne for ID kan ikke overvurderes.
Han leverede massevis af foredrag og artikler, hvor han overbevisende demonstrerede, at fossilerne ikke understøtter teorien om gradvis udvikling. Og han gjorde det med den autoritet, han som landskendt tysk palæontolog og respekteret videnskabsmand besad. Vi i ID-bevægelsen beklager Günters tidlige bortgang, men glæder os over det historisk betydningsfulde arbejde, han efterlader, nemlig videnskabeligt at demonstrere, at livet er skabt af en intelligent designer.
Jeg har med stort udbytte ubegrænset kunnet trække på Bechlys ekspertise, hvilket kan ses i mine bøger og artikler. I mine øjne var det kun en palæontolog, som med virkelig vægt kunne afmontere ideen, om at fossilerne understøttede Darwins teori. I den forstand var Bechly, hvilket jeg flere gange påpegede overfor ham, muligvis den vigtigste forsker på ID-holdet. Jeg havde et særligt forhold til Bechly, da vi begge havde taget turen fra agnostiker til troende gennem en videnskabelig erkendelse af, at evolutionsteorien umuligt kunne være sand.
Vi havde begge brugt adskillige år og tusinder af timer på research, før vi følte os sikre i vores afvisning af Darwins teori. Vi delte den samme tillid til den etablerede videnskab og fandt det ganske utænkeligt, at fejlagtige teorier skulle kunne få lov at dominere, på trods af at de har overvældende evidens imod sig. Vi blev begge klogere. Den store forskel på Günter og mig var selvfølgelig, at jeg intet risikerede ved min forkastelse af evolutionsteorien, og han risikerede alt. Og deri bestod min dybe respekt for ham. Bechly satte villigt sin fornemme karriere, akademiske indflydelse og en pæn hyre over styr for at fremme intelligent design hypotesen.
Günter Bechly er nu i selskab med den skaber, han som følge af sine videnskabelige erkendelser endte med at komme til tro på.
