IPSICC

Kursus om Migration, mission og den globale kirke

Niels Nymann Eriksen

Dansk Missionsråd, Evangelisk Alliance, Tværkulturelt center samt Dansk Bibel-Institut og DBI’s tværkulturelle missionsudvalg holder januarkursus den 30. januar-1. februar i Nansensgade 94, 1366 København K. Temaet er Migration, mission og den globale kirke.

I beskrivelsen af kurset hedder det: ”Verden forandres, og det har betydning for den kristne kirke. Kristendommens midterakse er rykket mod syd, og det erfarer vi også i Nordeuropa. Et stigende antal kristne migranter er kommet til Europa og har præget både samfundet og det kirkelige landskab. Vi vil ved denne konference prøve at undersøge, hvad der er på spil i migrationen, og hvad den gør ved den kristne kirkes selvforståelse og mission både i en global og lokal kontekst.”

Hovedtalerne er Dr. Harvey Kwiyani, der er ansat ved Church Mission Society i Oxford, England. Han leder Center for Global Witness and Human Migration samt dets World Christianity og Diaspora-programmer, Kari Storstein Haug, som er professor i missiologi ved VID Specialized University og Ph.d. i teologi og religion. Hun forsker bl.a. i migration og teologi, samt Niels Nymann Eriksen, indvandrerpræst i Apostelkirken på Vesterbro i Kbh. Han er med i det mellemkirkelige råd og i arbejdet for uledsagede flygtningebørn gennem Faros, Athen.

Pris og tilmelding

Deltagelse i hele januarkurset koster 1.300 kr. Måltider bestilles og betales separat ved tilmelding. Pris for deltagelse i enkelte kursusdage er 500 kr. Bemærk, at præster kan søge tjenestefrihed og refusion af kursus- og rejseudgifter. Studerende deltager gratis i kurset, men betaler for mad.