Glad album fra TobyMac
Glad – Glad – Glad er overskriften for denne anmeldelse! Er det smag af himlen, eller er det Tobys karakter, som er så ovenud himmelsk glad for Guds rige, og dig, der må lytte, smage og tage dette album, TobyMac, ”Heaven On My Mind”, ind i din stue eller måske helt ind i dit hjerte.
Fantastisk sound og stemme på en forårsdag. Lethed og glæde fylder dine øre. Dette album kommer i takt med, at solen titter frem på os alle, og det er absolut med til, at vi nynner med og fyldes af tonerne fra TobyMac. Et album, som scorer 12, og som indeholder 12 numre til dig, som bare synger glad, glad efter at have hørt bare det første nummer på dette album. Jeg ser en gadedrengehoppende solist, som bare springer rundt i den skinnende sol med løftende toner til hverdagen. Det er Hip-Hop/grove med et strøg af fællessang.

