Jeg er din

For nogle uger siden var jeg, som jeg plejer, til gudstjeneste i min kirke. En skøn gudstjeneste. Det gjorde godt i min sjæl og ånd at deltage. Mens vi sang, dumpede 3 små ord ned i mine tanker, og jeg kunne mærke dem helt ned i hjertet. Flere ting ved den gudstjeneste berørte mig og forfriskede mig, men disse 3 små ord bliver ved med at komme til mig: ”JEG ER DIN”.

Hvor enkelt og hvor simpelt og absolut ikke ”raketvidenskab”. Men hvor fundamentalt vigtigt. Ikke en svær nød at knække eller finurligt skriftsted, som mit intellekt kunne tumle med og begejstres over ved at opdage en ny sammenhæng. ”Jeg er din” betyder, at jeg hører til hos Gud. Punktum. Det er så enkelt og simpelt – en gave, som jeg nyder og bliver velsignet af. Jeg er i de uger, der er gået, næsten dagligt blevet mindet om, at ”jeg er din”.

Især når jeg kører på arbejde om morgenen. Dette ”jeg er din” oplever jeg som et anker, der holder mig fast eller som en god morgenmad, der lægger som et solidt fundament for dagen. Jeg oplever, at denne vished om, at jeg hører til hos Faderen, Sønnen og Helligånden giver mig en tryghed i, at jeg ikke er alene, jeg hører til, og jeg står på en klippe. Det bliver faktisk ret stort for mig, når dette, ”JEG ER DIN”, giver genlyd i min tanke. Jeg hører til hos ham: Verdensherskeren, Gud den almægtige, Frelseren, Trøsteren, Kærligheden.

Det er ikke alle disse ord, der kommer til mig, når jeg kører på arbejde, men ordene er dem, som for mig ligger implicit i dette eksplicitte: ”jeg er din”. Og mit gensvar er måske kun et ”tak”, men det giver mig en stor glæde og følelse af samhørighed med min Far i himlen. Jeg er så taknemmelig for disse 3 små ord, som har sådan en kraft og volumen i sig, det er som en vulkan! – eller som et kildespring til evigt liv. (Joh. 4:14)

Jeg er også taknemmelig for, at dette ”jeg er din” blev hvisket til mig! – måske vidste han, at jeg ville dele det med jer.

God weekend!