Stockholmsyndrom-kristendom
Karsten Pultz
”Stockholm Syndrome Christianity” (Stokholmsyndrom-kristendom) er titlen på en ny bog forfattet af Discovery Institutes leder John West. Bogen beskriver, hvordan kristne lader deres tro udvande i bestræbelsen på at opnå accept og anerkendelse fra et sekulært samfund, som af natur er fjendtligt overfor den kristne tro.
Stockholmssyndromet er betegnelsen på det psykologiske fænomen, hvor et gidsel efter nogen tid begynder at føle sympati for gidseltageren og til sidst måske ligefrem føler sig på samme side som gidseltageren. Fænomenet ses først beskrevet efter et bankrøveri i Stockholm i 70’erne, – deraf navnet Stockholmsyndromet. I John Wests analogi er gidslet den bibeltro kristne og gidseltageren det sekulære samfund.
West giver en række eksempler på kendte kristne, som agerer fjendtligt imod den bibeltro kristendom, fordi de i efterstræbelse på at tilpasse sig de sekulære magtstrukturer selv har underkastet sig en udvandet bibelforståelse. I Wests øjne er de blevet ofre for Stockholmsyndrom-kristendom. Et konkret eksempel er den kendte leder af ”The Human Genom Project”, Francis Collins, der måske især er kendt for sin bog ”The Language of God”.
Collins har opnået celebritetstatus blandt kristne, der værdsætter, at en erklæret kristen har opnået stor anerkendelse og berømmelse for sin forskning og er kommet til tops i det amerikanske sundhedsbureaukrati. West skriver:
”I mere end 12 år har Collins tjent de sekulæres dagsorden ved NIH (National Institute of Health), ved at blåstemple de ting, man under alle omstændigheder ville have gjort. Som dokumenteret i denne bog var Collins forkæmper for embryonisk stamcelleforskning, høstning af babydele fra senaborterede til videnskabelig forskning og marginalisering af kristne videnskabsfolk, der er skeptiske overfor udirigeret Darwinsk evolution. Han støtter LGBTQIA+ bevægelsen, og senest så vi Collins omfavne dæmoniseringen og forfølgelsen af kristne, som havde samvittighedskvaler angående COVID-vaccinerne. Den triste sandhed er, at det præcis er på grund af Collins’ forkastelse af bibelsk sandhed relevant for disse områder, at han kom til tops i NIH og senere blev videnskabelig rådgiver for præsident Biden. Var Collins ikke blevet en Stockholmsyndrom-kristen, ville han aldrig være blevet accepteret. Så snart Collins blev et skud på etablissementets stamme, blev han populær blandt andre evangeliske præster, professorer og eksperter, der selv ønskede accept fra den sekulære kultur.”
John West forklarer, at det sidenhen er blevet hensigtsmæssigt, som kristen, at blive sat i forbindelse med Collins for at undgå at blive behandlet som en spedalsk af det omgivende samfund. Jeg har selv observeret, hvordan det at lægge sig i kølvandet på Collins, hans videnskabsfortolkning og bibelfortolkning angående skabelse ligeledes er blevet comme il faut (passende, red.) blandt danske kristne akademikere.
Collins’ målrettede krig imod intelligent design-bevægelsen har spredt sig til Danmark, hvor tilhængere af teistisk evolution langt hen af vejen baserer deres kritik af intelligent design hypotesen på Collins og BioLogos’ argumenter. Til min store overraskelse dokumenterer West, at promoveringen af teistisk evolution blandt kristne med et konservativt bibelsyn var et rent politisk projekt planlagt i det hvide hus af medarbejdere under George W. Bush og udført af Collins bl.a. igennem hans organisation BioLogos.
BioLogos blev finansieret af The John Templeton Foundation, som har spenderet $20 millioner på at promovere evolutionslæren blandt kristne. Det står altså klart, at promoveringen af teistisk evolution er organiseret fra højeste politiske sted og er ikke, som man måske troede (jeg selv inklusive), en græsrodsbevægelse opstået blandt kristne, der føler sig overbeviste om evolutionsteoriens validitet.
West skriver: ”Således skabtes Collins’ årelange korstog for at diskreditere kristne videnskabsfolk, lærde og lægfolk, som er skeptiske overfor Darwinsk evolution.” Jeg har forståelse for kristne, der ikke ønsker at røre intelligent design med en ildtang. Havde jeg selv været afhængig af akademia for at sikre mig en gnidningsfri karriere og et levebrød, ville jeg muligvis også af strategiske årsager have været fristet til at bekende mig til Darwin uanset den manglende evidens for hans teori.
Det er på det punkt, at jeg ikke rigtig ser nogen løsning på problemet omkring stockholmsyndrom-kristendommen, – også selvom West i bogen præsenterer en række gode foranstaltninger for at modvirke tendensen. Så længe det sekulære samfund suverænt sidder på pengene, de kompetencegivende uddannelser og hele forskningsmiljøet, vil kristne fortsat være fristede til at gå på kompromis med den bibeltro kristendom.
Helt i tråd med hvad West skriver, har jeg som intelligent design fortaler ikke primært oplevet angreb fra ateister. Angrebene på mig og mit arbejde for ID er næsten udelukkende kommet fra kristne, der desværre ikke ser mig som ydende et videnskabsjournalistisk researchbidrag, men snarere ser mig som fanebærer for en (for mig i øvrigt ukendt) bibelsk fundamentalisme, der i deres øjne giver kristne et dårligt ry.
John West er hårdere i sin kritik af ofrene for stockholmsyndrom-kristendommen, end jeg selv ville være. Dette er forståeligt, da han som amerikaner gennem sit liv har haft førsteparket til den gradvise nedbrydning af bibeltro kristendom. For mit eget vedkommende var sekulariseringen, her hvor jeg bor, allerede fuldendt, før jeg blev født. Hvad angår Francis Collins, er kritikken i mine øjne dog berettiget. Hans støtte til høstning af babydele fra senaborter, hvor barnet ville være levedygtigt, lyder som noget, jeg formoder, de færreste kristne kan gå ind for.
Historisk set bevæger alting sig i cyklusser. Derfor er jeg som borger i et yderst sekulariseret samfund egentlig optimistisk, hvad angår den bibeltro kristendom. Når bunden er nået, er der kun en vej frem, – opad. Jeg er således sikker på, at sekulariseringen meget snart hænger folk så langt ud af halsen, at behovet for Bibelen som rettesnor for et velfungerende samfund og personligt liv igen trænger sig på.
