Vi er for dårlige til at tyde tidens tegn

Det var da kun til at blive bekymret og bange over, da vores statsminister den 1. januar lagde ud med at tale til folket om situationens alvor, om krig og trusler. Og i slutningen af februar var meldingen til forsvaret ”Køb, køb, køb!”

Vi lever i en tid, hvor vi skal langt tilbage for at finde et højere trusselsbillede. I årevis har der været krig på det europæiske kontinent. Stormagterne rasler med sablerne, og Israel har inden for få år været i krig med fjender både mod Nord, Syd og Øst. Hvis der skulle være tegn i tiden, som kunne fortælle os om verdens ende, så burde det være nu. For ja, vi skal som kristne lære at tyde tegnene i tiden. Jesus udfordrer på et tidspunkt nogle farisæere og saddukæere: ”Himlens udseende forstår I at tyde, men tidernes tegn kan I ikke tyde.” (Luk 16,3) Men hvad vil det sige?

Jeg er vokset op med kristne omkring mig, som gik meget op i endetiden. De var helt opslugt af at læse bøger om de sidste tider, om Jesu genkomst, og så kunne de fortælle mig, hvad den ene og den anden store verdensbegivenhed betød i Guds tidsregning. Jeg blev også advaret mod antikrist i dankortet, mod internettet, mod chip-teknologier og meget andet. Måske har mit møde med de endetidsbegejstrede kristne vaccineret mig en smule mod at gå for meget op i emnet, men det har ikke frataget mig min nysgerrighed:

Hvad sker der med os, når Jesus kommer igen? Hvornår komme han mon? Og hvilke tegn kan vi se på, at det er ved at ske? Anden verdenskrig, krigene i Mellemøsten, den kolde krig, Tjernobyl-ulykken og murens fald var før i tiden leveringsdygtige i verdensomvæltende begivenheder, der blev taget under luppen til åndelig tydning. I dag er det i høj grad begivenhederne i Mellemøsten og spændinger mellem stormagterne, der får vores opmærksomhed.

Men i vores iver efter at koble Putins aggressioner og Israels fremmarch mod Hamas og Hizbollah med specifikke forudsigelser i Bibelen kan vi komme til at overse det, som Jesus mente, da han revsede de religiøse jøder. For da han sagde, at de ikke kunne tyde tidens tegn, henviste han til, at det ikke var gået op for dem, at Jesus var den ventede Messias, som var kommet for at frelse verden. Når de krævede et tegn af ham, gav han dem blot ”Jonastegnet”, at han skulle dø og opstå på tredje dag.

Vi kan også blive så optagede af at tyde de tegn, at det kan forstyrre os i at have en sund åndelige bedømmelse, så vi overser det vigtigste, nemlig Jesus. Det er en af pointerne, da Jesus for alvor tager bladet fra munden og fortæller disciplene om endetiden i Mattæus 24,4-14. Han advarer mod, at vi bliver ført vild af dem, som vil udgive sig for at være ham. Han forudsiger, at vi kommer til at se krige, hungersnød og jordskælv, de kristne blive voldsomt forfulgte på grund af deres tro, og kærligheden vil blive kold hos de fleste.

Dette er meget konkrete handlinger, som vi kan måle på og bedømme ud fra. Det kunne forsvare det syn på endetiden, at vi skal være på vagt og være frygtsomme overfor alt, der kunne tolkes som en af disse større endetidsbegivenheder. Men i denne passage siger Jesus fire sætninger, som bør få os til at have et helt andet fokus på endetiden. Fire ting, som er sagt for at give os styrke til at holde fokus på Jesus og ikke omstændighederne.

1) Se til, at I ikke lader jer skræmme

Jesus tager et opgør med vores frygt for fremtiden. At Jesus kommer igen, er den største sejr efter Golgata og Gravhaven. Der bliver vores fremtid cementeret i en evighed fuld af glæde og fred, hvor kun godhed hersker. Han ønsker ikke, at vi skal være bange. I missionsbefalingen minder Jesus os om, at han har fået givet al magt i Himmelen og på jorden, og han er med os alle dage indtil verdens ende. Det siger han, fordi han ved, at vi godt kan lade os skræmme. Det er op til os at trække på den kraft, han har, at stole på, at det er muligt med hans kraft at leve et liv, hvor man ikke er lammet af frygt.

2) Lad ikke kærligheden blive kold

Der, hvor frygt får fodfæste i vores liv, har kærligheden ringe kår. Omvendt driver den fuldendte kærlighed frygten på flugt. Hvis vi som kristne næres af nyheder om frygt eller lader os rive med af politikeres panik, så glemmer vi, at Guds kærlighed er med os i dag, i morgen, og til evig tid. Jeg opfatter det som tyveri ved højlys dag, hvis vi kristne hopper med på det tog, der spreder frygt for begivenhederne i verden. Nej, vi skulle i stedet få andre med på Jesus-toget, som gør, at selv når det ser sortest ud, så vil hans kærlighed bevare os fra frygt.

3) Den, der holder ud til enden, skal frelses

Jesus har i sit liv og virke ikke fokus på de svære tider, på krigene, på forfølgelsen eller på fortabelsen. Han kommer for at sætte fokus på frelsen, på redningen og på at finde Guds vej midt i al det vanskelige. Og det er det, Jesus gør her. Han udfordrer os til at holde ud. Det handler om at bevare en tæt Jesus-relation. At elske ham, snakke med ham, lytte til ham, følge ham, følges med andre kristne og gøre, hvad han siger.

De største fristelser er fristelsen til at opgive eller slække på vores nære relation til Gud, at lade stå til eller at lade noget andet snige sig ind i vores liv og tage den plads, som han skulle have haft.
Men også fristelsen til at hade eller isolere sig fra andre kristne, som han jo har sat os sammen med i samme ”krop”, for at vi kan vokse med sundhed, og for at vi kan styrke hinanden og holde ud – sammen.

4) Evangeliet skal prædikes i hele verden

Det er spændende at følge tv-udsendelserne ”Det sidste ord”, hvor kendte danskere er blevet interviewet i tiden op til deres død for så at få lov til at sige noget, de følte var vigtigt. Jesu sidste ord bruger han på at give opgaven at gå ud i hele verden og fortælle de gode nyheder. Hvis der er noget, som fylder hos Jesus i hans endetidsfokus, så er det, at vi skal få så mange med i Himlen som muligt.

Vi troede måske, at det vigtigste var, at vi kunne tolke, om Trumps handlinger er genistreger eller drengestreger? Eller om Israels næste politiske træk fører til en begivenhed, der vælter hele Mellemøsten. Nej, det vigtigste for dig og mig i endetiden ligger et helt andet sted. For det første i vores tætte relation med Jesus. Og for det andet i at hjælpe så mange som muligt med at få en tæt relation med Jesus.

Vi ved alligevel ikke, hvornår Jesus kommer. Han vil ikke engang røbe det til disciplene. Derimod siger han, at vi skal ”være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det”. (Matt 24,44) Jesus vil have, at vi er beskæftigede med det, som betyder mest for ham, og det kan beskrives med to ord. Elsk! og Gå! Vi skal elske Gud, elske vores næste og elske hinanden som kristne. Og så skal vi gå ud med de gode nyheder, række ud til mennesker omkring os med det eneste, der efterlader noget, som holder evigt – troen på Jesus.

Se, når vi har det fokus, så er vi ikke længere bare tilskuere og politiske endetidsanalytikere. Så er vi pludselig en aktiv del af endetiden. Ja, faktisk har vi så slet ikke så stort et fokus på endetidens udfordringer, men på at glæde os sammen med Gud over, at hans plan er i gang med at blive opfyldt – og så kommer enden helt af sig selv.