Jeg tjekker lige fundamentet

Da vi købte hus i sommers, var fundamentet en af de ting, som vi ikke rigtigt tjekkede. Det skulle vi måske have gjort…

Siden vi købte vores ellers dejlige hus, har vi fundet ud af, at den tidligere ejer har været lige hurtig nok til at fikse mange ting. Fx var flere afløb ikke lukket rigtigt til, så vi havde i flere uger problemer med at komme af med en rotte i køkkenet.

Det nylagte gulv var lagt forkert, så det flere og flere steder gik fra hinanden. Og flere andre ting. Heldigvis tager forsikringen sig nu langt om længe af det meste – men hvor bruger man dog lang tid på det! Andre husejere siger, med et lettere anstrengt smil, til mig, at der altid er noget at lave, når man har hus. Jo, tak for opmuntringen.

Vores halvandet år gamle datter sørger med sin morgenfriske hilsen: ”Hej!” også for, at vi aldrig sover for længe. Jeg bruger ikke længere en alarm. Heldigvis smelter hjertet også, hver gang jeg får et lille smil, så jeg klarer den.

Men helt ærligt, så har jeg været personligt presset i lang tid. Jeg har ofte følt mig skrøbelig – men hvorfor? Når ydre omstændigheder presser os ekstra fysisk eller mentalt, så sker det ofte, at det indre også bliver presset. Kender du det? Det kan være jobsituation, relationer eller økonomi – for at nævne nogle af de store.

Jeg har altid syntes, at det var interessant, at da Jesus fortalte historien om huset, der var – eller ikke var – bygget på klippegrund, så handlede det ikke om de kristne vs. de ikke-kristne. Det handler derimod om dem, som lytter til Jesu ord, dvs. de kristne. Dem, der går i kirke og læser i Bibelen. Mig. Dig. Den store forskel på, om ”huset” holder, når stormen og oversvømmelsen kommer, er, om de tidligere har handlet på disse ord eller ikke!

Med andre ord: Har du i kirken opført dig, som om du har været til teoretisk forelæsning og indsamlet viden og feel-good oplevelser – eller har du handlet på det som en tømrerlærling, der forsøger at gøre det, som hans mester har lært ham?

I dag er den store udfordring for kirken, at få et åndsfyldt, solidt, dybt, bibelsk fundament af undervisning, som er mere end en halvsjov peptalk, der er glemt næste dag. Hvem grinede egentlig, da Jesus underviste…? Bare en tanke. Som min tidligere bibelskoleleder sagde til mig, så skulle Guds ”pæle” graves dybt ned i jorden. Jeg havde brug for at få et holdbart fundament. Det har jeg stadig – der skal hele tiden bygges på. Det kræver selvfølgelig solid undervisning, men som Jesus understregede, så knækker vi altså sammen i de (uundgåelige) hårde tider, hvis vi ikke har lært at omsætte Jesu ord til handling, så vi bygger karakter.

Har du tjekket fundamentet for nyligt?