Troen vender tilbage som tidevandet – også blandt de ikke-troende

I over to årtier har den britiske journalist og apologet Justin Brierley været en vigtig stemme i samtalen mellem tro og tvivl. Gennem sit radioprogram på Premier Christian Radio i England og sidenhen podcast Unbelievable? har han skabt et rum for respektfuld dialog mellem kristne og ateister – og i takt med årtiets skiftende strømninger har han lagt mærke til noget opsigtsvækkende: troen er ikke død. Den er ved at vågne.

I sin seneste bog og podcast-serien The Surprising Rebirth of Belief in God fokuserer Brierley på et kulturelt skifte. Efter årtier med nyateismens dominans ser han nu en ny interesse for kristendommens fortælling – ikke kun blandt troende, men også blandt sekulære tænkere og unge mennesker, der er søgende.

En tro, der blev udfordret – og styrket

Justin Brierley voksede op i en kristen familie, men da han kom på universitetet, blev troen for alvor sat på prøve: “Jeg blev konfronteret med stærk skepsis og ateisme, og det tvang mig til at tage min tro alvorligt. Jeg begyndte at læse C.S. Lewis og interessere mig for det rationelle forsvar af kristendommen, siger han. Samtidig havde han en stor interesse for formidling og performance, og da han opdagede radioens potentiale, blev han optaget af at gøre komplekse og intellektuelle ideer tilgængelige for helt almindelige mennesker – især kristne, der måske selv kæmpede med tvivl. Det blev til Unbelievable?, hvor han gennem årene har været vært for hundredevis af samtaler mellem kristne og ikke-troende.

Da nyateismen mistede sin glans

Særligt i 00’erne var samtalen præget af nyateismens stærke stemmer – Richard Dawkins, Christopher Hitchens, Sam Harris og Daniel Dennett – kaldet “de fire ryttere”. De så religion som skadelig og Gud som en menneskelig konstruktion. “Men med tiden mistede nyateismen pusten. Mange begyndte at opleve den som for ideologisk og aggressiv. Og flere sekulære tænkere begyndte faktisk at genoverveje kristendommens værdi,” fortæller Brierley.

”Særligt i 00’erne var samtalen præget af nyateismens stærke stemmer
– Richard Dawkins, Christopher Hitchens, Sam Harris og Daniel Dennett
– kaldet “de fire ryttere”. De så religion som skadelig og Gud
som en menneskelig konstruktion.”

En af dem er psykologen Jordan Peterson, som med millioner af følgere har vakt interesse for Bibelen blandt unge og giver helt andre svar på spørgsmålene om mening, formål og identitet til de mennesker, han når ud til. Historikeren Tom Holland er et andet eksempel: I bogen Dominion ( Herredømme på dansk) argumenterer han for, at moderne vestlig moral og humanisme dybest set bygger på kristendommens idéverden – uanset om vi kalder os kristne eller ej. Her er en oversættelse og sammenfatning:

Videnskaben begynder at pege på Gud

Justin Brierly ser også tendensen inden for videnskaben, hvor nye opdagelser i stigende grad syntes at pege i retning af Gud:

“For eksempel er flere og flere videnskabsfolk begyndt at tage konsekvenserne af Big Bang-kosmologien alvorligt og spørger: Hvor kommer universet egentlig fra?”, fortæller Justin Brierly. ”Der er voksende enighed om, at universet er finjusteret for livets eksistens. Selv sekulære og ikke-kristne forskere begynder at anerkende, at der er noget større på spil. Samtidig mærker jeg også, hvad psykologer kalder en ”meningskrise” i vores kultur. Efterhånden som den kristne fortælling er forsvundet i Vesten, er den ikke blevet erstattet af en meningsfuld sekulær fortælling. I stedet er den blevet afløst af forskellige ”pseudo-religiøse” ideologier – nogle om køn og seksualitet på venstrefløjen og nogle politiske narrativer på højrefløjen – men ingen af dem giver egentlig folk en følelse af identitet eller retning. Folk længes efter en sand fortælling – og flere og flere er begyndt at åbne sig for muligheden for, at det måske er den kristne fortælling, de har manglet.”

“Men med tiden mistede nyateismen pusten.
Mange begyndte at opleve den som for ideologisk og aggressiv.
Og flere sekulære tænkere begyndte faktisk
at genoverveje kristendommens værdi.”

En meningskrise – og en åben dør

Ifølge Brierley er en af de vigtigste forklaringer på vendingen mod tro den dybe meningskrise, som mange oplever i Vesten i dag: “De fortællinger, vi har bygget vores liv på – individualisme, teknologisk frelse, selvoptimering – har vist sig utilstrækkelige. Det åbner døren for, at folk genovervejer den kristne fortælling.” Særligt blandt de unge generationer ser han en spirende åbenhed:

“Gen Z er markant mindre tilbøjelige til at være ateister end deres forældre. Mange af dem er vokset op helt uden kontakt med kirken – og derfor har de heller ikke noget at gøre oprør imod. Det skaber en nysgerrighed.” Ifølge Brierley er det netop nu, hvor kristendommen for mange virker fremmed, at den igen bliver interessant: “Vi er stadig omgivet af kristne symboler og traditioner – katedraler, kirkegårde, julesalmer – og de begynder pludselig at få ny betydning for folk, der søger noget dybere end det, sekulær kultur kan tilbyde.”

“Lad kristendommen forblive mærkelig”

Men hvordan skal kirken reagere på denne nye åbenhed?

Brierleys svar er overraskende klart: “Keep Christianity weird.” (Lad kristendommen forblive mærkelig, red.) De unge vil ikke have noget, der minder om resten af kulturen. De vil have noget, der er helligt, mystisk og anderledes. Noget, der tager dem ud af hverdagens tempo og åbner for det overnaturlige.” Han peger på, at både de traditionelle liturgiske kirker og de karismatiske menigheder vokser – netop fordi de tør være anderledes og overnaturlige:

“Vi må ikke skjule kristendommens mærkelighed. Den tidlige kirke voksede, fordi den var radikal og forvirrende: At Gud blev menneske og lod sig korsfæste var en skandale. Men det var også uimodståeligt.”

Troen begynder i fantasien

Brierley understreger også, at mange mennesker møder kristendommen først som en ”længsel” – ikke som et argument: “Du skal få dem til at ønske, at det er sandt. C.S. Lewis var fantastisk til det. Når han skrev om Narnia, skabte han et univers, folk længtes efter – og så spurgte han: Hvad hvis det faktisk findes? Kirken i dag, mener han, skal igen turde bruge fortælling, kunst, æstetik og mysterium som indgang til evangeliet.

Håb i opbruddets tid

På trods af den vestlige kirkes udfordringer ser Justin Brierley håbefuldt på fremtiden. The Surprising Rebirth of Belief in God er ikke bare en bogtitel og navnet på en podcast– det er også hans analyse af, hvad der er ved at ske: “Vi har set kristendommen erklæret død mange gange før. Men som G.K. Chesterton sagde: *Den har altid fået opstandelse, for den har en Gud, som kender vejen ud af graven. Jeg tror, vi står midt i begyndelsen på noget nyt.”

Podcast og bog

Justin Brierley er vært for podcasten ”The Surprising Rebirth of Belief in God”, som undersøger, hvorfor nyateismen er i tilbagegang, og hvorfor sekulære tænkere igen overvejer kristendommen. Podcasten kan findes på Apple Podcasts, Spotify og YouTube. Brierley har også skrevet en bog med samme titel, som kan købes via hans officielle hjemmeside: www.justinbrierley.com