Helligånden ophøjer Jesus

Hvordan kan du vide, om det er Guds Ånd, der virker?

Svaret på det spørgsmål er fuldstændig afgørende. Jesus giver os nemlig de stærkeste advarsler mod at blive ført vild: Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. (Matt. 7,15) Og Paulus taler om faren ved at modtage en anden ånd end Guds Ånd: I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod. (2. Kor. 11,4)

Så, hvis ikke vi klart kan afgøre, om det er Guds Ånd eller onde ånder, der virker, risikerer vi at blive ført vild af menneskelige efterligninger og djævelens forførelser. Så hvordan kan vi i dag genkende Guds Ånd og hans gerning og undgå at blive ledt vild? Nogle mener, at tegnet på, at Guds Ånd virker, er god stemning eller fromme ritualer. Andre henviser til tegn, undere, profeti og meget fokus på at tale om Guds Ånd.

Men hvad siger Gud?

Her er det afgørende, at vi ikke bygger på sand og lytter til menneskers meninger, men alene til Gud selv. Guds ord er det lys (Sal. 119,105), som kan lede os gennem denne verdens mørke og hjem til Gud. Sådan, som du forholder dig til Guds ord, forholder du dig til Jesus: Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. (Joh. 12,48)

Jesus i centrum

Ifølge Jesus er Helligåndens opgave at forkynde om ham: Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. (Joh. 15,26) Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. (Joh. 16,14) Det afgørende tegn på, at det er Guds Ånd, der virker, er altså, at Jesus er i centrum. I modsætning til, hvad mange påstår, peger Helligånden, Guds Ånd, altså ikke hen på sig selv og sætter ikke sig selv i centrum.

Nej, han sætter derimod Jesus i centrum – ikke nogen anden, ikke engang sig selv. Derfor opfordrer Guds ord os heller aldrig til at bede direkte til Guds Ånd, men til vores himmelske Far, i Jesu navn (Joh. 16,23). Helligånden retter nemlig ikke opmærksomheden mod sig selv, men mod Jesus.

Åndens sværd er Guds ord

Læg mærke til, at Guds Ånd først og fremmest taler gennem Jesus: For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. (Joh. 12,49) Og den, som elsker Jesus, vil holde fast ved hans ord: Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. (Joh. 14,24) Det er det samme ord, som Jesus udsendte sine apostle til at viderebringe. (Joh. 16,13)

Al forkyndelse skal prøves på, om den stemmer overens med Bibelens ord. Gør den ikke det, er det ikke Guds ord, men djævelens ord. Men når Jesus bliver ophøjet som Frelser, er det Helligånden, som taler: Ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden. (1. Kor. 12,3)

Overbeviser om synd og frelse

Når Guds Ånd virker, taler han ikke bare om Jesus som en vigtig person eller åndelig fører. Nej, han afslører synden i menneskers liv og forkynder Jesus som vores eneste Frelser: Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. (Joh. 16,8-11)

Derfor forkyndte Guds apostel, Paulus, også om Jesus som korsfæstet Frelser: …jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet. (1. Kor. 2,2) Og i tråd hermed afslører sand profeti synd og ophøjer Jesus som Frelser: …det åbenbares, hvad der er skjult i hans hjerte, og så vil han falde på sit ansigt, tilbede Gud og udbryde: Gud er virkelig hos jer. (1. Kor. 14,25)

Derfor var fx det vigtigste resultat af pinsedagen heller ikke usædvanlige tegn og undere, men apostlenes ophøjelse af Gud gennem forkyndelse (ApG. 2,11). Gennem Peters tale afslørede Guds Ånd jødernes synd og pegede hen på Jesus som den eneste Frelser (ApG. 2,14-36). Og det samme ser vi overalt i Bibelen.

Falske tegn

Mange kristne tror, at tegnet på, at Guds Ånd virker, er tegn og undere: Helbredelse, kraftige gerninger, følelsesladede møder osv. Men Jesus siger: En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas’ tegn. (Matt. 12,39) Som sammenhængen klart viser, er profeten Jonas’ tegn, at Jesus døde og opstod for os. Den, som ikke tager imod budskabet om Jesus som korsfæstet frelser, er ond og utro, altså fortabt – uanset hvor store tegn og undere han så end kan henvise til.

I beretningen om den rige mand og Lazarus beder den rige mand Abraham (Gud) om at skabe et stort under ved at lade Lazarus opstå. Men Abraham siger til ham: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. … Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde. (Luk. 16,29.31) Altså: Hvis ikke mennesker omvender sig ved at høre Bibelen, Guds ord, vil de heller ikke omvende sig pga. kraftige tegn og undere. Farisæerne så Jesu stærke undere, men omvendte sig alligevel ikke.

Og Paulus advarer: For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. (1. Kor. 1,22-24) Læg mærke til, at det er mange – ikke blot nogle få – der på dommens dag skal gå fortabt, selvom de i Jesu navn har profeteret, uddrevet dæmoner og gjort mange mægtige gerninger:

Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! (Matt. 7,22-23) Selvom disse falske profeter har gjort store undere, vil Jesus sige til dem: ”Jeg har aldrig kendt jer.” Disse mennesker brugte Jesu navn, men havde ikke ladet Guds Ånd afsløre deres synd og skabe troen på Jesus som deres frelser.

Guds Ånd virker også i dag undere og tegn, men kun for dem, som ved tro alene tager imod Guds ord, evangeliet om Jesus (Gal. 3,5). Den afgørende prøve er altid, om budskabet om Jesus som frelser er i centrum.

Finder du dig i at blive ført vild?

Er Jesus som frelser fra synd og fortabelse i centrum i den forkyndelse, du lytter til? Og du, som er forkynder, afslører du synden, ophøjer Jesus som korsfæstet frelser og kalder mennesker til omvendelse, sådan som Jesus siger, at vi skal? (Luk. 24,47) Ellers er du på vildspor. Evangeliet, ordet om korset, vil altid møde modstand, og djævelen udsender mange ”falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere,” siger Jesus (Matt. 24,24). Derfor er det afgørende, at vi bedømmer ånderne. (1. Kor. 12,10)

Som sammenhængen klart viser,
er profeten Jonas’ tegn,
at Jesus døde og opstod for os.
Den, som ikke tager imod budskabet
om Jesus som korsfæstet Frelser,
er ond og utro, altså fortabt
– uanset hvor store tegn
og undere han så end kan henvise til.

Målet for forkyndelsen er ikke, om mennesker synes godt om Jesus eller føler sig godt tilpas, men derimod om deres synd afsløres, og Jesus ophøjes som frelser. Derfor skal al profeti også bedømmes for at undgå falske profeter: To eller tre kan tale profetisk, og de andre skal bedømme, hvad de siger. (1. Kor. 14,29) Tegnet på, at Guds Ånd virker, er, at Jesus ophøjes som frelser fra synd og evig fortabelse. Hvis ikke det er tilfældet, er det ikke Guds Ånd, der taler – uanset hvor godt, spændende og åndeligt det så end kan virke.