IPSICC

Et stærkt budskab til halloween

Af Simon Thidemann. Ansvarshavende redaktør.

Hvis du har guld liggende i gemmerne, så er det oplagt at hive det frem nu. Prisen på guld er på himmelflugt.

Hos Udfordringen har vi masser af guld i gemmerne. Dog af en lidt anden karat. På udfordringen.dk har vi formentlig et af landets største aktive artikelarkiver. Det er et arkiv, der er guld værd, hvis man vil dykke ned i, hvad der er foregået i dansk kirkeliv gennem de seneste tyve år. Her finder du nyheder, artikler, kronikker og ikke mindst debatindlæg, som du ikke finder tilsvarende andre steder – hvis du vil endnu længere tilbage, kan du også gå på udkig i pdf-arkivet med gamle aviser helt tilbage til 1972.

I anledning af halloween lavede jeg selv en søgning på vores hjemmeside. Jeg var i gang med at skrive en artikel om halloween, da jeg lige ville tjekke, om vi egentlig havde skrevet om lige præcis den vinkel før – og ja, det havde vi. Endda så sent som i 2024… Artiklen blev droppet, og jeg gik i stedet på opdagelse i arkivet, hvor adskillige artikler og læserbreve om halloween dukkede op. Blandt andet dukkede der en kronik op fra 2022 med flere gode overvejelser omkring halloween. Den er skrevet i samarbejde mellem Anne Manning og tidligere redaktør på Udfordringen Henri Nissen. Vi har valgt at genoptrykke kronikken i denne uges avis i anledning af halloween (og også lidt for at vise, at vi har masser af guld i gemmerne…).

Et hurtigt view gennem arkivet viser, at store dele af kirkedanmark ikke just har taget imod halloween med kyshånd. Det er tværtimod blevet forsaget som intet mindre end djævelens værk. Med tiden er flere og flere kirker dog begyndt at benytte anledningen til at fortælle om lysets sejr over mørket. Om engle. Og om Jesu sejr over døden. Halloween lader til at have været med til at øge bevidstheden om den kristne helligdag, allehelgen. Og selve navnet halloween kommer jo også af det engelske ’all hallow eve’ (allehelgens aften).

Allehelgens dag blev indført af den katolske kirke i 800-tallet for at mindes de afdøde helgener. Senere kom også allesjæles dag, hvor man bad for døde troende og deres sjæle med henblik på, at tiden i skærsilden måtte forkortes. I vores danske reformatoriske version af allehelgen bruges dagen til at mindes de døde og ligger altid på den første søndag i november i modsætning til stort set resten af verden, hvor allehelgen er den 1. november.

På trods af navnet hænger halloween dog uløseligt sammen med gamle keltiske og okkulte traditioner, hvor man den 31. oktober markerede overgangen fra det lyse halvår til det mørke halvår. Samtidig mente man, at lige præcis denne dato var den dag på året, hvor der var kortest afstand mellem de levendes og de dødes rige. Den katolske kirke placerede allehelgens dag den 1. november for netop at erstatte de gamle okkulte traditioner med kristne traditioner. Det lykkedes kun med begrænset succes, men det gav da navn til det, vi i dag kender som halloween.

Uanset hvad man måtte mene eller ikke mene om halloween, er både halloween og allehelgen en glimrende anledning til at tale om døden og ikke mindst om livet efter døden.
Jeg tror, der er mange mennesker, der frygter døden, også selvom de prøver på at fremstå som om, de ikke gør eller forsøger at lade være med at forholde sig til den. Men døden findes virkelig og er naturligt nok skræmmende for de fleste.

Vores gode og befriende budskab lige netop ind i den frygt er, at Jesus overvandt døden, og ved troen på ham skal vi ikke frygte døden. Det er et stærkt budskab. Og altid aktuelt.