Tro – på trods!
Der findes næppe nogen adventstid, der har været mere præget af krise, usikkerhed og savn end december 1942. Det var under Anden Verdenskrig, og aldrig før i menneskehedens historie var så mange mennesker forhindret i at fejre julen med deres kære.
Millioner af soldater, flygtninge og deporterede folkeslag måtte opleve julen under helt andre himmelstrøg end derhjemme. I dag ved vi, hvordan krigen endte, men dengang – julen 42 – kunne ingen vide, hvordan krigen ville ende, og freden havde lange udsigter. Det var en tid, hvor julens budskab om “fred til mennesker med Guds velbehag” stod i kontrast til erfaringen af krig, lidelse og død.
Som mange andre steder var der i Aarhus udstationeret tyske soldater under besættelsen. De var indlogeret på Læsøgades skole og kasernen på Langelandsgade. Den tyske hærs regimentchef havde en ung adjudant, som mange af soldaterne var lidt trætte af. Han gik meget op i det militære reglement, at alle skulle være ulasteligt klædt og optræde korrekt over for den danske befolkning.
Den unge adjudant var nok tysk soldat, men ikke overbevist nazist. Til gengæld havde han en kristen tro. Han hed Richard von Weizsäcker. Den gang var han en ukendt tysk soldat, der vandrede rundt i Aarhus’ gader og savnede sine kære derhjemme. Knap 40 år efter krigen blev han valgt til Tysklands præsident. En post, han besad helt frem til genforeningen af Øst- og Vesttyskland, som han aktivt havde arbejdet for. Han blev den mest populære præsident, som Tyskland har haft.
Efter krigen kæmpede han for, at sandheden om nazismens ofre skulle frem i offentligheden og arbejdede resten af sit liv for at fremme fred og retfærdighed. Han blev efter sin død hædrende omtalt som vogter af sit lands moralske samvittighed. I en tid, hvor global uro og krig fylder, og vores sikkerhed og frihed er under pres, har vi brug for at inspireres af historier som denne. Den er en påmindelse om, at et menneske godt kan begynde som soldat for fjenden i en uretfærdig krig og på trods af dette komme ud den anden side med sin menneskelighed intakt.
Troen kan være det stof, som skaber præsidenter af desillusionerede soldater. Det giver håb, når man tænker på krigen i Ukraine og Mellemøsten. Troen kan give et menneske håb og styrke på trods af svære odds.
