AI-udviklingen har som mål, at der ikke længere kendes forskel på computer og menneske

Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.

Peter Fischer-Møller, Formand for RESAM
Nik Bredholt, Sekretariatsleder for RESAM

Der har gennem hele historien været diskussioner om, hvad der er sandhed, og hvordan mennesker forholder sig eller burde forholde sig til sandheden. Netop i denne tid synes sandheden imidlertid at fortone sig i beskyldninger om “#Fake news”, og information udfolder sig i stadig højere grad digitalt og formuleres i adskilte ”ekkokamre”. Vi ser også, at den tillid mellem mennesker, som er en fundamental del af vores kultur, er svindende på tværs i vores samfund.

Sandhed er et centralt begreb i den jødiske tradition. På hebraisk er ordet sandhed ganske simpelt det samme som ordet for tro. I den kristne tradition er tillid og tro tæt relateret i både katolsk og protestantisk tradition. I islam er et af Allahs 99 navne: ’Den Sande’ eller ’Den Ultimative Sandhed’, hvor Gud ikke blot er sandhedens kilde, men er Sandheden selv. Vi må samtidig skelne mellem flere forskellige ting, når vi taler om sandhed.

Der er sandheden i betydningen fakta. Ting, der fysisk findes, og som objektivt og utvetydigt kan konstateres og registreres. Parallelt med denne overvejende teknisk sandhedsforståelse findes et mere erfaringsbaseret sandhedsbegreb. Det er primært her, at tro og religion kan bidrage med perspektiver. Vi forholder os som troende mennesker til Gud som den ultimative sandhed, og de abrahamitiske trossamfund er tillidsbaserede fællesskaber. Fællesskaber, som er afhængige af, at både ledere og medlemmer lever op til et fælles ansvar i forhold til sandheden, for at vi er troværdige og gør, hvad vi siger.

Grundtvigs insisteren på det levende ord minder os om, at sandhed ikke kun findes i bøger, men i mødet mellem mennesker. Hal Kochs forestilling om demokrati som dialog rummer en forestilling om en fælles sandhed, som ingen af os ejer hver for sig, men som vi i samtale kan nærme os i fællesskab. Vi oplever i dag, at magthavere definerer et bestemt synspunkt som sandhed og ikke tåler modsigelse eller kritisk belysning.

Der er også økonomiske og politiske interesser knyttet til tec-industrien og nyhedsformidlingen, der fremmer nogle synspunkter og holder andre ude, og som udfordrer vores mulighed for at forholde os til en fælles sandhedsforståelse, der kan danne grundlag for en demokratisk samtale. Som samfund må vi skabe rammer for informationsstrømmen, som værner om en fælles sandhedsforståelse mod magtmisbrug.

I de abrahamitiske trostraditioner er sandhedsbegrebet knyttet til troen på Gud som skaber af verden og naturen og mennesket som en skabning med en bevidsthed, der kan forholde sig til den sandhed, der har sit udspring i Gud. Dette sandhedsbegreb udfordres af udviklingen af AI, der har som mål at nå et punkt, hvor det menneskelige ansvar for sandhedsforståelse og -formidling elimineres, og det ikke længere er muligt at kende forskel på et menneske og en computer/robot.

Udfordringen til os, der vil fastholde et sandhedsbegreb, som er relateret til menneskelig bevidsthed og ansvarlig stillingtagen, må være at gøre rede for, hvad det specifikke menneskelige er. I de abrahamitiske trostraditioner rummer sandhedsbegrebet en etisk dimension, dvs. mennesker har et ansvar for at forholde sig til sandheden, så vidt vi kan erkende den. I modsætning hertil opererer generativ AI på store sprogmodeller og masser af tekster.

AI er således relateret til statistiske beregninger og ikke til et sandhedsbegreb, der har en etisk forankring. Den gamle visdomstradition “hjerte til hjerte”, som i vid udstrækning benyttes i en religiøs sammenhæng, og som i dansk tradition genfindes i Grundtvigs begreb om ”den levende vekselvirkning”, er under pres. Vi lærer ikke i samme omfang som tidligere i fællesskab, men alene foran skærme. Vi mener, at erkendelse og visdom kræver deling, samtale og tålmodighed, og det er ikke noget, vi kan uddelegere til elektroniske systemer eller AI.

Sandhed og tillid er ikke blot samfundsmæssigt vigtige begreber – de spiller også en afgørende rolle i de abrahamitiske religioners og trossamfunds liv, og de er nødvendige pejlemærker i en tid, hvor vi risikerer at miste orienteringen. Den tro, som er kernen og omdrejningspunktet for de abrahamitiske religioner, kan ikke reduceres til personlige meninger, men bygger på en grundlæggende tillid til den virkelighed, som troen kalder Gud, og som betragtes som sandhedens dybeste kilde.

Vi må være troværdige, ydmyge og nysgerrige i vores søgen efter sandhed – og vi må aldrig glemme, at sandheden ikke tilhører nogen enkelt person, men udfolder sig i mødet mellem mennesker.
Mennesker har ansvar for at tage sandheden på sig. Sandhedssøgen er en menneskelig forpligtelse, som ikke kan uddelegeres til AI og tec-giganterne. Forum for ledere i kirker og Trossamfund i Danmark, RESAM, har skrevet en tekst om sandhed og tillid under pres. Den ligger på RESAMs hjemmeside resam.dk