Præsterækketavlernes dybere mening
Mon ikke de fleste af os bare er gået forbi dem – de oversigter, der i mange folkekirker hænger over, hvem der har været præst ved kirken; eller vi har blot lidt nysgerrigt kigget efter, om der har været kendte præster ved kirken eller nogen, man selv kender til.
Men disse præsterækketavler, som de hedder i fagsprog, har en dybere mening end bare at oplyse, hvem der har været præster ved en kirke. De fleste af dem begynder med den første præst efter reformationen i Danmark i 1536. På den måde angiver de, at det var på det tidspunkt, den lutherske kirke overtog magten fra den katolske kirke; og rækken af præster fra dengang og fremad demonstrerer, at det, der begyndte dengang, har holdt. Den lutherske kirke er blevet den nye kirke i Danmark med sine egne ubrudte rækker af præster.
Luther i toppen, Bibelen i centrum
Nogle af oversigterne består blot af præsternes navne og årstallene for deres embedsperiode. Men på andre bliver det kommunikeret i symboler, billeder eller direkte i ord, at præsterne er repræsentanter for en kirke, som har gjort sig fri af paven og er luthersk. På en præsterækketavle i Kristkirken i Tønder, som forfatter Carsten Bach-Nielsen mener er en af de smukkeste, vi har, er der et portræt af Luther oven over alle de øvrige præster, som blot optræder med deres navne.
Og på en tavle i Store Rise Kirke på Ærø er Luther malet i fuld figur og placeret i midten af billedet med andre præsters mindre brystportrætter omkring sig. Men alligevel er det ikke Luther selv, der er det egentlige centrum, for han står og peger ind i en åben bog med et vers fra Bibelen om, at ingen profeti er blevet fundet på af et menneske, men kommer fra Gud (2. Pet 1,21). Jeg er ikke enig med Carsten Bach-Nielsen i, at fortolkningen skulle være at fremstille Luther som den nye lutherske kirkes profet.
Han peger væk fra sig selv og ind i Guds ord. På andre tavler siges det direkte med ord, at tavlerne er en oversigt over præster, som har forkyndt Guds rene ord. I overensstemmelse med Luthers lære om, at der skal forkyndes ud fra skriften alene – altså ud fra Bibelen alene.
Forståelig trods mangler
Der er en del billeder af de omtalte præsterækketavler. De fleste er fine, men nogle af dem er desværre i for lille størrelse. Der kunne være luget nogle fremmedord væk, og en bedre korrektur kunne have fanget nogle slåfejl, men det er alligevel en bog, der er skrevet på en måde og i et sprog, så alle kan læse den. Bagest i bogen er der en liste over de kirker, der har en præsterækketavle, som er omtalt, så man let kan tjekke, om der er oplysninger om en tavle i ens egen kirke eller i en kirke, man skal besøge.
Kan øge interessen
Præsterækketavlerne er et lille hjørne af folkekirkernes inventar, som er og vil forblive en nicheinteresse. Men denne bog kan øge kredsen af interesserede i dem, for Carsten Bach-Nielsen formår at gøre præsterækketavlerne interessante ved at forklare meningen med dem, analysere dem og sætte dem ind i en teologisk og kirkehistorisk sammenhæng.
Carsten Bach-Nielsen: På rad og række. Præstetavler, tid og erindring. 157 sider. 225 kroner. Forlaget Læselyst.
