Retvendt, omvendt eller bare vendt på hovedet

”Derfor kunne Jesus under sine vandringer tilgive på Guds vegne, uden at det forudsatte hans død. Men hans død kom til at indgå i det samlede forløb som en konsekvens af, at han holdt fast i, at hans tilgivelsesbudskab var fra Gud. Det bekræftede Gud ved opstandelsen” s.59

Johannes Værges nye bog, Retvendt – en indføring i Gudsrigets virkninger, er akkurat lige så lidt sand i sin kristendomsforkyndelse som forgængeren Kristus-begivenheden eller Det ufærdige menneske, som jeg også har anmeldt i denne avis. Og selv om Værge uden tvivl er en dygtig teolog, og der kan findes mange rigtige og væsentlige pointer i denne lille bog, så kan det aldrig opveje den fundamentale fejl, det er at forkynde et andet evangelium.

Værge gør sig til talsmand for en kristendom, som, han mener, er mere oprindelig end den (i hans optik) beklagelige forståelse af, at forsoningslæren og Kristi stedfortrædende død er selve kernen i kristendommen. I stedet mener han, at Jesu mission er en tilgivelsesmission, og at kristendommens epokegørende budskab netop var den fordringsfrie tilgivelse. Hvor det på sin vis er meget sandt, at tilgivelse er centralt i evangelierne, så burde det ikke stå til diskussion, at missionen først og fremmest var at bringe frelse fra fortabelse.

Fortabelse bliver omskrevet i Værges version

”Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.” Joh. 3. 14-21

Her bliver jeg nødt til at henvise til den lille bibel (med mine understregninger) – fortabelsen bliver nemlig omskrevet i Værges version af evangeliet. Der er ikke tale om en dom, en dobbelt udgang i livet, for fortabelse er et billedligt udtryk for noget psykisk i mennesket. Mennesker, der ikke er retvendt, er mennesker, der lever i uoverensstemmelse med skaberværket og de suveræne livsytringer, mens de retvendte lever i ”modtagelighed for Guds strømmende godhed”(s.95) og er tjenende med diakoni.

Men denne trang til at omtolke evangeliet ved hjælp af henvisninger til den før-romerske (ikke juridiske) forståelse af tilgivelse, fortabelse og dom er, selv om argumentationen lyder besnærende, vranglære. Ja, mere end det. Den kaster blår i øjnene på læserne, at der ikke er et valg, der skal træffes. Og det er stik imod evangelierne og erfaringerne fra de første århundreders martyrer, som regnede deres evige salighed hos Gud for vigtigere end livet her og nu. De ville ikke fornægte frelseren, som havde løskøbt dem fra synd, dom og fortabelse.

Det taler også imod Helligåndens gerning: Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. (Joh. 16.8) – fordi troen ikke længere handler om den redningsplan, som Jesus kom til Jorden for at fuldføre.

Hvilket evangelie efterlades vi med?

Jeg kan derfor heller ikke med god samvittighed anbefale bogen til nogen til trods for forfatterens gode pointer om individualisering og klimakrise, imod aktiv dødshjælp og andre vigtige emner. Det er alvorligt, når man vender evangeliet på hovedet, sådan at det ikke handler om omvendelse fra synd, men om at være retvendt i forfatterens forståelse. Vi har brug for mere syndserkendelse, mere frelsesbevidsthed og mere Helligånd, som talsmand, og ikke mere humanisme iklædt teologiske termer.

Værge er bestemt ikke den første teolog, som har villet tolke Bibelen, så den bliver lidt nemmere at sluge for moderne oplyste mennesker, men det evangelium, der er tilbage efter den behandling, kan ikke frelse nogen. Paulus siger det så fint i Romerbrevets indledning: ”For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: ’Den retfærdige skal leve af tro.’”

Johannes Værge: Retvendt – En indføring i Gudsrigets virkninger
122 sider. 169,95 kr.
Forlag: Eksistensen