Bøn og stilhed er en guldgrube i en larmende og kaotisk verden

Må jeg bede om lidt bøn og stilhed, tak.
Når jeg har det godt, har jeg en tendens til at bede alt for lidt, alt for hurtigt og alt for overfladisk. Hvorimod når jeg virkelig er presset, eller nogen omkring mig er det, er min bøn ofte langt mere intens på alle måder. Der er noget logisk over det, men også noget paradoksalt. Når jeg i pressede perioder beder meget, er det blandt andet, fordi jeg har erfaret, at det gør en forskel. Og det er der jo ikke noget galt i.
Det er netop noget af det fantastiske ved bøn, at vi får del i Guds storhed. Vi kan komme til ham med alt – med al vores nød og alle vores problemer. Så vil han trøste os, styrke os, hjælpe os og nogle gange griber han også ind på mirakuløs vis – andre gange på mere almindelig vis. I en verden fuld af larm og kaos er bøn og stilhed en af de største gaver, vi kan give til os selv og hinanden. Jeg har brug for bøn i mit eget liv.
Min familie har brug for, at jeg beder for dem. Mine naboer har brug for det. Min kirke har brug for det. Vores land og vores verden har brug for det. Forfulgte kristne har brug for det. Mennesker i sorg, krig og fattigdom har brug for det. Rige mennesker har brug for det. Bøn trumfer alt, og stilhed er en velsignelse, vi ikke må snyde os selv for. Mange mennesker har travlt med at give sig selv en helt masse oplevelser, hvilket vel som udgangspunkt er fint nok.
Gode oplevelser kan være med til at øge livskvaliteten. Men mange gør det ikke kun for at øge livskvaliteten, men nærmere i en eller anden form for jagt på mening og indhold. Hvis det er det, der er målet, så ville stilhed i langt højere grad have fungeret som midlet. Stilhed er en guldgrube af både mening og livskvalitet. Desværre er stilhed svært for mange af os i praksis. Selv hvis jeg slukker for alle ydre støjgener, kan mine egne tanker larme så meget, at der aldrig for alvor bliver ro.
Jeg er ikke nødvendigvis den rette til at give gyldne råd i den sammenhæng, jeg vil blot påpege vigtigheden af, at du både som menneske og som kristen giver dig selv mulighed for at være i stilhed – i øvrigt findes der god inspiration til det i en artikel fra sidste uges avis om netop stilhed. Mange af os kender også til følelsen af, at vores bøn slet ikke bliver det, som vi gerne vil, og som vi ved, at bøn kan.
Bøn kan være et fantastisk rum, hvor jeg kan tale med Gud, hvor Gud kan tale med mig og til mig, hvor jeg kan bede for mig selv og for dem omkring mig og alt, hvad jeg har på hjerte. Men bøn kan også blive et rum fuld af frustrationer og skuffelser – over mig selv og over Gud. Hvis du har det sådan, er du ikke den eneste, og du skal ikke slå dig selv oven i hovedet på grund af det – gør i stedet noget ved det. Find ud af, hvorfor det er sådan, så du kan bruge bønnen som et frirum og ikke et rum for dårlig samvittighed.
Bøn er en privilegeret adgang direkte til din far og er desuden en vigtig del af kampen mod det onde i verden og en vigtig del af kampen for at fremme det gode i verden – og i dit eget liv.


