At være barn og ung i en seksualiseret verden
Nikolaj skifter i 6. klasse skole til en stor dansk folkeskole, men bliver med det samme frosset ud. De nye klassekammerater har nok i sig selv, og Nikolaj bliver holdt udenfor. Dog er der én dreng, der gerne vil være venner med Nikolaj.
Nikolaj bliver selvfølgelig glad for, at der er én, der vil være sammen med ham. Nikolaj kommer fra et hjem, hvor der er klare regler og normer.
Den nye ven er i en alder af 11 år begyndt at se pornofilm. Denne dreng inviterer Nikolaj med ind i denne verden, og fra Nikolaj er 11 til han er 13 ser han meget porno. Nikolaj er i en underskudssituation og har ikke på det tidspunkt overskud til at sige nej. Han er ensom, og porno kommer til at fylde et hul af ensomhed. Den ene dag tager den næste, og Nikolaj oplever trøst i det at se pornofilm. Filmene skaber også et behov hos Nikolaj, så selvom han er så ung, føler han en vis tilfredsstillelse ved at se disse film.
Jeg tror, Nikolajs skæbne omkring det at blive bekendt med en verden, man ikke er moden til, deles af mange unge i dag.
Nikolaj har som voksen betydelige seksuelle problemer. Han har set alt for mange billeder, som har givet ham indsigt i en verden, han slet ikke har været moden til at forstå. Han har set porno, inden han overhovedet blev teenager. Dette gør, at han i hele sin pubertet har haft en usikker og på nogle områder forstyrret identitetsudvikling omkring det seksuelle. Han er sprunget det led over, hvor han stille og roligt skulle gøre sig sine egne tanker og erfaringer, samtidig med, at han blev ældre og mere moden.
En del af det, Nikolaj har været udsat for, bliver de fleste mennesker udsat for i mere eller mindre grad.
I det offentlige rum udsættes vi alle for billeder, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Film, reklamer og ugebladsjournalistikken fylder os alle med historier om og billeder på grænseløs og hæmningsløs seksualitet. Disse billeder former os uundgåeligt.Vi bliver langsomt formet til at tro, at seksualitet er noget meget aktivt og lystfyldt, som man til enhver tid kan og skal tilfredsstille.
Man kan sige, at vi udsættes for nogle faktorer, der gør, at vores forventninger til sex og samliv bliver urealistisk store. For børn og unge kommer disse ting meget nemt til at betyde, at man får falske informationer og falske forhåbninger om avanceret seksualitet. Dette giver sig blandt andet udslag i tidlig seksuel debut for nogle.
Brevkasseredaktører fortæller om unge, der stiller meget avancerede spørgsmål i en alder af 14 15 år. Dette vidner om en alt for høj grad af (mis)information i en alt for tidlig alder.
fra seksualitet
Én konsekvens af dette er, at disse børn og unge i høj grad kan komme til at skille kærlighed fra seksualitet.
Pornografi har den indbyggede fortælling, at man kan skille seksualitet fra kærlighed, ligesom pornografi ansporer folk til at tænke, at man har lov til og krav på behovsopfyldelse.
For Nikolaj og andre får det den betydning, at den for tidlige psykoseksuelle udvikling også kommer til at skabe en grundlæggende forvirring omkring det at indgå i et parforhold. For nogle kan det få den betydning, at man bliver forvirret omkring sin identitet, og har negative forestillinger om, om man overhovedet kan indgå i et parforhold.
For nogle kan den følge være kønsforvirring og nogle slås med homoseksuelle tanker.
At se meget porno skaber hos nogle mennesker afhængighed på samme måde, som man taler om andre typer afhængighed. Denne afhængighed kan vise sig ved, at man ikke kan lade være med at opsøge pornosider på internettet, og det kan føre til en afvigende optagethed af onani.
En sådan optagethed af pornografi kan i værste fald betyde, at man langsomt isolerer sig mere og mere, ligesom det for nogle kan betyde, at man ikke er istand til at opretholde et normalt arbejdsliv.
Det er tydeligt, at vi står overfor store udfordringer, når vi skal opdrage vores børn og gøre dem parate til at imødegå verdens mange tilbud.
Vi bevæger os i et spændingsfelt, hvor vi på den ene side skal vise, at vi tør tale om og stå ved, at seksualitet er en god opfindelse samtidig med, at vi skal hjælpe vores børn til at trække nogle sunde grænser.
Lettere bliver det heller ikke af, at sproget mellem børn og unge på sin vis afspejler en grænseløs og grænseoverskridende kultur.
hører sammen
Hvor placerer vi os i dette?
For det første mener jeg, det er vigtigt, at man helt fra barnet er lille i ord og handling viser sine børn, at kærlighed og intimitet hører sammen. At vi viser og fortæller om, at vi selv lever i monogame forhold, fordi vi finder det vigtigt og rigtigt. At vi taler om det, børn ser og hører og tør tale om, hvad vi i vores hjem mener er rigtigt.
Samtidig mener jeg, det er vigtigt at gøre det klart, når man forholder sig til andres måde at leve på, at det er deres praksis og ikke dem som personer, man omtaler. Jeg finder det problematisk, hvis man taler nedsættende om andre mennesker på grund af deres samlivsform eller seksualitet.
For det andet tror jeg, det er vigtigt at have en holdning til pornografi på nettet. Bare man skriver tallet 6 på søgemaskinen Google kan man finde frem til pornosider.
Dette betyder selvsagt, at man bliver nødt til at optræne børn og unges egen evne til at kunne og ville sortere, hvad man skal og bør, og hvad man ikke bør. Man kan indtil en vis alder forbyde meget i kraft af sin voksne autoritet. Men når barnet når teenagealderen, er det vigtigt, at de ved, hvad de kan havne i og hvilke konsekvenser, det kan få. Her tænker jeg også på de forskellige chatrooms. At man bevidstgør den unge om, hvad man kan møde af mennesker med slette hensigter sådanne steder. Jeg tror, det er vigtigt med både en vidensformidling til den unge, men også en formidling, af hvad man selv mener er godt og ikke godt. At man lærer den unge at tænke etisk, også for at de kan beskytte sig selv. Dette er vigtigt, fordi man på dette tidspunkt bliver nødt til at have tillid til, at den unge selv begynder at kunne tage ansvar for, hvad vedkommende udsætter sig for.
Men det at blive ung handler også om løsrivelse, hvilket betyder, at vi langsomt skal til at holde afstand til den unge. Den unge skal til selv at udvikle sin indre stillingtagen.
For det tredje mener jeg, det er vigtig at forholde sig kritisk til det, man ser på tv. At man er tydelig omkring, hvad man ikke vil se, og hvad man godt vil tillade sig selv og sine børn at se.
Der findes film, hvor det intime beskrives sammenhængende og grundlæggende i orden i sin rette sammenhæng. Men der sendes også meget tv, der gør seksualitet plat, og som i høj grad laver en opdeling mellem seksualitet og kærlighed.
Vores børn og unge bliver udsat for et voldsomt pres i den vestlige ungdomskultur. Vi må ikke undervurdere det felt, vores børn kommer til at stå i. På den ene side kommer de til at møde en meget grænseløs kultur, som vi ikke kan forhindre dem i at møde. De kommer også til at omgås venner og kammerater, som slet ikke kender til en kristen etik på dette område.
Jeg hilser derfor hjemmesiden www.adamogeva.dk meget velkommen. Det er en hjemmeside, der i høj grad forsøger at skabe et forum, hvor to kulturer mødes: En tidstypisk grænseløs kultur og den kristne seksualetik. Her beskrives mange forskellige og væsentlige sider ved seksualitet og samliv.
Man kan sige, at vores senmoderne kultur kendetegnes af uendelige muligheder og uendelige tilbud. Det senmoderne menneske står derfor overfor det at skulle lære at vælge aktivt fra eller aktivt til. Hvis vi ikke vælger aktivt til og fra, vil vi som konsekvens let oversvømmes og invaderes af en påtrængende tilbudskultur. Dette handler ikke kun om det seksuelle, men også om rusmidler, nyhedskultur, spil m.m. Der er ingen, der sætter grænser for os ud over os selv.
Mange forældre slås med at turde sætte grænser i en senmoderne grænseløs kultur. Det, tror jeg faktisk, er noget af det mest problematiske: At vi som forældre kan blive bange for at sige nej og begrænse vores børn.
Den grænseløse kultur skaber nemlig grænseløse forældre, som igen er med til at skabe grænseløs kultur.
Steen Kruse arbejder som terapeut i TUBA – terapi og rådgivning til unge, der er vokset op i familier med misbrug.