Hver fjerde går i frikirke

27 pct. af dem, der går i kirke en given søndag, besøger en frikirkegudstjeneste.
Selovm der er 2350 folkekirker og 300 frikirker, overrasker frikirkerne alligevel ved at have et markant større antal gudstjenestedeltagere end i de fleste folkekirker. En ældre undersøgelse viser, at hele 27 pct. af de gudstjenestebesøgende en given søndag går til gudstjeneste i en frikirke.
Tallene stammer fra DAWN-rapporten fra 1991. Andelen af gudstjenestebesøgende i en frikirke steg fra 23 til 27 pct. fra 1985 til 1991. I Folkekirken faldt tallet med en tilsvarende procentsats.
Frikirkerne er vokset siden. Hvert enkelt kirkesamfund har status quo, men der er opstået mange selvstændige frikirker, og de senere år desuden mange nydanske frikirker.
FrikirkeNets nyeste opgørelse viser, at de danske frikirker tilsammen har ca. 20.000 medlemmer. Heraf er ca. 10. pct. medlemmer af uafhængige frikirker. Alle de 145 nydanske frikirker skønnes tilsammen at tælle ca. 13.000 medlemmer.
FrikirkeNet