Nyt Testamente på hverdagsdansk i let, nyt design
Forlaget Scandinavia har udgivet Det nye Testamente på hverdagsdansk i tre lette designs til attraktive priser.
Hver bog indledes med en historisk og indholdsmæssig oversigt, der giver kontekst og svarer på spørgsmål som, hvornår blev bogen skrevet og under hvilke forhold, hvem skriver, og hvem er målgruppen for teksten. Noterne i teksten tilføjer ekstra information uden at forstyrre selve teksten. De uddyber og forklarer vanskelige passager, så læseren kan opnå en bedre forståelse af indholdet.
Designet er udformet med henblik på at optimere læsbarheden. Teksten er sat op i to spalter per side, hvilket gør tekstlinjerne kortere og nemmere at læse. Der bruges tre forskellige skrifttyper og to forskellige farver, som klart viser, hvad der er tekst, overskrifter og henvisninger. Allerbagerst er der en emneopdelt guide, så man hurtigt finder nyttige bibelvers, samt en afkrydsningsliste over alle Ny Testamentes bøger og kapitler, så man kan krydse af, hvad man har læst.
De nye udgivelser forhandles på hosianna.dk og scandinavia.as