Kritik af ny abortlov

Barnet/fosteret, som det ser ud i 17. graviditetsuge.
Foto: Life Issues Institute

Regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har indgået en aftale, hvor grænsen for abort flyttes fra 12. til 18. uge. Aftalen mødes med kritik fra flere sider.

Sundhedsminister Sophie Løhde siger i forbindelse med den nye abortlov: ”Efter 50 år er det på tide, at abortreglerne følger med tiden, og vi styrker nu kvinders selvbestemmelsesret. Sundhedsfagligt er der intet belæg for den nuværende ugegrænse, og der er heller ikke noget, som tyder på, at der vil komme betydeligt flere eller senere aborter ved at flytte ugegrænsen.
Med aftalerne sikrer vi, at der fortsat vil være betydelig afstand til det tidspunkt i graviditeten, hvor et foster kan være levedygtigt.”

Hun suppleres af ligestillingsminister Marie Bjerre: ”Retten til fri abort er helt grundlæggende og afgørende for kvinders liv og muligheder. Rundt omkring i verden rulles den frihedsrettighed tilbage. I Danmark styrker vi i stedet kvinders ret til fri abort, og vi sikrer, at vores 50 år gamle lovgivning bliver tidssvarende. Det handler om den enkelte kvindes frihed, om retten til at bestemme over egen krop og eget liv. Det er en historisk dag for kvinders ligestilling.”

Handler ikke om sundhed

Mens begejstringen er stor i regeringen, er stemningen en anden i foreningen Retten til Liv. ”Det kommer ikke uventet, men det er alligevel uendeligt trist. De ufødtes retsbeskyttelse skrumper endnu engang,” siger Ellen Højlund Wibe, der er landssekretær i Retten til Liv. Hun mener ikke, der er grund til at tale om sundhedsfaglige belæg:

”Provokeret abort er ikke et sundhedsfagligt spørgsmål, men et etisk spørgsmål. Ved en provokeret abort udfører man et kemisk eller kirurgisk indgreb på en fuldstændig sund og rask krop.
Indgrebet afhjælper ikke en sygelig tilstand hos den gravide, men standser et lille nyt menneskes liv. Sundhedspersonalet sættes til at føre ideologisk politik ud i praksis.”

50 år til at blive klogere At abortloven har eksisteret i 50 år er ifølge Ellen Højlund Wibe et dårligt argument for, at den skal ændres.  ”At noget har eksisteret i mange år, er ikke nødvendigvis udtryk for, at det er forældet. Vi ved meget mere i dag, end vi gjorde for 50 år siden. Den ufødte – også den handicappede – er et lille menneske, vi kan hjælpe både i uge 18, 12 og 6.”

En magisk grænse

Til argumentet om kvindens ret til at bestemme over egen krop siger Ellen Højlund Wibe: ”Ethvert menneskes ret til at bestemme over sit eget liv er grundlæggende vigtigt, men den ret indbefatter ikke retten til at tage et andet menneskes liv. Det er langt de fleste enige om, også når det gælder gravide. Det, uenigheden drejer sig om, er, hvornår den ufødte regnes for at være et ligeværdigt menneske. Her fremhæves barnets levedygtighed ofte med stor selvfølgelighed, men hvorfor udgør det tidspunkt, hvor et foster med de nuværende tekniske hjælpemidler kan overleve en for tidlig fødsel, en magisk grænse for selvstændig værdi og ret til samfundets beskyttelse,” spørger Ellen Højlund Wibe og tilføjer:

”Det er ikke teknologiens evne til at redde os, vores størrelse eller intellekt, der gør os ligeværdige i dette samfund, men en iboende værdighed. Hvis vi vil bevare det grundprincip i den vestlige kultur, at alle mennesker er ligeværdige og har samme ret til samfundets beskyttelse, så er vi nødt til at gå en helt anden vej.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



KristenDemokrater imod

Også KristenDemokraterne er imod den nye lov. ”KristenDemokraterne står fast på en grænse ved 12 uger, idet placeringen af denne grænse har veldokumenteret effekt og har fungeret efter hensigten i 50 år. Samtidig mener vi, at der netop ikke eksisterer tilstrækkelig evidens for positive effekter ved en abortgrænse på 18 uger, hverken med hensyntagen til kvinden, fostret eller de etiske konsekvenser,” skriver KristenDemokraterne i en kommentar.

Forslag om brugerbetaling

Hos Nye Borgerlige, hvor Martin Henriksen blev valgt som politisk formand 16. april efter Pernille Vermund forlod partiet, foreslår man at indføre brugerbetaling på abort.
”Som en konsekvens af, at et flertal vil hæve abortgrænsen og på den måde udviser manglende respekt for skaberværket og det nye og smukke liv inde i kvindens mave, foreslår Nye Borgerlige brugerbetaling på abort,” siger Martin Henriksen.

Brugerbetalingen skal dog ikke gælde i de tilfælde, hvor det er livstruende for kvinden, siger den nyvalgte formand, der håber, at den nye lov ændres tilbage til den gamle.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Vi vil have brugerbetaling, indtil abortgrænsen bliver ført tilbage til det, der gælder i dag. Når det er på plads, kan vi bevæge os bort fra brugerbetalingen og tage en diskussionen om, hvordan vi med rådgivning og hjælp, bedre muligheder for bortadoption og økonomisk støtte kan mindske antallet af aborter i Danmark. Det er en politisk målsætning for Nye Borgerlige, at vi har så få aborter som muligt,” siger Martin Henriksen.