Hvad tæller med som arbejde, når man er præst?

På Folkekirkens intranet, som en emeritus ikke har adgang til, skulle det efter sigende fremgå, at præster fra den 1. juli skal til at udfylde et tidsregistreringsskema, så provst og biskop kan se, hvilke arbejdesopgaver præsterne bruger deres tid på.

Anledningen er et EU-direktiv, og det har skabt en del debat blandt præster, hvilket jeg meget godt forstår. For hvordan opgør man sit arbejde som præst, og hvilke opgaver kan siges at være direkte arbejdsrelaterede? Gudstjenester, begravelser og kirkelige handlinger giver nogenlunde sig selv, ligesom konfirmander og sjælesørgeriske samtaler. Men spørgsmålet har meldt sig: Hvad med læsning af en skønlitterær roman eller avisen? Kan det ikke også regnes for arbejde, hvis man bruger det i en prædiken? Og skal det så noteres?

Det minder mig om, at der for mange år siden var en provst i mit provsti, som fik den ide at sende et skema ud til os præster, hvorpå vi skulle skrive det antal gudstjenester og kirkelige handlinger, vi havde haft indenfor det seneste år. Han ønskede at vide, hvor travlt vi havde det – og så skulle det ses i forhold til hinanden. Jeg ringede og bad ham om at lave en ekstra kolonne, som kunne dokumentere det antal gange, vi var blevet vækket af telefonopkald om natten.

Det var nemlig en periode, hvor jeg havde rigtig mange af disse natlige opkald. Så vidt jeg husker, blev skemaerne ikke til noget, og der kom heller ikke noget ud af denne tidsregistrering. Det forekommer da også besynderligt, hvis der nu skal udføres en sådan tidsregistrering – set i lyset af at man i social-og sundhedsvæsenet længe har stønnet over, at der bruges for mange kræfter og ressourcer på en sådan dokumentation.

Men en tidsregistrering kan måske alligevel godt kalde til eftertanke. For hvad er i grunden vigtigt i præstens embedsopgaver? Hvordan prioriterer man sine arbejdsopgaver? Her er jeg faldet over et eksempel af ældre dato, som måske kan være til inspiration, nemlig den gamle præst og kongelig hofprædikant og sjælesørger Chr. Scriver (1629-1693), som i sin bog ”Sjæleskat” opdeler sin tid som præst:

6 timer til ro og til søvn,
4 timer til bøn, læsning i den hellige skrift og andre opbyg-
gelige
bøger, til stilhed og hellig eftertanke
2 timer til måltiderne
2 til fornøjelser, men deriblandt må regnes Guds lovprisning,
åndelig musik, gudelig samtale og kærlighedsgerninger imod
næsten
9 timer til embedsforretninger og
1 til gudelig forberedelse til en salig død.

Dette blot være nævnt til inspiration og eftertanke ved evt. tidsregistrering af præstearbejdet.