Emdrup Kirke – fællesskab med Gud og hinanden

Menigheden i Emdrup ved Utterslev Mose nord for København blev startet i 1946 af engagerede missionsfolk, spejdere og mange unge.

”Vi har en forpligtelse som sognemenighed – altså det geografiske område, vi har som sogn. Men vi har også en forpligtelse til at dække det behov, der er hos folkekirkemedlemmer, der ikke synes, de lokalt får det, de ønsker, og derfor kommer her,” fortæller sognepræst Jóannis Fonsdal og kirke- og kulturmedarbejder Maria Jørgensen Eldon fra Emdrup Kirke.

Nord for København lige ned til Utterslev mose ligger Emdrup Kirke. Her mødes Udfordringen med sognepræst Jóannis Fonsdal og kirke- og kulturmedarbejder Maria Jørgensen Eldon for at høre lidt mere om en kirke med rødderne solidt plantet i missionsbevægelsernes muld og med et vidtforgrenet arbejde både indadtil og udadtil.

Missionsfolkene fik deres egen kirke

”Sognet har en speciel historie,” fortæller Jóannis. ”Det var oprindeligt en del af Bispebjerg sogn, hvor Grundtvigskirken er sognekirke. Men der var rigtigt mange missionsfolk i området, og de bad om at få en fjerde præst i Grundtvigskirken, som de kunne relatere til. Det fik de imidlertid nej til, da Grundtvigskirken var en grundtvigsk højborg, og derfor skulle der kun være grundtvigske præster, mente man dengang. Det var under 2. Verdenskrig. Man lavede i stedet et kompromis, hvor man klippede et stykke af sognet og kaldte det Emdrup Sogn. Her kunne missionsfolkene så høre til og ansætte de præster, de havde lyst til. Men kirken var stadig en folkekirke. Sognet blev etableret i 1946 og var et blandet miljø af engagerede missionsfolk, spejdere og mange unge. I starten havde man gudstjeneste i en barak. Den kirke, vi har i dag, stod færdig i 1961. Helt bevidst byggede man kirken med mange lokaler, da man tænkte, at det skulle være en levende kirke med mange aktiviteter. Dens profil er bevaret indtil i dag.”

En uge i kirken

For at beskrive, hvordan kirken også i dag har mange aktiviteter, tager Maria mig med på tur gennem en uge i kirken. Mandag er præsternes og de øvrige medarbejderes fridag, så hun starter turen tirsdag:

”Tirsdag starter med legestue fra kl. 9 til 12, og så er der ret godt gang i huset. Her kommer børn med deres forældre eller bedsteforældre. Om eftermiddagen er der sommetider konfirmander, og om aften har vi to gange om måneden det, vi kalder ”Tro om tirsdagen”, som er forkyndende møder, bibelundervisning og foredrag. Det arrangeres af menighedsfællesskabet, som er en selvstændig forening i kirken. De tirsdage, hvor der ikke er ”Tro om tirsdagen”, er der smågrupper. En gang om måneden har vi børnegudstjeneste onsdag morgen, hvor en børnehave kommer til gudstjeneste, ligesom der kommer hjemmepassere. Men det er åbent for alle. Derudover er der strikkecafé, som er for alle aldre. Sen onsdag eftermiddag og aften har vi pastagudstjeneste, hvilket også er en gang om måneden. Her kommer der mellem 40 og 50, hvoraf mindre end halvdelen kommer til gudstjeneste om søndagen. Vi starter i kirkerummet med gudstjeneste målrettet børn. Derefter spiser vi sammen. Det er ikke bare pasta. Vi har en kirketjener, som er uddannet kok, så det er god aftensmad – og det er gratis. Efter måltidet løber børnene med mig ned i kælderen og leger. Torsdag er vores store musik-dag. Det starter med babysalmesang om formiddagen for de helt små og videre med børnerytmik om eftermiddagen for de lidt større. Derefter er der spirekor for børn fra 5-årsalderen, og om aftenen er der så rytmisk voksenkor. Fredag har vi eftermiddagsmøder primært for seniorerne.”

Udover det fortæller Jóannis, at de arbejder på at få mere for unge-gruppen: ”Vi har juniortræf og har også haft teenklub. Men nu prøver vi også at få fat i dem, som er unge voksne, for det viser sig, at 1/3 af dem, som bor i vores sogn, er mellem 15 og 34 år med rigtigt mange i 20-erne.”

”Vi har to meget store skærme,
hvor alle salmer kommer op,
og vi bruger altid PowerPoint
under prædikenerne.
Så vi supplerer det hørte med billeder
og har prioriteret det i mange år.”

Højmesse i Emdrup Kirke

Ugen sluttes af med højmessen om søndagen, hvor der kommer et sted mellem 40 og 50. Her prøver man at favne både dem, der er til den klassiske gudstjenesteform, og dem, der gerne vil have mere rytmisk sang:

”Tidligere har vi haft en rytmisk gudstjeneste om eftermiddagen, men det er en del år siden. Nu har vi det, vi kalder ”Gudstjeneste plus” den første søndag i måneden, hvor vi har nogle flere rytmiske og anderledes elementer.” Under gudstjenesten er der også børnekirke, fortæller Maria:

”Det begynder, inden prædikenen starter, hvor børnene går ned i kælderen. Men vi har også familiegudstjenester nogle gange om året, som ligger i stedet for højmessen om søndagen.” ”Noget, som i mange år har været kendetegnet for vores kirke, er den visuelle side under gudstjenesterne,” indskyder Jóannis. ”Vi har to meget store skærme, hvor alle salmer kommer op, og vi bruger altid PowerPoint under prædikenerne. Så vi supplerer det hørte med billeder og har prioriteret det i mange år.”

Emdrup Kirke er også fortsat med at streame højmesserne efter corona-nedlukningerne, hvilket er til stor glæde for dem i menigheden, som ikke har mulighed for at komme: ”Men vi hører også, at folk lige fra Jylland til Færøerne ser gudstjenesterne.” Om eftermiddagen har en pakistansk menighed gudstjeneste i kirken.

To dimensioner

Da kirken både tiltrækker kirkefremmede og troende, der ønsker en bibelfunderet forkyndelse, påpeger Jóannis, at kirken har en dobbelt forpligtelse:

”Vi har en forpligtelse som sognemenighed – altså det geografiske område, vi har som sogn. Men vi har også en forpligtelse til at dække det behov, der er hos folkekirkemedlemmer, der ikke synes, de lokalt får det, de ønsker, og derfor kommer her. Vi anser begge dele for at være lige vigtige, og når vi prioriterer vores arbejde, tænker vi i de to dimensioner. Det er en del af vores eksistensberettigelse. Vi er et lille sogn, men vi tænker, at vi har en røst ind i en lidt større sammenhæng end bare det lokale sogn.”

En menighed på tværs af aldre

Aldersmæssigt favner kirken bredt, dog er der ikke så mange helt unge. Efter at Maria er blevet ansat, har hun og hendes familie valgt at komme i Emdrup kirke, og noget af det, hun har lagt mærke til, er, at der er en bro mellem den ældre og yngre generation:
”Man føler sig meget værdsat, og der er en god dialog på tværs af generationerne. De ældre kan lære af de yngre, og de yngre af de ældre.”

Kirkens vision

Dette korresponderer også godt med kirkens vision. ”Vi ønsker, at fællesskabet med Gud og mennesker skal være central,” siger Joannis.

”Det er selvfølgelig fællesskabet med Gud, der står først – det er fundamentet. Men vi vil også gerne fremme fællesskabet mellem mennesker, der mødes her for at få fællesskab med Gud. Fællesskabet med Gud og mennesker skal ske gennem bibelnær og livsnær formidling. Den bibelnære formidling fylder rigtig meget for os. Helt fra menighedens start har der været et ønske om at være tro mod Bibelens budskab – og det fastholder vi. Men vi ønsker ikke, at det skal være livsfjernt. Det skal være livsnært. For Bibelens budskab er absolut også relevant i dag. Så vi bestræber os på at få budskabet formidlet på en nutidig facon, men med fastholdelse af kernen. Samtidig understreger vi, at det er et fællesskab med Jesus. Det er vigtigt at signalere, at der er tale om et personligt troens fællesskab med Guds søn – og at det er noget, man kan hvile i og leve i. Et andet ord, som er vigtig for os, er ordet ”omsorg”. Det er omsorg i fællesskabet og omsorg ud fra fællesskabet. Det sidste element, vi lægger vægt på i vores vision, er et fokus på at være i tjeneste. En væsentlig del af kirkens arbejde er således båret af frivillige.”