Darlene Zschech til kvinder:
Lovsang kan blive din livsstil

– Gud søger ikke superstjerner, men almindelige kvinder, som vil leve til hans ære! siger Darlene Zschech, som opfordrer andre kvinder til at leve i taknemlig tilbedelse – og tilmed få det bedre.- Lovsang er sjælens holdning og hjertets længsel. Lovsang kræver hverken musikere eller orkester, siger Darlene Zschech.

– Bøn beror på hjertet. Hvis hjertet ikke er stillet ind på Gud, på at være knyttet til ham, så vil enhver sang kun være musik – ligegyldigt, hvor ”from” teksten lyder, siger Darlene.

”Shout to the Lord, all the World…” Har du også hørt denne sang? Selv Paven har hørt den.
Den er skrevet af Darlene Zschech, mor til tre piger, sangerinde, foredragsholder, forfatter og lovsangsleder i sin kirke ”Hillsong Church” i Sydney, Australien.
Selv om hun med sine mange cd’er og over 70 udgivne sange har opnået gyldne salgsrekorder, er det ikke det, hun går op i. Darlenes mål er at glæde Guds hjerte.
– Først og fremmest vil jeg tilbede Gud, og det går igen i alt, hvad jeg gør, siger den 41-årige sangerinde, som står i spidsen for et kreativt team på 800 mennesker i en menighed, der tæller mere end 20.000 medlemmer.

Lovsang og tilbedelse
giver dig styrke

Men lovsang er andet og mere end at synge. Det er at tilbede Gud. Og det kan både ske i sang og ord – og handling.
Darlene opfordrer selv andre kvinder til også at ”leve et liv med lovsang som en fast ingrediens,” især når hverdagen er stresset.
– At begynde dagen uden først at være sammen med Gud svarer til at ville løbe et maraton uden vand og fast føde, forklarer hun.
– Vi vil i så fald hurtigt nå til den konklusion, at de naturlige ressourcer er brugt op. Men når Guds glæde fylder os, gør det livet til noget stort i stedet for til noget tungt.
Derfor bør travle kvinder heller ikke give afkald på tid til og med Gud, siger hun.

Forstå tilbedelse

– Hvad betyder tilbedelse helt præcist?
– Det er mere end blot det at synge, forklarer Darlene.
– Tilbedelse er sjælens holdning og hjertets længsel. Bøn kræver hverken musikere eller orkester.
Bøn beror på hjertet. Hvis hjertet ikke er stillet ind på Gud, på at være knyttet til ham, så vil enhver sang kun være musik – ligegyldigt, hvor ”from” teksten lyder.

Lev i lovsang

Darlene Zschech er gift, mor til tre piger og lovsangsleder i verdensklassen. Hun er knyttet til frikirken Hillsong i Australien.

– Ikke blot ord priser Gud, men også det, vi gør. Bøn er hjertets sang, siger den engagerede australier, som er ambassadør for børnehjælpsorganisationen ”Compassion International”. Hun stiller spørgsmålet: ”Får dit livs sang andre mennesker til at synge?”
Det gør Darlenes sang bestemt. Hun leder sammen med sin mand Mark ”Mercy Ministries Australia”, som hjælper unge kvinder, som har det svært. For disse kvinder er hun et levende symbol på håb, for Darlene har med Guds hjælp vundet kampen mod bulimi.
Alle kvinder kan naturligvis ikke oprette en organisation. Men også med små midler kan kvinder dagligt leve lovsangen ud ved at give Guds kærlighed videre til andre.

Lovsang i hverdagen

Bøn har for Dalene sin plads i hverdagen, ikke kun i projektørlyset. Det er hendes livsstil.
– Gud har ikke brug for superstjerner, siger hun. – Han søger almindelige kvinder, som bestemmer sig for at leve deres liv til hans ære.
I praksis kan det betyde at sige Gud ”tak”, allerede når man vågner om morgenen, at sige ”jeg tror på dig”, at udtrykke beundring for ham eller bede Fadervor.

Bøn forandrer

Den, der lever sin dag i lovsang/tilbeldelse til Gud, bliver ”opildnet, styrket og tanket op på ny”, mener Darlene.
– Tilbedelse bringer de rigtige perspektiver ind i mit liv og åbner mit hjerte for Guds Ord og dets virkning, siger hun.

Bøn i sorgen

Kristne ærer især Gud, når de også stoler på ham i sorgen og skænker ham tilbedelse. Det er ikke kun tomme ord for Darlene. Da hun mistede en baby, var hun ked af det i lang tid, og dog vidste hun: ”Gud lader mig ikke i stikken!”
Hun har besluttet sig for livet igennem at tilbede Gud med hengivelse og lidenskab, ærefrygt og overbevisning. Sangen ”Shout to the Lord” er netop skrevet i en svær tid.
– Der ligger en styrke i at prise Gud, også selv om man slet ikke er i humør til det!
Lydia/Henri.