Kaldet, medicinen og festen

Hovedordet i søndagens evangelietekst er Jesu kald til tolderen Levi – og til os: Følg mig! Vi er vant til at få at vide: Følg din egen fornuft, din egen lyst, dit eget hjerte. Eller følg gruppen, moden eller din mavefornemmelse. Her er der noget helt andet.

Jesus brød midt ind i Levis almindelige dagligdag

Af teksten fremgår de nærmere omstændigheder: Levi var optaget af sit profitable, men også ringeagtede job som tolder. Da han hørte Jesu ord, ”følg mig”, ramte det ham i hjertekulen, og han rejste sig og fulgte Jesus. Senere indbød Levi til fest. Her kom Jesus og disciplene til at sidde til bords med Levis venner, som var ”toldere og syndere”. Det blev farisæerne forargede over, men for Jesus var det helt naturligt. Han var kommet til jorden for netop at frelse syndere.

Spørgsmålet om faste kommer også op: Hvorfor faster Jesu disciple ikke? Svaret er at Jesus er hos dem. I denne herlige messiastid kan de ikke faste. Når han igen er fysisk væk fra dem, kan der være grund til faste, men ikke nu. Og så til sidst de små ordbilleder, som nærmest er blevet til ordsprog: Det går ikke at hælde ung vin på gamle lædersække, eller at sætte en ny lap på et gammelt klæde. Jesus taler nok om det vanskelige i at kombinere den gamle lovens pagt med det nye, som han står for: Hjertets pagt, evangeliet om syndernes forladelse, frelsen af nåde ved tro.

Toldere og syndere

Levi var en åbenlys synder. ”Toldere og syndere” var et udtryk for dem, der åbenlyst skejede ud. Vi er alle syndere. Nogle er det helt synligt, dem kan vi forarges over og derved retfærdiggøre vores egne eventuelt skjulte synder. Vi kan på den måde let blive som farisæerne, der ikke tror, de har brug for ”læge”. De kan ikke se, at de er ”syndesyge” for nu at blive i det sundhedsfaglige billedsprog. Den tilstand skal vi passe på ikke at havne i.

– Vi lider alle af syndesygdommen, som er til døden. ”Syndens løn er døden…” siger skriften (fx Rom 6,23). Jesus viste sig i verden som ”speciallæge” i syndesygdommen, og han havde en utrolig omsorg for sine ”patienter”. De flokkedes om ham – dem, der på en eller anden måde vidste, at de var ”syge”. Og sådan er det stadig. Vi kommer kun til Jesus, hvis vi på en eller anden måde oplever vores egen ufuldkommenhed, syndighed. Jesu medicin hedder ”Korset”. Den er gratis, og han viser ingen bort.

Følg mig

Når Jesus siger ”følg mig”, kalder han os ind i en proces, hvor han helbreder os ved at tilgive os og give os et nyt og meningsfyldt liv.  ”Han sætter vores fødder på en klippe,” som det udtrykkes i GT Salme 40, som også er med i Alterbogens tekstsamlingen til denne søndag. Det er det, som sker, hver gang et menneske hører Jesu ord ”følg mig” og rejser sig fra stolen og modtager evangeliet om syndernes forladelse med et ”ja-tak”. Vi trækkes op af ”slam og dynd”, som vi åndeligt eller helt konkret sidder fast i.

Vi får fast grund under fødderne. Den faste grund er evangeliet, Guds ord, frelsen. Og der må vi stå med fødderne solidt plantet – og samtidig se fremad med en ny frimodighed. Nogle mennesker oplever det helt konkret. De har måske levet et forhutlet og fortvivlet liv. Når de oplever: Jesus døde for mine synder, er det ”wow” og en oplevelse af frisættelse. De bliver helt høje, lettede, glade – et nyt liv begynder. Os, lidt mindre forhutlede og lidt mere usynlige syndere, skal koncentrere os mere for at få wow-oplevelsen – hvis vi da ikke er så heldige at få den bum, pludseligt, mirakuløst som en varm helligåndsdåb.

Vi må tage medicinen under alle omstændigheder

Vil vi være med i Guds rige, så er der kun ét at gøre både for åbenlyse syndere og hemmelige, pæne syndere at ”krybe til korset” – dvs. fokusere på det, Jesus gjorde dér for at rense os alle – og så bede om tilgivelse og glæde os over, at tilgivelsen fås som gave, når vi bekender vores synder. At leve i følgeskab med Jesus som tilgivne syndere er det bedste liv, som findes.

Levi-fest

I teksten kan vi lære noget konkret af Levi. Han inviterede til ”Levi-fest”. Jeg tror, at jeg har hørt nogle bruge dette udtryk om fester, hvor man inviterer sine aktive kirkelige venner sammen med sine ikke kirkeligt aktive venner. Det mener jeg, vi alle kan lære af Levi. Når vi inviterer til fest for at fejre et eller andet, er det godt med et blandet selskab. Det er fint, hvis alle vores venner får lov at høre om det, som giver vores liv mening fx gennem taler, indslag og sange.

Og fint, hvis dem, der er kirkeligt passive (måske ikke-kristne), får lejlighed til at samtale med nogen, for hvem troen betyder noget. Man kan lave en ”isbryder”, hvor gæsterne skal stille hinanden et spørgsmål, som giver anledning til at fortælle om troen eller tvivlen, eller hvad man går op i.

Konklusion

Det vigtigste er ikke, hvad vi kan gøre, men hvad Jesus har gjort. Han kom ind i verden og gjorde det, der skulle til for at frelse syndere. Vi må takke: Herre Jesus tak for medicinen (korset). Og vi må bede: Herre bryd ind i menneskers liv også i dag – vis dig på alle mulige måder ved din Hellige Ånd og sig til endnu flere hjerter: Følg mig!

Søndagens tekst: Markus 2, 14-22

Levi kaldes til at følge Jesus

14 Da han passerede toldstedet, så han Levi, Alfæusʼ søn, sidde der. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. Straks rejste Levi sig og fulgte med ham som en af hans disciple.

15 Derefter blev Jesus og disciplene indbudt til spisning i Levis hjem. Mange skatteopkrævere og nogle af de andre „syndere”, som til stadighed fulgte Jesus, blev også inviteret.

16 Da nu de skriftlærde blandt farisæerne så Jesus i det selskab, sagde de til hans disciple: „Hvordan kan han få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”

17 Jesus hørte det og svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”

18 En dag, da Johannes Døbers disciple og farisæerne havde en fastedag, kom der nogle og spurgte Jesus: „Hvorfor faster dine disciple ikke, når både farisæernes og Johannesʼ disciple gør det?”

19 „Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham,” svarede Jesus.

20 „Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.

21 Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at når den nye lap krymper, river den det gamle tøj i stykker, så hullet bliver endnu værre.

22 Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, sprænger den de gamle lædersække. På den måde går vinen til spilde, og lædersækkene bliver ødelagt. Nej, til ny vin bruger man nye lædersække.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk