Jeg er ikke længere særlig social. Er det normalt?

Hej Filip

Det er begyndt at fylde meget for mig, at jeg ikke er særligt social. Jeg har før nydt at være sammen med mine veninder, men de sidste par år er det blevet til mindre og mindre, og jeg savner det ikke rigtigt. Min mand er meget social og er ofte sammen med venner og kollegaer. Jeg er 43 år, gift og har to børn (10 og 14 år) og ser mig selv som meget normal. Når jeg ser på min mand og vores venner, kan jeg blive i tvivl. Er det normalt at have så lidt behov for at være sammen med andre?

Hilsen Anette

Hej Anette

Tak for dit spørgsmål. Som jeg godt tør afsløre, er du ikke den eneste, der går og spekulerer på dette. Grundlæggende er spørgsmålet om at være normal, noget de fleste mennesker er optaget af. Vi fokuserer alle på, om vi passer ind i de sammenhænge, vi er i. Der er selvfølgelig forskel på, hvor meget det fylder for den enkelte. Måske fylder det ikke meget i hverdagen, men i det øjeblik, vi får øje på, at vi måske står ved siden af flokken, bliver vi ofte fokuseret på at finde ind i flokken, finde andre, vi bedre matcher med, eller finde årsager, der kan gøre vores forskellighed accepteret i flokken. Alt dette vil jeg sammen med dig gå på opdagelse i for at finde sammenhænge i dine valg.

Det sociale behov

Vores sociale behov er svingende gennem vores liv og er særligt påvirket af vores overskud, og hvad der giver os energi. Det kan beskrives som et socialt batteri. Der er forskel på vores batterikapacitet, og hvad der oplader batteriet igen. Måske kan du genkende, at nogle fællesskaber og venskaber på ingen tid kan dræne dit batteri, hvorimod andre venskaber kan fylde dit batteri, bare ved at I sidder i samme stue.

Når du beskriver, at dit sociale samvær over de sidste år er blevet mindre og mindre, bliver jeg nysgerrig efter at vide, hvad der er sket i samme tidsrum. Har der mon været mere travlt på dit arbejde? Eller har der været episoder, der særligt har drænet dit batteri? Ofte handler det ikke kun om stressende input, der kan dræne ens batteri, men i den grad også hvis der har været et stigende behov for at være social i hverdagen.

Det kan både være relationer, hvor der bliver forventet en større tilgængelighed til dig ved for eksempel sygdom eller blandt venner, der er havnet i uoverskuelige livssituationer, som fx skilsmisse, fyring eller mistrivsel. Her oplever mange det svært at finde en balance, hvor man både er støttende, samtidig med at passe på sit eget overskud. Dette kan i perioder koste på samvær i andre sammenhænge, der så ikke er overskud til.

Familielivet kan både dræne og oplade

Familielivet kan både dræne og oplade dit batteri. Det dræner ofte i de perioder, hvor samværet kan være fyldt af konflikter med ens teenager, eller ens parforhold føles en smule gråt og ligegyldigt. Batteriet bliver særligt drænet, når vi oplever at stå alene, hvor det ikke er selvvalgt. Når batteriet er drænet, er der sjældent overskud til at skabe samvær i familien, som kan oplade familiens fælles batteri. Derfor er det vigtigt at finde steder, hvor ens eget batteri bliver opladet, så det er muligt at komme tilbage og være smittende og oplade andres batterier i familien.

I takt med at børnene bliver ældre, kan det være en fordel at hjælpe dem med at blive bevidste om, hvad der dræner og oplader deres batteri. For derefter at støtte dem til at dyrke det, der oplader dem, så de også kan tilføre familiens batteri fornyet energi og måske endda være med til at booste batteriet i form af et særligt kick i fælleskabet, hvor overskud og glæde opleves ekstra livgivende.

Det er helt normalt, at vores sociale netværk
med årene bliver mere koncentreret
på en mindre gruppe.

Hvad er normalt?

Du spørger, om det er normalt at have så lidt socialt samvær, som du har. Derfor vil jeg spørge dig, om du har haft behov for mere samvær med andre end det, du har nu? Er det for din eller andres skyld at du skal være mere social? Er der andet, du mere nyder at bruge din tid på? Det er helt normalt, at vores sociale netværk med årene bliver mere koncentreret på en mindre gruppe. Der kan fortsat være en stor omgangskreds af perifere venner og bekendte. Netop her er der stor forskel på, om det dræner eller oplader os at være sammen med mere overfladiske bekendtskaber.

Dette er oftest en af de steder, hvor den introverte og ekstroverte skiller sig mest ud fra hinanden. Det er ikke mere ”normalt” at være ekstrovert end introvert. Derimod er det nødvendigt at gøre sig selv bevidst om, hvilket behov man selv har for at være sammen med andre, og samtidig stille sig tilfreds med, at dette er ens behov. Som introvert kan man stadig have et stort socialt behov. Behovet bliver bare kun dækket af nære, stærke og tillidsfulde relationer, hvor man kan være helt afslappet og sig selv i samværet.

Her handler det ikke om mængden af samvær, men i høj grad af kvaliteten. Derfor vil jeg opfordre dig til at fokusere på relationer, du måske har, hvor du oplever dig særligt tryg. Dyrk dem! Og nyd det fællesskab og den energi, du kan opleve oplader dit batteri. Hvis du er heldig, er det måske din mand, du har det fællesskab med. Hvis det er det, vil jeg opfordre dig til at tale med ham om, hvordan han lader dig op, og hvad det er, du særligt sætter pris på i jeres forhold, og jeres måde at være sammen på.

Hvis du ikke bliver ladet op af din mand, vil jeg opfordre dig til at tage en lidt sværere snak med ham. Fortæl ham, at du ikke ser jer oplade hinanden og prøv sammen at gå på opdagelse i, hvad der tidligere har givet jer energi sammen. Hvad var det, I faldt for ved hinanden? Hvad har I tidligere sat pris på ved hinanden? Og hvilke vaner kan I måske genoptage igen for at styrke jeres fællesskab?

Som introvert kan man stadig have et stort socialt behov.
Behovet bliver bare kun dækket af nære,
stærke og tillidsfulde relationer,
hvor man kan være helt afslappet
og sig selv i samværet.

Jeg håber, at du med mit svar får mulighed for at blive klogere på dig selv og din situation. Ofte kan det være svært selv at gå på denne opdagelsesrejse. Derfor vil jeg stærkt opfordre dig til at vende alt dette med din mand eller en god ven. Men vigtigst af alt, så spørg dig selv om, hvad du ser dit eget behov er, og så nyd, hvad der oplader dit batteri. Prioriter det og dem, og nyd, at du er skabt lige som den, du er.

De bedste hilsner
Filip Smidt