Prædikant og eks-ateist: ”Når flere unge mænd søger kristendommen er der måske tale om et nyt oprør”

Forfatteren, præsten og historikeren John Dickson (57), der selv kom til tro som teenager, var i år hovedtaler på den kristne konference Veritaskonferansen i den norske by Grimstad. 40 år efter sin egen omvendelse ser han nu med interesse det, der ligner en bølge af unge mænd, som viser interesse for den kristne tro.

Australieren har levet næsten hele sit liv i Sydney, hvor han voksede op i en areligiøs familie, gik i skole og opbyggede en solid akademisk karriere. Som 16-årig gik han fra at være ateist til at blive kristen. Han har især forsket i den tidlige kristendom og jødedommen, og fra 2022 har han været professor ved Wheaton College nær Chicago i USA, hvor familien nu bor.

Bøller og helgener

For nylig udkom den norske udgave af hans bog ”Bullies and Saints: An Honest Look At the Good and Evil of Christian History”. (Den norske titel er: ”Bøller og helgener – et ærligt blik på det gode og onde i kristendommens historie”.) Bogen er udgivet på Veritas Forlag og prøver at besvare spørgsmål som ”Hvad skete der egentlig under korstogene?”, ”Hvor mørk var den mørke middelalder?”, ”Hvor slem var den spanske inkvisition?” og ”Hvorfor valgte de brutale vikinger pludselig at følge Kristus?”

Gode ateist-spørgsmål

John Dickson engagerer sig til stadighed i diskussioner om kristendommen, og han ser et landskab i forandring. ”Én ændring de seneste 20 år – eller måske de sidste 30 år – er diskussionen om, hvorvidt kristendommen er god. Det handler om etik og historie, men også om, hvordan kristne opfører sig i dag. Ateister har en stak udfordrende spørgsmål til os. De handler alle om godhed, ikke om sandhed. Spørgsmålene om, hvorvidt kristendommen er sand, findes fortsat, men i dag handler det alligevel mere om godhed,” siger Dickson i samtale med Kristelig Pressekontor.

Dickson bemærker, at ateister og skeptikere i dag stadig oftere spørger, om religion har været mere til skade end gavn gennem historien: ”De spørger også, om Det gamle Testamentes gud er voldelig, om han er fordomsfuld mod LGBT-personer, og om han er ondsindet. De er imod læren om helvede og spørger, om alt dette er godt, ikke om hvorvidt det er sandt eller ej. Og alt dette mener jeg, at kristne må være forberedt på at svare på,” siger Dickson.

– Er det med andre ord gode spørgsmål fra ateister?

”Ja, alle disse spørgsmål er gode, fordi de kan og bør lede til en diskussion om Jesus.”

– Mange ateister lader til at være ivrige efter at diskutere noget, de alligevel hævder, de ikke er så interesseret i, altså troen på en Gud. Hvad tænker du som tidligere ateist at dette skyldes?

”Jeg tror, det sker, fordi de kan se, at konsekvenserne af eksistensen af en gud er så store,” siger Dickson. Han mener også, at mange ateister bliver udfordret af det faktum, at så mange mennesker tager deres gudstro seriøst. Samtidig observerer han, at nyateismen – repræsenteret ved akademikere som Richard Dawkins og Christopher Hitchens – ser ud til at falme kraftigt efter en storhedstid i starten af dette årtusinde, ikke mindst efter terrorangrebet den 11. september:

”Men ny-ateismen er mindre populær nu. Bøgerne sælger ikke så godt, og profilerede nyateister inviteres ikke så ofte til at tale.”

Gode tabere vinder

Dickson talte lørdag over 1. Peter 3, 8–16, hvor der blandt andet står, at kristne ikke skal gengælde ondt med ondt, men hellere velsigne. Han opfordrede forsamlingen til at diskutere med troens kritikere på en god måde og manede til ydmyghed som ”gode tabere”.  ”Når du ved, at Kristus har vundet, kan du svare med en velsignelse, når nogen forbander dig. Giv ikke igen på samme måde, men lid hellere ondt for det, som er ret.

Når du ved, at Kristus er herre, og du er sikker i din sag, kan du være mild,” fastslog taleren. Han pegede på, at apostlen Peter lærte dette af Jesus, som er modellen for ”den gode taber”. John Dickson mener, at kristne både er dødens folk og opstandelsens folk. Filosoffen Friedrich Nietsche beskyldte kristne for at have en slavementalitet. Men det afviste Dickson: ”Historien viser det modsatte. De første kristne troede, at de allerede havde vundet, ikke at de havde tabt,” sagde Dickson og lancerede følgende slagord: ”Vær en god taber, så vinder du verden”.

Nyt mandsoprør?

– Hvad skyldes det, at de fleste fremfusende ateister ser ud til at være unge mænd?

”Det kan vi spekulere på, men jeg tror, det har noget at gøre med unge mænds høje testosteronniveau, deres trang til oprør mod autoriteter og til at vise muskler. Dette ser du ikke på samme måde hos unge kvinder. De søger harmoni,” svarer Dickson.

– Er det da et paradoks, at mange unge mænd i vor tid ser ud til at lede efter Gud og at mange af dem vender om og lader sig døbe?

”Jeg har hørt om dette, men ikke set det så meget i USA eller Australien. Men når der findes gode data om det, vil det være interessant at se nærmere på det,” siger Dickson, som anerkender den canadiske psykolog Jordan Petersons indflydelse på unge mænd verden over, når det gælder gudstro. ”Peterson har fået mange unge mænd til at gennemtænke deres forhold til kristendommen påny. Igen kan jeg bare spekulere, men måske kan det være en ny form for oprør mod autoriteter, når unge mænd nu ser ud til at vise interesse for kristen tro og konservative værdier. Det kan være det nye, store oprør.”

Veritaskonferansen

• Konferencen, der både handler om ”troen og tanken” foregik i år for 12. gang.
• Arrangørerne er Norges Kristelige Student- og Skoleungdomslag, NLA Høgskolen i Kristiansand og Bibelskolen i Grimstad.
• Konferencen har i gennemsnit samlet omkring 500 deltagere, men der har ofte været flere med til de åbne stormøder. I år deltog næsten 650.
• Veritaskonferansen tiltrækker mange unge og yngre voksne, men der er også både midaldrende og ældre deltagere.