”Bibelen skal ikke distancere os fra Gud”

Hver 14. dag mødes to cand.mag.’er og studielektor, en frikirkepræst, en skønlitterær forfatter, en doktor i teologi, en ph.d. i teologi samt en sognepræst fra folkekirken. De sætter sig til rette og går i gang med at nærlæse og diskutere et første udkast til oversættelse fra tekststykker fra Det Nye Testamente, som de har fået fra den oversættergruppe, som Bibelselskabet har udpeget.

Frikirkepræsten i forsamlingen er Tonny Jacobsen, præst i Bykirken i Vejle og formand for netværket FrikirkeNet, som han var med til at stifte i 2004. ”Det er en vanvittigt spændende og meget udfordrende opgave, og selv om det måske kan lyde, som om vi har god tid, kan vi allerede nu se, at vi får rigeligt at lave frem til 2036 og faktisk skal arbejde hurtigt for at blive færdige. Samtidig er det naturligvis meget vigtigt, at alt blive overvejet nøje,” siger Tonny Jacobsen.

Han er af Bibelselskabet udpeget som ’økumenisk repræsentant’ i den gruppe, der arbejder med oversættelsen af Det Nye Testamente til den nye autoriserede bibeloversættelse, og baggrunden for det er ikke blot hans frikirkelige ståsted, men også hans internationale erfaring og udsyn. Udover sit arbejde som præst og formand for FrikirkeNet har han nemlig en baggrund som Master of Theology og ph.d. fra University of Wales og er desuden næstformand i Danske Kirkers Råd.

”Jeg er vokset op i en frikirkelig sammenhæng, men har altid været nysgerrig efter, om min tro kunne stå en prøve i mødet med andre traditioner og forståelser. Da jeg tog til Wales for at studere, var jeg med ét placeret i et miljø med folk fra mange forskellige kirkelige traditioner – anglikanere, katolikker, baptister osv. Det var virkelig en øjenåbner for mig,” siger han.

Ubevidst slagside til det lutherske

Tonny Jacobsen oplevede, at han i det økumeniske miljø blev udfordret til at argumentere fagligt for de tolkninger, han var vokset op med, men også at han fik anerkendelse for sin overbevisning, hvis blot han havde solide argumenter for den.

”Det styrkede både min tro og min forståelse af de styrker, der ligger i de forskellige traditioner. Begge dele har jeg med mig ind i oversættelsesarbejdet, hvor jeg ser det som min rolle at være opmærksom på, at der ikke bliver en – ubevidst – slagside til det lutherske. Det vil være trist, hvis vi får en autoriseret bibel, som kun folkekirken føler ejerskab til,” siger han. I oversættelsesarbejdet er redaktionsgruppen opmærksom på, at de er udspændt mellem fire hensyn – som en trampolin, der er spændt op i fire hjørner, nemlig: modtagersprog, kildesprog, tradition og anvendelse, forklarer han.

”Vi forsøger at opøve en musikalitet i samarbejdet, så de fire sider i trampolinen kan strække hinanden, uden at stoffet sprækker. Det er en balance, og derfor synes jeg, at det er en stor styrke, at redaktionsgruppen er sammensat af mennesker med forskellige fagligheder og tilgange til Bibelen,” siger han. Han forklarer, at spændingen mellem de forskellige hensyn bliver tydelig, når dem, der har deres faglighed i kildesproget, trækker den ene vej, mens de dansksproglige eksperter trækker en anden vej.

I oversættelsesarbejdet er redaktionsgruppen opmærksom på,
at de er udspændt mellem fire hensyn – som en trampolin,
der er spændt op i fire hjørner, nemlig:
modtagersprog, kildesprog, tradition og anvendelse

”Begge hensyn er relevante. Det er vigtigt, at vi går tilbage til kildesproget og prøver at forstå, hvad forfatterne rent faktisk sagde og mente. Samtidig dur det ikke, hvis vi ender med en oversættelse, der bare overtager sætningsopbygningen fra det oprindelige græske. Det støder mange læsere unødigt bort og gør meningen vanskeligere at forstå,” siger han. Omvendt er det ifølge Tonny Jacobsen vigtigt at bevare en vis fremmedartethed i sproget, fordi de nytestamentlige tekster formodentlig fra begyndelsen blev opfattet som usædvanlige i sprogbruget.

”De bibelske forfattere opfandt selv ord, og nogle af deres formuleringer var fremmedartede i deres samtid, fordi de følte, at det, de ville sige, ikke kunne udtrykkes med det gængse sprog på den tid. De opfandt derfor nye udtryk eller gav ord en ny betydning for at udtrykke deres erfaring,” siger han.

Noas fartøj og Guds velsignelse

Som eksempler på ord, det er vanskeligt at oversætte, fordi de rummer mange nuancer og betydninger, nævner han ordet ’kød’ hos Paulus. Andre steder kan det handle om at vælge mellem et ord, som har været brugt i mange år eller et ord, som for de fleste nutidige læsere har en mere åbenlys betydning.

”Her har vi fået det opdrag, at vi skal turde vælge noget nyt, og er vi i tvivl om et ord er på vej på museum, skal vi hellere fravælge det. Har vi gode begrundelser for at vælge noget nytænkende, skal vi gøre det. Man kan altid gå tilbage til det, man kender, men man kan ikke vælge det nytænkende, hvis man ikke kender muligheden,” siger han. Han understreger dog samtidig, at redaktionsgruppen er meget bevidst om, hvor markant det vil virke, hvis ord i for eksempel juleevangeliet, fadervor eller velsignelsen bliver ændret.

”Jeg er personligt lidt ligeglad med,
om det fartøj, Noa byggede, kaldes en båd,
et skib eller noget tredje – bare vi forstår,
at Noa var ude at sejle. Og eftersom
mange ikke ved, hvad en ark er,
kan det bremse forståelsen.

Men tager vi et begreb som velsignelse ud,
mener jeg, at vi kommer til at mangle noget.”

”I den slags tekster, som de fleste har et forhold til, skal vi virkelig have gode grunde – forståelsesmæssigt eller fagligt – for at ændre på noget,” siger han. Hans egen vurdering er, at især kristne kerneord som velsignelse, synd og frelse ikke bør ændres, da man så vil miste nuancer og dybde. ”Jeg er personligt lidt ligeglad med, om det fartøj, Noa byggede, kaldes en båd, et skib eller noget tredje – bare vi forstår, at Noa var ude at sejle. Og eftersom mange ikke ved, hvad en ark er, kan det bremse forståelsen. Men tager vi et begreb som velsignelse ud, mener jeg, at vi kommer til at mangle noget,” siger han.

En salig brandert

Der er dog også ord, der vanskeligt kan erstattes, men som måske alligevel bliver taget ud, fordi mange i dag intet forbinder med dem, siger han. ”Et ord som ’salig’ ved jeg ikke, om vi ender med at holde fast i eller erstatte. Det er et ord, som stort set er gledet ud af hverdagssproget. Da jeg engang stod i en undervisningssituation og forsøgte at komme i tanke om, hvor ’salig’ blev brugt i hverdagssprog, kunne jeg kun komme i tanke om omkvædet i Kim Larsen-sangen ”Papirsklip”, hvor det lyder: ”Livet er langt, lykken er kort, salig er den, der tør give det bort.” Og så var der en tilhører, der tilføjede, at man også kan tale om en salig brandert,” siger han.

Blinde vinkler i Bibelen 2020

Tonny Jacobsen sætter pris på, at han som økumenisk repræsentant er kommet ind tidligt i forløbet, i stedet for at han blot skulle læse den allerede oversatte og redigerede tekst. ”Jeg synes, at det er klogt, at man har både økumenisk og liturgisk ekspertise med ind i selve maskinrummet, så vi ikke blot får mulighed for at lave nogle få korrektioner til slut,” siger han. Han vurderer, at denne proces er valgt blandt andet på baggrund af erfaringerne med ”Bibelen 2020”, der udkom i 2020.

Tonny Jacobsen synes, at 2020-udgaven har mange styrker, men efter udgivelsen påpegede han en række – ifølge ham – problematiske ordvalg. ”Det er helt oplagt, at vi alle som læsere af Bibelen har blinde vinkler – bestemt af vores kirkelige tilhørsforhold, den kultur, vi er vokset op i, osv. Og jeg synes, at 2020-Bibelen var for luthersk i sit præg,” siger han. Som eksempel nævner han, at når Paulus i Første Korintherbrev 12 oplister en lang række nådegaver, blev det at tale i tunger oversat til ”at komme i ekstase og tale i tunger”.

”Jesus taler om at blive født på ny
og bagefter om at blive født af vand og ånd.
Det er, hvad der står i den græske tekst.
Der bruges det almindelige ord for vand,
og ordet, som kan oversættes med ånd,
betyder både ånd og vind.

Oversætterne har så valgt at oversætte det
til at blive døbt og få Helligånden.
Men der står ikke noget om dåb i den græske tekst
– det er en tolkning, der er lagt ind,” siger han.

”Det er et tekststed, som jeg som karismatiker nok går mere op i end mange lutherske, og derfor lagde jeg mærke til det. I den oprindelige tekst står der intet om ekstase; det var en tolkning, der blev lagt ind, og da jeg og andre gjorde opmærksom på det, blev det faktisk ændret i 2. oplag af 2020-udgaven,” siger han. Til gengæld blev oversættelsen af Jesu natlige samtale med den jødiske lovlærde Nikodemus ikke ændret, selv om Tonny Jacobsen og andre havde påpeget, hvad de opfatter som en problematisk oversættelse:

”Jesus taler om at blive født på ny og bagefter om at blive født af vand og ånd. Det er, hvad der står i den græske tekst. Der bruges det almindelige ord for vand, og ordet, som kan oversættes med ånd, betyder både ånd og vind. Oversætterne har så valgt at oversætte det til at blive døbt og få Helligånden. Men der står ikke noget om dåb i den græske tekst – det er en tolkning, der er lagt ind,” siger han.

Ifølge Tonny Jacobsen er det et eksempel på, at man ved at lægge en bestemt tolkning ind i oversættelsen risikerer at indsnævre forståelsesfeltet for læseren. ”Hvor der findes en åbenhed i den oprindelige tekst, skal den bevares. Hvor der er flertydigheder, skal de bevares i stedet for at gøre teksten entydig,” siger han.

Bibelen skal ikke distancere os fra Gud

På samme måde skal de forskellige teksters sprogtone og struktur ikke ensrettes, for Bibelens sproglige mangfoldighed bør også bevares, understreger han. Og så skal man huske, at det sprog, Bibelen oprindeligt blev skrevet på, ikke var klassisk græsk, men et hverdagssprog, og det må også gerne afspejle sig i nutidige oversættelser, mener Tonny Jacobsen. ”Vi skal ikke lægge en unødvendig distance ind i sproget, for det kan ikke være meningen, at Bibelen skal distancere os fra Gud.”

Omvendt må man turde at bevare ord og begreber, som kan give anstød i den aktuelle kultur og tidsånd, mener han. ”Når der står han, står der han. Men når ordet mænd bruges i betydningen både mænd og kvinder, som på engelsk ’men’, er der ingen grund til at skrive mænd. Det gælder også hos Paulus, når han siger ’brødre’. Der kan man argumentere for, at betydningen i det svarer bedst til ordet ’søskende’ i dag, for det ord, han bruger, var det, man brugte, når man adresserede en blandet flok,” siger han.

Og hvis nogen sætter spørgsmålstegn ved, om det mange års arbejde for oversættere og redaktører virkelig er nødvendigt, har Tonny Jacobsen svar på rede hånd. ”Prøv at lytte til en nyhedsudsendelse fra 1988, hvor arbejdet med den nuværende autoriserede bibeloversættelse fra 1992 var i fuld gang. Så har du et svar på, hvorfor det giver god mening,” siger han.

Læs mere om deltagerne i arbejdet med den nye bibeloversættelse her: www.bibelselskabet.dk/redaktionsgrupper-og-oversaetterteams