Kirkens hvem, hvad, hvor
Kurt E. Larsen giver i sin nye bog, der er velegnet som håndbog, en saglig fremstilling af dansk kirkeliv i det 20. århundrede.Dette er den første samlede fremstilling af det 20. århundredes danske kirkehistorie, hvor der også er plads til en fremstilling af en lang række bevægelser inden for det frivillige kirkelige arbejde.
Danmarks rige kirkelige arv uddør, hvis ikke vi gør en særlig indsats for at værne og bevidstgøre om den. De nye generationer kender kun i meget ringe grad til de forhold op gennem historien, der har givet os den særprægede kirkelige situation, vi sidder med i Danmark i dag. Mange nye er valgt ind i menighedsrådene eller engagerer sig i kirkeligt arbejde. Derfor har vi brug for denne bog.
Gennem 12 temainddelte kapitler går den århusianske lektor Kurt E. Larsen helt i dybden med at beskrive Danmarks kirkehistorie på tværs af tiderne.
Fra Christensen til Krarup er en nyttig håndbog med utroligt mange facts og informationer samlet på ganske lidt plads. Her er et væld af tal, lister, tabeller og oplysninger. (Det gør også bogen tung at læse.) En slags kirkens hvem, hvad, hvor.
Kurt E. Larsen er lektor og underviser i kirkehistorie på den alternative præsteuddannelse, Menighedsfakultetet i Århus. Han er en særdeles dygtig underviser og kalder selv sit emne for en rig kirkelig arv. Med bogen knytter han teologi og kirkeliv sammen på en gedigen og sober måde, så bogen bliver kirkelivshistorie. Han skildrer menighedens kirke mere end teologernes, f.eks. ved at lægge vægt på den synlige kirkes former og ritualer samt det religiøse liv, der leves i hjem, skole og de frie kirkelige organisationer.
Bogen beskriver en dansk kirkehistorie præget af folkekirkelig dominans. Måske fordi de indre kirkelige vækkelsesbevægelser var så stærke herhjemme, modsat f.eks. Sverige, hvor frikirkerne har langt større vind i sejlene med over 100.000 pinsefolk sat op mod omkring 8000 i Danmark.
Alligevel får hvert kirkesamfund 2-3 siders dækning. Bogen er tro mod frikirkerne, og de får langt mere omtale end hvad der er vanligt for sådanne fremstillinger. Kurt E. Larsen anerkender dem også for deres bidrag til dansk kirkeliv i det 20. århundrede.
Kapitlernes tematiske linier følger hele århundredet for at kaste lys over historien fra forskellige vinkler. Det viser Kurt E. Larsens store overblik. Bogen har kapitler om religion og kirke i Danmark, kirkens ydre rammer, om ritualer, bøger og ansatte, om teologiske strømninger og de forskellige kirkelige bevægelser, om frikirker, mission og diakoni osv. Forfatteren mener ikke, man kan være objektiv, fordi han skriver om en tid, han selv er en del af. Alligevel formår kirkehistorikeren at gennemgå temaerne sagligt og nøgternt.
Titlen kommer af, at Kurt Larsen i hvert kapitel nominerer en person, der har haft speciel betydning for dette årti, ved at trække ham frem som årtiets mand. Christensen starter og Krarup slutter som skikkelse i bogen, hvor også Møllehave, Aagaard, Lindhardt, Bartholdy, Koch, Munk, Pontoppidan og Ricard optræder. Men på trods af at kirkehistorien gennem tiden har præget landets historie, har forfatteren valgt ikke at skrive om politik. F.eks. beskrives Kristeligt Folkepartis betydning for kirkelivet ikke.
Denne bog er en uvurderlig hjælp til at få øjnene op for rigdommen i det mangfoldige danske kirkeliv og til at forstå baggrunden for holdningerne i dansk kirkeliv. En saglig fremstilling af det 20. århundredes kirkehistorie.
Kurt E. Larsen:
Fra Christensen til Krarup – dansk kirkeliv i det 20. århundrede
384 sider 299,95 kr.
Kolon
