Grønne kirker måske på vej

Debatten om miljø og klimaforandringer er måske på vej ind i den danske folkekirke. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd har for nylig sat emnet på den kirkelige dagsorden med inspiration fra Norge, Sverige og Storbritannien.
I forbindelse med Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde i maj vil Det Mellemkirkelige Råd komme med forslag til, hvordan man kan arbejde på at blive en grøn menighed. Og den 25. oktober bliver der holdt en heldagskonference i Århus om emnet.
KP