Gud kan se den våde kind

Lorenz Johs. Jensen
Sommersted

Vores kristne svigerdatter fra Java i Indonesien fik 14 dage til at forlade Danmark i 2023 efter være blevet gift den 31. december 2020 og have boet i Grønland i 2 år. Hun kom til at arbejde i et supermarked, og vores søn fik i alt 5 år som musiklærer på gymnasiet i Nuuk. Problemet var, at der ingen muligheder var for danskundervisning i Grønland for udlændinge. De valgte så at rejse til Danmark for at finde en mulighed for danskundervisning. Alligevel fik hun et brev om, at hun skulle være ude af landet inden 14 dage.

Nedenstående vers blev et resultat af udvisningen, inspireret af Salmernes Bog. Det er voldsomme ting, som nævnes, når det drejer sig om at overse enker, faderløse, fremmede og flygtninge og ikke mindst fosterdrab. Danmark er siden 1970 blevet forandret til et afkristnet folk med uskyldigt blod på hænderne.

Frugterne af abortloven

Frugterne af abortloven er ret tydelige, men kun de få tør vove at nævne de mange følger af loven om den fri abort. Vi er derimod blevet gode til at vedtage love blot for at beskytte egne interesser. Vi vil være rige på de svages bekostning. Det har så ført med sig, at psykiatrien er overbelastet og fungerer utilstrækkeligt, for tidlige udskrivninger kan ende med ulykkelige mord, begået af psykotiske patienter.

Mange psykologer og sjælesørgere har mødt problemet med senfølger pga. abort, nogle får depressioner og skyldfølelse, og de ufødte børn lever videre i sindet. På plejehjemmene var der tidligere varme hænder. Nu er der for få hænder. Hvordan kan det lade sig gøre at få en god alderdom, når de, som skulle have været varme hænder, er blevet ofret til Molok på det såkaldte velfærdsalter, hvor livsnydelse og mangel på selvopofrelse er sat i højsædet.

Lige efter at abortloven var blevet vedtaget, hørte jeg en bekendt sige: ”Hvem skal så betale vores pension?” En forhøjet pensionsalder skal nu mindske problemet, men problemet ender måske med en førtidspension eller i en seng på en hospitalsgang.

Gæstfrihed og de fremmede

Vi skal tage os af de fremmede og give dem kærlighed. Gør vi ikke det, vil der opstå dybe grøfter. Det kan blive alvorligt! Det er kun kærlighed, som kan overvinde frygten for de fremmede, men hvor kærligheden er blevet kold, ophører vi med at følge hjertet, og pengepungen kommer til at styre vore handlinger og vore valg. Jeg er rystet over, at kristne venner kan vælge pengepungen på bekostning af menneskelighed og varme. Hjertet har for mange lag fedt, så vi ikke længere kender til medfølelse. Vi har pligt til at tage os af de fremmede og vise dem gæstfrihed.

Lovløshedens glidebane

Justitsminister K. Thestrup fik i 1970 gennemført en lettere adgang til abort, som banede vej for den fri abort i 1973. Det blev et af demokratiets bitre og værste frugter, og bekræfter blot Søren Kierkegaards ord: ”Flertallet har altid uret.” Kun få vil erkende, at når man tager fostrets liv, udgydes der uskyldigt blod, og det fremkalder Guds vrede. Sprogbruget blev ændret fra fosterdrab til svangerskabsafbrydelse og derefter til fri abort. Siden den fri abort er blevet lovlig, er der blevet taget 900.000 liv!

Aktiv dødshjælp

Og hvad bliver det næste? Det er ikke svært at svare på, for det er allerede på vej. Det er dødshjælp og retten til at bestemme over sit eget liv. Det vil uundgåeligt komme.

Mellem trappetrin og sprækker
(Efter Salme 94 og Jeremias´ Bog 7,6). Tekst: Lorenz Johs. Jensen 2023/2026.

Mellem trappetrin og sprækker,
dér hvor bjælketaget lækker,
sidder der en enlig mor,
hun er enke, glemt af mange
overset og ganske bange,
savner hjælpen fra en bror.
Enkens liv må ingen skænde,
når det sker må Herren sende
straffedom med sørgeflor.

Det er svært for faderløse,
nogle ender som massøse,
som en misbrugt, flosset klud,
uden hjem med kærlig varme.
Hvem er de, som vil forbarme
sig imod et skumpelskud?* (* forsømt barn)
Enkens børn vil mange skænde,
retten glider folk af hænde
før det store sammenbrud.

Flygtninge bli’r ladt i stikken,
mange drukner, tager strikken,
mens vi mæsker os som svin,
vi har vores lune rede,
de har intet værn mod hede
høsten svigter, vi har vin,
men vor velstand får en ende,
snart vil havets bølger sende
katastrofer og ruin.

Værst af alt er blod som flyder,
når en bøddel gennembryder
fostre, som er skabt af Gud.
Livet må vi ikke tage,
Gud har tal på vore dage,
drab er altid grundlovsbrud.
Vi er niddinger til hobe,
ødelægger denne globe
blot for guld og simpelt skrud.

Nu er det den sidste time,
snart får dommen løst sin grime,
og Guds vrede bryder frem,
dog en rytter har Gud fundet,
døden har han overvundet,
frit er Guds Jerusalem.
Kristus på den hvide ganger
bærer bud til bundne fanger,
flygtninge skal få et hjem.