Tore W. Aas – Songs from my heart

Dette album er en udgivelse af Tore W. Aas, der har været dirigent for Oslo Gospel kor i 20 år. Albummet er ment som en meditationscd.Båret af bløde flygeltoner leder de 12 numre på Songs of my heart lytteren ind i en atmosfære af ro, stilhed og meditation.
Albummet er ideelt som baggrundsmusik i stuen eller til at soake ind i Guds nærvær i bøn og stilhed.
Nogle af sangene er instrumentale versioner af Oslo Gospel kors repertoire, andre er helt nye og specielt komponeret til dette album. Det er sange som ”Agnus Dei”, ”Reaching Heaven”, ”In your Arms” og ”Shine your light”.
Om udgivelsen siger Tore W. Aas:
– Musik er et sprog som alle mennesker i verden forstår. Det er en gave til os fra vores himmelske far, som taler fra hjerte til hjerte.
Jeg håber, at du vil nyde musikken og lade sangene fra mit hjerte røre dit hjerte. Guds velsignelse er hældt over os, og gennem musik er vi forbundet til hinanden og til ham!
Cd’en er indspillet af Tore W. Aas og er optaget i Hard Studios i Schweiz.
Albummet Songs of my heart er en gennemført og enkel indspilning, som varmt kan anbefales til alle aldersgrupper. God fornøjelse!
Tabita