Sophia anklager sin mor
Sophia Ogenio har været i medierne med anklager imod sin egen mor, Ruth Evensen – leder af Faderhuset. Udfordringen har stillet hende nogle kritiske spørgsmål.Sophia bor til daglig i USA. For nylig fik hun lov at angribe sin mor Ruth Evensen i bl.a. Ekstrabladet, Kristeligt Dagblad og flere tv-kanaler i anledning af en selvbiografisk bog, som Sophia planlægger at udgive – engang i efteråret.
Under sit besøg i Danmark har Sophia også været i nogle kirker for at advare imod Faderhuset – og sin mor.
Under sit besøg i Danmark har Sophia og hendes mand, som er prædikant, besøgt nogle menigheder for at opmuntre mennesker med et frisk profetisk budskab om, hvordan man skelner mellem Guds Ånd og vildfarelse.
Ruth Evensen blev mest kendt for at købe det besatte Ungdomshuset på Nørrebro. Da de unge ikke ville forlade huset, blev de til sidst sat ud med politiets hjælp, hvilket førte til voldsomme optøjer.
Selv om Faderhuset havde retten på deres side, mener datteren, at fremgangsmåden var helt forkert:
– Man kan være enig eller uenig med, om de unge har ret til huset. Pointen er hendes fremtoning. Det eksempel af kristendommen, som hun giver, er helt galt, mener datteren.
– Folk kan ikke skelne og se, at Ruth ikke repræsenterer de kristne. I folks bevidsthed er Ruth blevet talsmanden for frikirker. De bliver afskrækket fra evangeliet på grund af hende og den måde, hun har handlet med Jagtvej 69.
Frikirkenet tog for nylig afstand fra Faderhuset og kaldte det en frikirke med sekteriske træk. Men Sophia mener, at advarslen kommer sent:
– Hvis de vidste, hvad det var for en ånd, Ruth opererer i, så ville de nok reagere. Men den ånd er så voldsomt kontrollerende og dominerende, at den lægger et låg over den åndelige tilstand i Danmark. Fordi hun har stillet sig op som en national figur, lægger det et slør over Danmark, som gør, at de kristne og pastorerne bliver passive.
– Mener du, at pastorerne er intimiderede af din mor?
– Ja, men det er ikke sikkert, de selv er klar over det. Inden for kristne kredse tør mange ikke tage afstand fra andre pastorer, som er ude på et skråplan. Jamen, det er jo også en broder og søster i Herren, så vi skal stå sammen, tænker de.
Det virker som om, der en stor frygt og berøringsangst for at sætte fingeren på ting og dømme menneskers handlinger, for så kommer der et ramaskrig, forklarer hun.
– Hvorfor gik du til Ekstra Bladet?
– Det er den eneste vej til at få folk til at forstå, hvor ødelagte mennesker bliver. Jeg har set så mange komme ud af Faderhuset, der ikke kan få deres liv til at fungere, siger hun, følelsesladet.
– Og siden Ruth er kendt i medierne, virkede det naturligt at tale om det i medierne.
Der er dog også en anden grund, fortæller Sophia:
– Mit kald er at være forfatter. Derfor har jeg, på grund af min selvbiografi, ladet mig interviewe af medierne.
– Hvorfor holder du ikke et personligt opgør ude af medierne?
– Det bliver gjort til et personligt opgør. Det er stærkt stof, når en datter taler ud mod sin mor, og det er jo også derfor, jeg har fået så meget medieplads, svarer Sofia.
– Er du ikke med til at skabe en hetz-stemning?
– Jeg ser det ikke som en hetz. Det er vigtigt, at der bliver talt imod hende. Og det virker som om, pastorerne ikke ved nok om, hvad der foregår inden for murene.
– Hvad er det, de ikke ved?
– De forstår ikke hjernevasken. Den kontrol, hun har over mennesker, hvordan hun styrer deres liv.
Menigheden priser og glorificerer hende og siger, at hun har reddet dem. Tak Gud, at Ruth kom. Vi er så glade for, at Ruth kom. Og langsomt, men sikkert, så bliver Guds plads erstattet med Ruth. Alt har med Ruth at gøre. På den måde er hun en falsk hyrde. For hun leder ikke folk til Gud, hun leder dem til sig selv.
Hele deres liv bliver kontrolleret af hende. Ægteskab, økonomi, uddannelse, alt. De tror, de er blevet hjulpet. Indtil den dag, hvor de begynder at tvivle. Bare ét kritisk spørgsmål, og så vender hun sig imod dem. Og så er alt det, de har bygget op inden for murene, totalt spildt! Så er det bare ud i kulden. Venner, de har været tæt på i mange år, er væk på en dag.
Når man ser det, må man få øjnene op. Hey! Jeg har faktisk med en falsk lære at gøre. Med én, som fører folk vild.
Tror du ikke, du kan skade alle frikirkers omdømme?
– Nej, omvendt. Når man vender det til at handle om én kirke, så er det lettere for de andre at træde frem og adskille sig. Ellers går det bare uafsløret videre og videre.
– Hvordan skelner du selv falsk lære fra rigtig lære?
– Alt, hvad der leder til Jesus, er godt. Alt, hvad der leder til mennesker, er ikke godt, kommer det lynhurtigt og skarpt.
– Hvis en leder lærer dig om Jesus og lærer dig at gå til Jesus, når der er problemer, så er det en god ting. Så går du aldrig galt i byen. Men hvis de altid siger kom til mig, jeg vil rådgive dig, så er det galt. For så lærer du ikke at bygge dit liv på Gud. Så har du ikke fået noget af det, en kirke skal give dig. Den skal hjælpe dig til at vokse i din tro, ikke vokse i din afhængighed.
Allerede som 6-årig følte Sofia selv, at hun mødte Gud. Da hun gik og plukkede blomster ude i haven, skete der noget uforklarligt:
– Jeg følte, at Gud pludselig var tæt på og ville mig det godt. Det var en meget positiv, dejlig oplevelse og atmosfære. Jeg løb ind og sagde mor, mor! Jeg har modtaget Helligånden! fortæller hun.
– Helt fra jeg var lille, bad jeg hver aften til Gud om beskyttelse og tilgivelse.
Men det blev perverteret, fordi jeg hele tiden skulle leve op til så mange religiøse regler. Ting som gjorde, at man følte sig fordømt og adskilt fra Gud. Jeg skulle gøre en helt masse for at blive ren nok til at komme tilbage til Gud igen.
Jeg har oplevet et ekstremt pres for at være en radikal, fanatisk kristen, som er det eneste rigtige i Ruths verden. Enten er du brændende for Gud… Eller også er du frafalden, forklarer hun. Sådan opfattede hun det.
– Der var ikke mulighed for at bevæge sig i gråzonerne eller udforske og finde sin egen identitet. Det ødelægger jo et Gudsforhold for enhver person, siger hun.
Fra Sophia var 14 til 19 år, brød hun med sin mor:
– Jeg gjorde oprør og forsøgte finde min egen tro. Jeg måtte finde ud af, om det var sandt, alt det, de sagde. Jeg gik ud i verden. Og så følte jeg, at Gud fordømte mig. Og mor viste mig slet ingen interesse. Hun gjorde sig lig Gud i min bevidsthed. Hendes metode er at gøre det upopulært ikke at gøre, hvad hun vil. Hvis man følger det, hun siger, så er man inde i varmen. Men hvis man ikke gør tingene på hendes måde, så er man … ikke.
Det gjaldt ifølge Sophia for hele Faderhuset, og i særlig grad for datteren.
Sophia vendte som voksen tilbage til kirken. Hun blev gift og fik en datter, som hun i dag ikke ser.
– Jeg var gift i 8 år, og jeg blev meget undertrykt, fortæller Sophia, som en periode også arbejde som fotomodel.
I forbindelse med skilsmissen skrev Sophias mor til retten og truede med at gøre alt, hvad der stod i hendes magt, for at forhindre, at jeg fik forældremyndigheden over min datter, påstår Sophia.
Sophias datter er nu 8 år og bor med sin far i Norge. Sophia er flyttet til New York og har giftet sig igen. Hun har delt forældreret, men vil helst holde datteren ude af rampelyset, siger hun.
For 2½ år siden fik Sophia en ny oplevelse med Gud. Hun forstod nu Guds kærlighed. Og det er et budskab, hun ønsker at dele med andre. Bl.a. tidligere medlemmer fra Faderhuset.
– Min bøn er, at min bog vil blive et håb til dem, som er fanget i en sekt, og at mange sårede og ødelagte mennesker vil finde trøst gennem min historie, samt nyt håb og ægte frihed i Jesus Kristus.
Udfordringen har tilbudt Ruth Evensen at kommentere datterens anklager, men det har hun ikke ønsket.
Læs Toni Jacobsen, Frikirkenet, svare på Sophias beskyldninger.
