Medier misinformerer om tro og religiøsitet
Religiøse mennesker fremstilles som intolerante og potentielle terrorister på DR-TV og TV2.
– Der er kun et minimum af reel information om de etablerede religioner. Seerne fejlfortolker derfor religionernes værdigrundlag.
– Medierne fremstiller det som om terror og islam hænger sammen, og at kristendom og homofobi hænger sammen.
Det siger Johanne Pedersen Berg i en rapport om Religion og religiøsitet i medierne, som er offentliggjort af KLF Kirke og Medier. Rapporten er en kandidatopgave i Kultur og Formidling ved Syddansk Universitet.
Johanne Pedersen Berg har foretaget observationer fra den 8. oktober til den 4. november 2007 på følgende programmer: Aftenshowet på DR1, den tidlige TV Avisen på DR1, Go Aften Danmark på TV2, Nyhederne på TV2 og endelig den sene TV Avis på DR1.
– Observationerne viser tydeligt modsætningen mellem især islam og kristendom, siger Johanne Pedersen Berg. – Her er politik tæt forbundet med religiøsitet, og en persons religion kommer til ikke kun at signalere personens trosretning, men også vedkommendes politiske tilhørsforhold. Er man vestlig og moderne, eller er man muslim og middelalderlig?
Når medierne på denne måde kridter banen op, fortælles der sjældent redeligt om den enkelte religions selvdefinerede indhold, fremhæver Berg:
– Religion defineres ofte ud fra dens modsætning. Der fortælles sjældent om én religion alene, men religionerne nævnes i stedet som modsætnings-par. Derfor får religiøsitet en negativ ladning, siger hun.
til et problem
Johanne Pedersen Berg observerede over en måned 21 omtaler af religiøse emner. Der var klart en overvægt af omtaler, der forbinder religion med problemer frem for løsninger – se skema.
– Der er et minimum af reel information omkring de etablerede religioner, og opfattelsen hos seerne bliver ofte en fejlfortolkning af religionernes værdigrundlag, siger han og forklarer, at krig og terror kommer til at hænge sammen med islam, og afstandtagen til homoseksuelle bliver forbundet med kristendom.
– Især terrorhandlingen den 11. september har sat ild til dækningen af krig og terror. Det får os til at definerer os selv ud fra det, vi ikke er. Det vil sige, at vi i disse tider ofte definerer os som f.eks. kristne, fordi vi ikke er muslimer, siger Johanne Pedersen Berg.
På den anden side har religionerne i stigende grad taget medierne til sig som værktøj. Ansigtet udadtil moderniseres.
Her bruges medierne som værktøj til at iscenesætte sig selv, på samme måde som f.eks. erhvervslivet og de politiske partier gør det. Men det er problematisk, mener Berg:
– For bruges medierne som præsentationsværktøj for en religion, samtidig med at den præsenteres situationsbestemt i andre dele af medierne, skabes et udefinerbart billede hos den almindelige seer.
– I medierne bliver omtalen af religion og religiøsitet ofte meget flydende, og det bliver sværere at sætte grænserne mellem, hvad der er religion, hvad der er spiritualitet, og hvad der er overtro og okkultisme.
– Religion får derfor ikke en særlig status på vores public service kanaler, som noget der skal oplyses specielt om, konkluderer Johanne Pedersen Berg.
Hun indrømmer dog, at billedet nok blev mere nuanceret, hvis hun havde inddraget flere programmer i undersøgelsen, f.eks. DR Kirken eller debatprogrammerne på DR1 og TV2.
Læs mere om undersøgelsen på sondagmorgen.dk.
