Tømrer blev præst

Og snart tager Brødremenighedens præst
Jørgen Bøytler også en Ph.D.-forskergrad.Som ung præstesøn i Løsning valgte Jørgen Bøytler en ikke-kirkelig løbebane. Han blev tømrer – ligesom Jesus, for øvrigt.

Fotos: Benny Pedersen

– Ellen og jeg ville gerne ud at rejse, da vi var unge og nygifte. Vi tænkte bl.a. på at tage i kibbutz eller tage til USA, fortæller Jørgen.
– Vi bad naturligvis om Guds ledelse, men vi regnede bestemt ikke med, at vi skulle være missionærer. Men tanken blev alligevel ved med at dukke op, og til sidst ringede Ellen til Ydre Missions Hus i Christiansfeld for ligesom at få det afkræftet.
– Hvilket selskab vil du tale med? spurgte omstillingsdamen. Ellen var ikke engang klar ovre, hvilke selskaber, der fandtes i huset. Det viste sig, at her var både Sudan, Santal, DMS, Israelsmissionen og Brødremenighedens Danske Mission. Da Ellen tøvede, sagde telefondamen:
– De er gået til frokost alle sammen, men du kan få Erik Baun i BDM. Han arbejder stadig.
Erik Baun tilbød straks Ellen og Jørgen at komme til ansættelsessamtale! For BDM stod netop og manglede en byggemand som Jørgen og en bankassistent som Ellen til Tanzania. Og i løbet af få dage var sagen ordnet med bestyrelsen, så de kunne rejse ud i august 1981.
Kun få måneder derefter døde Jørgens mor, Else, uden at de kunne nå at komme hjem. Et par år senere døde også faderen, uden at de var med til begravelsen.
Parret fik også deres børn i Afrika: Sønnerne Daniel og Peter, som nu er voksne, og datteren Miriam. Senere har de også fået en plejesøn, Nick.

14 gode år i Afrika

– Vi faldt utrolig godt til i Afrika. Efter otte år i Sikonge i Vest-Tanzania, hvor der var en stor og voksende Brødrekirke, blev vi bådmissionærer i 6 år i Kipili ved Tankanika-søens bredder. Her var ingen Brødrekirke, men det kom der så.
– Var det spændende?
– Ja, man bliver jo ikke i Afrika i 14 år, hvis man ikke kan li’ det. Jeg kan ikke forestille mig et mere spændende liv, end at være der, hvor Gud vil have en. Hvad enten det er derude eller herhjemme. Men vores børn havde brug for at komme hjem og blive danskere, så efter 14 år tog vi hjem.

Præst – og studerende

Efter et lille års tid, hvor familien boede ovenpå Korning Missionshus, og Jørgen arbejdede som tømrer, fik han tilbud om at blive missionssekretær i BDM og præst i Brødremenigheden. Familien flyttede til Christiansfeld, hvor den eneste danske brødremenighed findes. (Dog findes der andre såkaldte brødremenigheder, men de har færøsk eller engelsk oprindelse og er af en anden retning.)
– Vi var kommet ind i Brødremenigheden via bagdøren. Vi lærte først brødrekirken ude i Afrika at kende, og derefter menigheden herhjemme. Det er klart, at der er forskel på en ny, stor og voksende kirke, og så en ældre og lidt forsigtig menighed i Danmark. Men selv om vores liturgi og fx kærlighedsmåltidet måske virker gammeldags, så ligger der utroligt stærke ting i den.
Fælles for menighederne er det personlige kristenliv og at man fokuserer på Jesus. Og det har jeg det godt med, siger Bøytler, der på sin egen stilfærdige måde har forsøgt at føre menigheden ind i den moderne tid.

Læste teologi

I 1996 begyndte tømreren samtidig at læse teologi på Århus Universitet. Det krævedes ikke, at han var cand. teol. for at blive præst i menigheden, men han ville gerne selv studere teologi.
I 2003 blev han så også generalsekretær i BDM og førte et omfattende rejseliv. Men Ellen bakkede ham op – de to har altid arbejdet godt sammen om alting. Hun fik job som kirkekasserer – men i den nærliggende folkekirke. Desuden er hun tolk til swahili.
Ved siden af missionen og præsteembedet og studierne kom Jørgen Bøytler så også til at stå som den centrale person i byens byfornyelse. Det lykkedes nemlig at få Realdaniafonden til at give millioner af kroner til restaurering af den historiske kristne by.
I den forbindelse skrev præsten halvdelen af en stor bog om ”Christiansfeld – livet og husene”.

Kontor i Tyskland

Men snart var Bøytler på vej ind i et nyt job. I 2007 blev han udnævnt til én af de fire direktører for de ”fastlands-europæiske” brødremenigheder. England er selvstændig. Han fik kontor helt nede i Herrnhut i Østtyskland, men kan dog nøjes med at tilbringe ca. en uge om måneden dernede eller på rejser, mens resten ordnes hjemmefra via telefon, internet og emails.
– Jeg er kun ude at rejse ca. halvdelen af året, afdramatiserer Jørgen. Han har fået ansvaret for menighederne i Tyskland, Estland, Letland og Sverige, foruden den teologiske uddannelse og ansvaret for arkivet.
Og så skal han da også lige en smut til Albanien og Congo en gang imellem, for da han forlod jobbet som generalsekretær i BDM, blev han kort efter bestyrelsesformand og fik et par bijob her.
Fx skal han til Congo i begyndelsen af oktober.

Forsker også

Men hvad skal man dog bruge al den overskydende tid til, tænkte Jørgen åbenbart engang i 2005. Da gik han nemlig i gang med et 3-årigt forskningsprojekt ved Århus Universitet. Det handler om kulturens påvirkning af kristendommen, og som eksempel har han praktisk nok valgt brødrekirkerne. Om alt går vel, afslutter han i år projektet med en Ph.D.-grad.
Tømrersvenden er dermed blevet ”filosofisk doktor”i en alder af 51 år.
– Har det været et spændende liv?
– Ja, svarer Jørgen Bøytler. – Men det er da forhåbentlig ikke forbi endnu?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Læs mere her