Invitation til revolution
Udfordringen til at leve den kristne tro ud i et autentisk liv.Der er stunder, hvor en bog-anmelder bliver overordentlig glad og samtidig bliver rystet. Sådanne stunder har jeg haft de seneste dage under læsningen af Shane Claibones Den uimodståelige revolution – vejen til et anderledes liv, en ny livsstil. Det har virkeligt været forfriskende at læse den bog.I 70erne var vi meget optaget af en radikal og anderledes livsstil. Jeg lagde på et politisk landsmøde op til en ideologisk debat og valgte temaet En ny livsstil – vision eller nødvendighed. Der var flere tiltag, der pegede i retning af en radikal og anderledes livsstil, og der skete vel også lidt. Men Shane Claiborne går endnu mere radikalt til værks og har gennem de sidste 10 år taget en række praktiske tiltag, og en del af dem hører vi om i bogen.
Claiborne og en række andre unge på et kristent universitet havde svært ved at se kristendommen i kirkerne. De fandt, at der var blevet for meget åndeligt gøgl og for lidt handling, at man ikke tog Jesus på ordet, og at man ikke var radikale i sin kristentro. Man bygger store, dyre kirkepaladser og overser de hjemløse i byen, glemmer de fattige af de fattigste, bruger et girokort, når det går højt, men man solidariserer sig ikke med dem, som Jesus gjorde. Derfor sprang Claiborne selv ud som hjemløs. Flyttede sammen med dem. Levede med dem. Han fik teologi og handling til at hænge sammen.
Han tog til Calcutta og levede nogle måneder med Mother Theresa og hendes nonner og de døende. Så døden i øjnene og var med til at lindre den. Fandt masser af kærlighed hos de fattige og var med til at give kærlighed.
Han tog til Bagdad for at møde ofrene fra det kristne Amerikas bombninger. Han mødte en lemlæstet pige på et hospital. Pigen spurgte igen og igen: Hvad har jeg gjort Amerika? Han mødte kristne iranere, der mødte ham med kærlighed, og som bad for USA.
Man bliver ramt, når man læser: En hjemløs mor fortalte os engang, at der er stor forskel mellem at håndtere fattigdom og gøre en ende på den. Og Shane Claiborne fortsætter: At håndtere fattigdom er en storindustri. At gøre en ende på den er revolutionerende. Alt for ofte har kirken givet sin velsignelse til den globale kapitalistiske økonomi og hjulpet ofrene for systemet. Som kristen vil han gå imod den udvikling. Vise praktisk kærlighed og solidarisere sig, for alt for mange steder bliver kirken formidler af velgørenhed i stedet for at engagere sig i mennesker. Jesus opfandt ikke noget hjælpeprogram, men udformede en måde at leve på, som virkeliggjorde Guds Herredømme.
Shane Claiborne er helt klart inspireret af Ghandi og Martin Luther King, men først og fremmest af Jesu radikale tale og livsstil, hans forkyndelse og hans eksempel, og han viser, at der er et stigende antal kristne grupper i USA, der på forskellig vis solidariserer sig med de fattige og kæmper mod volden og krigen.
Det er en bog om kærlighed, praktisk kærlighed, om solidaritet med de svageste, de hjemløse, de fattige, ofrene for krige. Den handler om at smelte våben om til plovjern og om at mætte de sultne. Men den handler også om at komme tilbage til den første menighed, de første kristnes radikale livsstil.
Med bogen inviterer Shane Claiborne læserne ind i en åndelig bevægelse, der begynder i hjertet og rækker hænderne ud til en verden i nød. Han udfordrer kirken og den enkelte kristne til at leve den kristne tro ud i et autentisk liv. Han inviterer kristne til at forandre verden med Kristi radikale kærlighed. Han inviterer til at være med i den uimodståelige revolution.
Bogen kan varmt anbefales og bør blive læst af mange.
Shane Claiborne:
Den uimodståelige
revolution 303 sider
199 kr. Boedal