En flue i øjet
Når sneen dækker gran og fyr,
er skoven som et eventyr,
og er du sort i sind og sur,
gå ud og gå en eventur.
Når du får en flue i dit øje,
tænker du kun på hvad du må døje.
Du bør mildne græmmelsen og gruen
ved at huske: det er værst for fluen.
(Piet Hein)
Hver vinter forvandles jeg til en tiger. En tiger som sover 20 timer i døgnet og leder efter mad resten af tiden. Min energi forsvinder i takt med, at solen fordrives af månens lange sendetid. I denne vintertræthed vender jeg de fleste af mine aktiviteter indad – til stor ærgrelse for mine stakkels venner. Jeg tilbringer megen tid hjemme, drikker containervis af te, og min læse- og skrivelyst eksploderer.
Jeg har min egen måde at spille med i denne vinterkoncert på i stedet for at holde mig for ørerne og bengte dens harmonier og disharmonier: Jeg forsøger at forberede, fortsætte, fortælle og forbedre:
1) Forberede.
Om sommeren forsøger jeg at forberede mig på vinterens sindstilstand. Jeg overvejer, hvad jeg savnede sidste vinter, for det kan jeg som regel ikke huske midt i vintertrætheden. Jeg planlægger aktiviteter, der gør mig glad.
2) Fortsætte.
Jeg forsøger at fortsætte en struktureret dagligdag med daglige gøremål, gåture, arbejdsindsatsen, skoleopgaver, pleje venskaberne og familien, også selvom det ikke bliver perfekt.
3) Fortælle.
Jeg forsøger at fortælle mine nærmeste om, hvordan jeg har det. I naturen gemmer sårede dyr sig i en busk, men denne forsvarsmekanisme kan gøre vinteren til en langsommelig affære. Der er dog ingen grund til at fortælle alle klæbrige detaljer af en dårlig dag. Målet er trods alt at lade det positive dominere.
4) Forbedre.
Langt fra alle intentioner virker efter hensigten, men jeg lærer mig selv langt hurtigere at kende, når jeg gør en aktiv bevidst indsats for ikke at gentage sidste vinters fejl.
Jeg lader Piet Hein få både det første og det sidste ord i denne sag: Ak ja, livet er svært men matematik er sværere.
