Guds bedste missionsmetode er … mennesker!

– Men de skal tro på det, de forkynder, have en livsførelse, der stemmer overens med budskabet og leve i nærkontakt med de mennesker, de vil nå! Og det gælder både mission herhjemme og i udlandet…Jeg er opvokset på „missionsmarken“ og har set mine forældres og andres misionsarbejde indefra. Jeg har selv evangeliseret herhjemme i over 25 år og – tror jeg – prøvet alle de evangelisationsmetoder, der findes! Jeg har prøvet dør-til-dør-mission, friluftsmøder, skolemission, traktataviser, radio- og TV-mission, mødekampagner, kristendomskurser – you name it!
Gennem alt dette er jeg nået frem til, at Guds bedste missionsmetode er mennesker! Ganske almindelige, fejlbarlige mennesker. For som mennesker kan vi identificere os med de mennesker, vi vil nå, opbygge tillid og kommunikere det budskab, vi synes er så vigtigt.
Men det betinger, at vi samtidig opfylder følgende tre præmisser, som jeg tror alle vil være enige om er en forudsætning for effektiv mission. Og jeg vil endda gå så langt som til at sige, at hvis de ikke er til stede, kan vi gøre nok så mange krumspring for at tiltrække os menneskers opmærksomhed – det hjælper ikke i det lange løb.
Lad os tage principperne et efter et:

1. Sandhed overbeviser!

Hvis noget er sandt, vil det være overbevisende i sig selv. Det handler om indholdet, ikke indpakningen! Hvis „varen“ er god, vil folk „købe den“. Den bedste „reklame“ er „kundens“ anbefaling!
Gud ER god! Derfor skal vi ikke overbevise mennesker om evangeliets troværdighed, hverken med magt eller manipulation, men blot præsentere dem for sandheden. Hvis evangeliet er sandt, vil folk før eller senere indse det.
Det samme gælder, hvis noget er forkert! Så vil folk også før eller senere opdage det. Det er det, der er sket med landene i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. Kommunismen virkede ganske enkelt ikke. Den svarede ikke til virkeligheden, og derfor blev det på et tidspunkt afsløret, selv om man meget dygtigt havde holdt facaden udadtil og propaganda-apparatet i gang indadtil.
Evangeliet er ikke propaganda! Vi skal ikke prøve at bilde folk noget ind! Vi skal blot præsentere sandheden, så vil sandheden overbevise af sig selv – så sandt den er sand!
Men spørgsmålet er, om vi selv tror på det, vi forkynder. Er det virkelig sandt, at Gud er til, at Han har skabt verden, at Han har en plan med hvert eneste menneske, at Han både vil og kan redde mennesker ud af ondskabens cirkel, at der er en himmel, der venter på at blive befolket af en skare, som ingen kan tælle? Tør vi tro det?
Er vi selv
overbevist om, at dette evangelium er en kraft til frelse?
Hvis ikke, må vi ned på knæ i bøn, læse i vores bibel, indtil troen vokser frem i vore hjerter, så vi kan forkynde budskabet med overbevisning.
Hvis vi ikke tror på det, vi selv er udsendt for at forkynde, har vi en tilbøjelighed til at involvere os i alle mulige andre ”gode” projekter, mere jordnære ting, vi bedre kan tage og føle på. Jeg har set det så tit på ”missionsmarken”: Missionærer sendes ud, og de er gode socialarbejdere, men de duer ikke til at prædike. Mest fordi de ikke selv er tændt i brand af evangeliet!

“Der er kun én ting, som kan stoppe evangeliets indflydelse i verden: Isolation! Hvis ikke vi lever i berøring med mennesker, vil de ikke blive berørt. så enkelt er det.”
2. Forvandling tiltrækker!

Hvis noget er sandt, virker det. Og hvor skal det virke først? I dig og mig! Hvis jeg vil sælge Toyota-biler, men selv kører Peugeot, virker det ikke særligt overbevisende. Eller endnu værre: Hvis jeg vil sælge vaskepulver, men selv går rundt i beskidt tøj…
Vi er den bibel, folk læser i; vore liv taler højere end vore ord. Og når vi lader evangeliet forvandle os, vil denne forvandling tiltrække mennesker!
Tænk på den opmærksomhed, forandring tiltrækker. Hvis et lands situation forandres, kommer det med det samme i nyhedsmedierne. Når der sker noget med de kendte, bliver det med det samme blæst op i den kulørte presse. Og hvis der sker noget med os som privatpersoner, enten godt eller skidt, bliver vores bekendtskabskreds med det samme nysgerrige. Hvis vi har fået nyt job, købt ny bil, gjort noget nyt eller anderledes, fået en ny frisure, så har vi deres opmærksomhed med det samme.
Damebladene udnytter dette princip: „Hun blev en helt ny kvinde!“
Reklamebranchen ligeså: „Bliv som født på ny!“
Hvad tror du så, der sker, når du virkelig ER født på ny, ER et helt nyt menneske?
Hvis du vil vide noget om, hvordan du er, så spørg din nabo!
Derfor skal evangeliet pakkes ud – ikke ind. Derfor skal du og jeg lade mennesker kigge ind i vore liv, også vore kriser,og se, hvordan vi tackler dem. Forvandling tiltrækker!
Men spørgsmålet er, om dem, vi vil nå, får lov til at komme så tæt på, at de tjekke vores liv? Det handler næste princip om:

3. Kontakt smitter!

Nu er „smitter“ et negativt ord. Men jeg bruger det bevidst, fordi det viser, hvor hurtigt noget kan overføres, når blot der er kontakt. Tænk f.eks. på AIDS, denne frygtelige sygdom. En af mine skolekammerater døde for nylig af AIDS, fordi han efter en ulykke i Tanzania havde ligget på et sygehus, hvor redskaberne ikke var sterile. Kontakten med disse instrumenter fik fatale følger…
Hvis dette er sandt for negative, nedbrydende kræfter, så er det endnu mere sandt for lyset! Lyset er stærkere end mørket. Og det betyder, at evangeliets lys, gennem et menneske som vælger at leve „gennemsigtigt“, har en større påvirkning på mennesker, end vi kan forestille os!
Der er kun én ting, som kan stoppe evangeliets indflydelse i verden: Isolation! Hvis ikke vi lever i berøring med mennesker, vil de ikke blive berørt. Så enkelt er det. Og derfor er det magtpåliggende for vor sjælefjende at holde os kristne isolerede fra verden for enhver pris! Vi må for alt i verden ikke komme i personlig kontakt med mennesker, for så sker „katastrofen“!
Derfor, kan han holde os indenfor vore kirkemure, begrænse vort kristenliv til om søndagen, og, hvis vi absolut vil missionere, så få os til at gøre det indirekte, kunstigt og upersonligt, så har han fred lidt endnu!
Og ligesådan hvis han kan få missionærer til at leve i deres eget lille kunstige ”Mini-Danmark”, bag gitterporte og høje mure med knust glas ovenpå. For at forhindre tyve i at bryde ind, ja, men de hindrer også missionærerne i at komme ud og leve i nærkontakt med de mennesker, de (forhåbentlig) vil nå.

Relationer – Guds eneste kanal

Åh, kunne vi dog bare gennemskue Satans strategi! Derfor er det så svært at opbygge sunde og varige relationer, få fortalt sit vidnesbyrd, komme ind til kernen af evangeliet, få ført mennesker helt igennem til frelse og få fulgt dem op.
Derfor skal der gøres en ekstra indsats, for at missionærer ikke bare bliver konsulenter, der som udenlandsarbejdere kører rundt i fine biler og fortæller, hvordan tingene skal gøres. Men træder ud af isolationen, selv smøger ærmerne op, i både åndeligt og praktisk arbejde, som jeg oplevede mine forældre gøre det i Tanzania.
Det vinder respekt – og fællesskabet giver mening og glæde i arbejdet. Det gælder både nærmission og fjernmission: Relationer, dvs. venskaber, forbindelser, ja selv tilfældige kontakter, er den eneste kanal for Guds visdom og kraft. Ikke bare den bedste missionsmetode, men den eneste!
Uden relationer, kan vi godt pakke sammen med alle vore aktiviteter!
Og uden at vi forkynder det centrale i evangeliet med en overbevisning, der kommer helt inde fra vore egne hjerter, kommer der ikke til at ske fremgang for Guds rige, hverken herhjemme eller ude i det fjerne.

Flere tanker om mission i bogen „Du kan lede mennesker til Kristus“ af Svend Løbner Madsen og Anne Lise Madsen.
Kan rekvireres gennem Udfordringen