Jesus… går… på… vandet!

Johannesevangeliet på slang dansk – del 14Hen mod aften gik lærlingene ned til søen. Det var mørkt, og Jesus var stadig ikke kommet tilbage, så de besluttede sig for at tage deres båd og sejle hjem til Kapernaum.Resume:
I sidste uge kunne du læse om det mega-seje mirakel, Jesus lavede: Mad nok til over 5000 mand ud af fem brød og to små fisk. Det var så IMPONERENDE et mirakel, at de 5000 mand absolut ville gøre Jesus til konge! …Om han så havde lyst eller ej … De var klar til at tvinge ham. Så Jesus listede væk fra alle menneskerne og sine lærlinge. Han ville hellere være alene.
Det hele foregik lige ved Tiberias sø i Israel.

Tegning af Benjamin Runge

Men det var hårdt vejr at ro i. For snart begyndte det at blæææææææææse —- Vandet piskede og plaskede, bølgerne stod kæmpemæssigt høje…
Efter fem kilometers kæmpen mod bølger og vind, så de pludselig Jesus komme gående på vandet.

(ja, du læste rigtigt. Skal vi tage den igen?)

Pludselig så de Jesus komme gående på vandet.

(er du med?)

Pludselig så de Jesus komme gående på vandet.
Og han nærmede sig båden.
De. Blev. Totalt. Hamrende. B-A-N-G-E. Troede, at han var et spøgelse


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Men Jesus råbte til dem:
– Det er mig! I skal ikke være bange!
Så blev de ellers lige glade. De tog ham op i båden, og vinden lagde sig. Kort tid efter var de fremme ved deres bestemmelsessted.
FORTSÆTTES…