Flere frivillige i Folkekirken
Ny undersøgelse viser, at folkekirkelige organisationer har fået 50 pct. flere frivillige over 10 år. Men de frivillige forpligter sig ikke over længere tid.Har man lyst til at være frivillig i kirkelige organisationer, behøver man ikke trættes med bestyrelsesmøder og udvalgsarbejde.
I dag er flere og flere frivillige blevet projektfrivillige frem for samvittighedsfrivillige. Sidstnævnte kalder man de frivillige, som forpligter sig for mange år ad gangen.
En ny undersøgelse fra Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg (FKOF) viser, at der i 50 folkekirkelige organisationer er 50 pct. flere frivillige end for 10 år siden.
– Der er grøde i den kirkelige frivillighed. De folkekirkelige organisationer har skabt nogle mere spændende projekter, som er blevet synlige for de personer, som er interesseret i at engagere sig i frivilligt arbejde, siger Kaj Bollmann, formand for Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg, der fungerer som paraplyorganisation for de 50 folkekirkelige organisationer.
Stigningen i antallet af frivillige falder paradoksalt nok sammen med, at der er forsvundet en sjettedel af de kirkelige organisationers lokale foreninger. Men grunden til at de folkekirkelige organisationer alligevel er i stand til at tiltrække markant flere frivillige skyldes, at der er kommet flere konkrete og tidsafgrænsede projekter, vurderer Kaj Bollmann.
– Formen for frivillighed har ændret sig. Vi har fået flere frivillige, som er frivillige på et afgrænset projekt i en afgrænset periode. Det kan være personer, som er engageret i en kampagne. Eller frivillige, som sidder i en genbrugsbutik i kortere perioder. Det er en ny type frivillighed, mener Kaj Bollmann.
Undersøgelsen får besyv med fra politisk hold:
– Det er glædeligt, at så mange mennesker i dag engagerer sig i det frivillige arbejde. Og det bør også være naturligt, at man bidrager med det overskud, man har, siger Det Konservative Folkepartis kirkeordfører Charlotte Dyremose og tilføjer:
– Traditionelt stammer frivillighed fra det kirkelige arbejde og den kristne kulturarv. Og det er med til at engagere og motivere. For mig så er den kirkelige tradition roden i det frivillige, og de kirkelige organisationer er roden i det brede frivillige arbejde.
Socialdemokraternes kirkeordfører Karen Klint supplerer:
– Det frivillige arbejde i Folkekirken beviser, at vi har en kirke, der konstruktivt bidrager til samfundets sammenhængskraft. Det medansvar for hinanden, som de folkekirkelige organisationer her viser, er der flere trossamfund, som kunne lære af, siger hun og tilføjer:
– At der er så mange, som er engageret i frivilligt arbejde i de folkekirkelige organisationer, viser, at der er bred opbakning til Folkekirken, og at befolkningen står sammen om Folkekirken.
