Motionsprædikanten -løber ikke fra sit udgangspunkt
Bente Klarlund Pedersen er tidl. formand for Rådet for Folkesundhed. Sit stærke engagement tilskriver hun sin opvækst i Frelsens Hær.I januar skal der traditionelt spares på kalorierne. Et andet ambitiøst nytårsforsæt er et højere kondital.
Ofte bliver de gode hensigter dog overhalet af ligeså traditionelle undskyldninger som travlhed og manglende tid.
For Bente Klarlund Pedersen, der er professor og overlæge på Rigshospitalet, klinger både undskyldninger og urealistiske ambitioner lige hule.
– Køb en skridttæller, og tag 20.000 daglige skridt, lyder hendes kontante budskab til de inaktive.
Som leder af Danmarks Grundforskningsfondscenter på Rigshospitalet og tidligere formand for Rådet for Folkesundhed er hun selv et eksempel på, at en daglig løbetur og en travl hverdag ikke behøver være modsætningsfyldt.
Hver morgen kl. 5.40 smutter hun således i løbetøj og kondisko, og tilbagelægger de næsten ni kilometer fra sit hjem og rundt om Søerne i København, hvorefter hun er klar til at tage på arbejde. På cykel naturligvis.
Den 51-årige forsker og sundhedsekspert er dog på ingen måde fanatiker.
– Jeg begyndte først selv at løbe for cirka syv år siden, smiler hun, og vedgår gerne, at hun hverken fornægter slik eller rødvin. Ligesom hendes ærinde ikke er at advokere for nytårskure i januar.
– Jeg opfordrer ikke nogen til at slanke sig. Kun til at komme ud af inaktiviteten påpeger Bente Klarlund Pedersen, hvis indsats for folkesundheden har givet hende tilnavnet motionsprædikanten.
Konkret har hun lanceret akronymet KRAM, der skal huske danskerne på, at kost, rygning, alkohol og motion bør omgås med omtanke.
– Vi ved, at usund kost, rygning, for meget alkohol og mangel på motion er årsag til at 40-50 pct. af alle mennesker bliver syge, bemærker hun.
Især på skoler og offentlige institutioner er KRAM efterhånden blevet et plusord.
– Det er jeg meget tilfreds med, konstaterer motionsprædikanten, hvis aktivistiske tilgang til folkesundhed, hænger sammen med hendes opvækst i Frelsens Hær.
Selvom det er næsten 30 år siden, Bente Klarlund Pedersen skiftede frelseruniformen ud med forskerkitlen, er hun ikke i tvivl om, at opvæksten har præget hendes tilværelse.
– Jeg har stadig en social indignation, fortæller forskeren, der som 27-årig nyuddannet læge sammen med sin mand adopterede tre børn fra Nepal på fem, syv og ni år. En familieforøgelse, der fandt sted på blot et par uger.
Kontakten til børnene, hvis forældre var for syge til at tage sig af dem, fandt sted via Frelsens Hærs søndagsskole på Vesterbro, hvor Bente Klarlund Pedersen var leder.
Hendes sociale indignation kommer i dag til udtryk, når hun som debattør, skribent og foredragsholder formidler kompleks og banebrydende forskning om sundhed så ligefremt, at alle kan forstå det.
Et aspekt, der også røber en af hendes kæpheste. At en stigende social ulighed på sundhedsområdet, kalder på inkluderende handling.
Foruden socialt engagement sporer den hvidkitlende professor også sin drivkraft som resultatorienteret forsker til opvæksten i Frelsens Hær.
– Mit blik for uligheden i samfundet har uden tvivl rødder dér, bemærker hun, og tilføjer efter en tænkepause:
– Det samme har min oplevelse af, aldrig at være helt tilfreds. At det altid kan blive bedre.
En drivkraft, der har gjort Bente Klarlund Pedersen til den mest citerede forsker indenfor muskelforskning og den 14. mest citerede forsker indenfor fysiologi og medicin i Europa. Ligesom den har sikret hende flere fornemme priser for sit virke.
Den samme drivkraft definerer hun dog ærligt som en form for mindreværdsfølelse, der også tilskrives årene i det uniformerede fællesskab.
Når Bente Klarlund Pedersen reflekterer over sin opvækst som frelserpige, beskrives følelserne som blandede.
Ord som pligt, skyld og præstation formuleres ubesværet sammen med ord som frimodighed, varme og venskaber, der stadig er intakte.
Som for andre motionister er Bente Klarlund Pedersens løbeture ikke kun et spørgsmål om fysisk form. Den har også stor betydning mentalt.
– Det er en god måde at få tankerne på plads og få ting ud af systemet. Løbeturen om morgenen vil jeg nødig undvære, siger den energiske kvinde, der dog understreger, at hun med tanke på sin fortid, ikke løber fra de værdier, hun er rundet af.
– Mon ikke, det er ret klart i det jeg siger og mener, at det kristne livssyn har betydning for mig, som en ledetråd i tilværelsen, smiler hun.
Selvom hun er rejsende i sundhed og en markant forsker i samspillet mellem muskler og hjerne, betragter Bente Klarlund Pedersen sig hverken som fornem akademiker eller frelst sundhedsapostel.
Med en far der er uddannet typograf og en mor, der var kontorassistent, var den sporty forsker den første i familien, der tog en studentereksamen.
– Det gælder sikkert mange, på det tidspunkt, ler hun, men betoner, at hendes baggrund og sociale indsigt uden tvivl har tilført hendes faglighed nogle særlige nuancer.
Af samme grund prædiker hun ikke urealistiske livsstilsændringer, men kun naturlige tiltag mod inaktiviteten i et mageligt samfund.
At man tager cyklen frem for bilen. At man gør det sunde mere tilgængeligt end det usunde. At der kommer fysisk aktivitet på skoleskemaet.
Eller at man giver sig selv en skridttæller i nytårsgave.
