Præstefamilie tilbage til Israel

Israelsmissionens udsendinge, Lisbeth og Christian Rasmussen, er i juli måned vendt tilbage til Tel Aviv-Yafo, hvor de tager rigtigt hul på tjenesten som præstepar i den lutherske menighed i Immanuelkirken.

Lisbeth og Christian Rasmussen med deres fire børn Johan, Magnus, Amanda og nyfødte Simon.

– Vi glæder os til at komme ’hjem’ til Jaffo for at komme rigtigt i gang med det, som vi i januar tog ud for; nemlig at arbejde i denne dejligt farverige menighed, siger Christian, der i august og september tager endnu et hebraisk-kursus sideløbende med præstegerningen.
Lisbeth fødte i juni Simon, som nu er lillebror til Johan, Magnus og Amanda. Derfor vil hun i den første tid primært være på barsel, men hun vil stadig tage ansvar for sabbatskolen og bibelstudiegruppen for kvinder.

Jesus samler

Menigheden består af mange slags kristne og det er en særlig udfordring.
– At alle kontinenter på nær Antarktis er repræsenteret i menigheden, siger i øvrigt noget om, hvem Jesus er.
Det er i fællesskabet med Jesus, at vi er i fællesskab med hinanden. Han er vores udgangspunkt og må fastholdes som fixpunkt, siger Christian.
Man kan følge med på deres blog: lischris.blogspot.com
Henri.