Følg eksemplet fra Thyborøn Sømandshjem
Fra Januar i år har der, trods indsigelse fra bl.a. Danmarks Afholdsforening, været alko-holreklamer på TV. Dette vil sandsynligvis øge vort folks i forvejen høje og skadevoldende alkoholforbrug.
Søndag den 21. september havde TV 2 imidlertid i udsendelsen Set og Sket et flot indslag om livet på Thyborøn Sømandshjem, det er et af det dusin alkoholfrie hoteller, der er i vort land. De er alle i kristeligt regie.
Det vil være en fornem modvægt mod de primitive alkoholreklamer, om TV 2 (og gerne også de øvrige elektroniske og grafiske medier) efterhånden vil bringe indslag fra de øvrige alkoholfrie hoteller. Den særlige alkoholfrie kultur, der kommer til udtryk på disse hoteller, er et fornemt udtryk for dansk folkelig egenart.
Henning Sørensen
Forfatter fhv. skraldemand
Irisvej 17,
8500 Grenå
Landsformand for Danmarks Afholdsforening.