Det er ubegribeligt

Jeg lytter ret ofte til Indre Missions (IM) telefonandagt, hvilken ofte er endog vældig god. Men hvad der hvergang kan få mig op af stolen og smække røret på i indiration og åndeligt oprør, er når de gang på gang siger, at vi jo alle har fået Helligånden (HÅ) i dåben (barnedåben), hvor vi blev genfødt til at tilhøre Jesus Kristus! Jamen er det ikke mageløst, ja, jeg finder det ubegribeligt. For de der prædiker dette nonsens, bruger altså ikke indersiden af hovedet, for tænk engang alle vi danskere har altså fået Helligånden i dåben, den Guds Ånd,der åbner skrifterne,Biblen for os, så vi kan forstå den! H.Å som vi altså skulle få i dåben, åbenbarer jo Biblen for os, og alligevel er største delen af det danske folk ikke kristne men kristne analfabeter! Alligevel forstår danskerne ikke hvad de siger i kirken, eller hvad der står i Biblen. Dette hører vi jo gang på gang som undskyldning for ikke at komme der. Er det ikke mærkeligt, når nu alle dansker har fået Guds Ånd, H.Å. i barnedåben? Den Ånd , der åbner Biblen, for naturligvis forstår man Biblen og kristendommen, når man har Guds Ånd H.Å. Ja det er mærkeligt, alle døbte så ikke forstår kristendommen. Jeg tror ikke nogle folkekirkepræster og I.M. ser dette totale vanvid. Men frygten for at miste stillingen og præstegården og for at se hele folkekirkens fundament smuldre afholder dem fra at stå frem og erkende denne grusomme synd og få den reformation af FK. Det er sent…

Gitte Nors
Vilh. Thorsens Plads 1
Randers