Hjælp til kristendoms- lærere i faglig knibe

Kun hver femte folkeskolelærer i kristendomskundskab har haft kristendom
som linjefag på seminariet. Men nu får de hjælp.40 pct. af Folkeskolens lærere i kristendomskundskab mangler ekspertise i faget. Og kun 22 pct. har haft det som linjefag på seminariet.

Hvordan undervise elever med forskellig kulturel og religiøs baggrund? Det hjælper DBI med.

Det viser en undersøgelse fra statistikbureaet Uni-C, der dog anfører, at 38 pct. af kristendomslærerne skønnes at have kompetencer svarende til linjefag.
Men resten – dvs. to tredjedele – mangler dybere viden om kristendom på lige fod med det, som må forventes af dansklærere i dansk og matematiklærere i matematik osv.
Det hul vil Dansk Bibel-Institut i København hjælpe med at udfylde. Derfor tilbyder de nu Åben uddannelse i kristendom med særlig fokus på de religionspædagogiske fag som nødvendigvis må være enhver kristendomslærers basale udrustning.
På Åben uddannelse i kristendom tilbydes heltidsstudier på et år, deltidsstudier og enkeltfagsstudier. Uddannelsen er godkendt af University of Wales, og eksamen kan i relevante tilfælde meritoverføres til andre studier.

Bred uddannelse

Åben udannelse i kristendom giver en bred indføring i formidling af kristendommens lære og forhold til andre religioner. I grundmodulet Børn, unge og kristendom fokuseres på kristendomsformidling til børn og unge. Undervisningen inddrager historiske, sociologiske, psykologiske og etiske vinkler på formidlingen og drøfter aktuelle perspektiver på kristendomsformidlingen i folkeskole, kristen skole, folkekirke, kirkelige organisationer, andre kirkelige sammenhænge, samt i hjemmet.

Andre religioner

Faget Introduktion til dogmatik introducerer den kristne troslære og bekendelsesskrifter fra oldkirken og fra reformationen. Der sættes fokus på troslærens udvikling i forskellige kulturelle, religiøse og politiske sammenhænge og dens betydning for forståelsen af kristen tro i dag.
Introduktion til religionsvidenskab anviser måder at studere religion på. Dernæst studeres de to verdensreligioner islam og buddhisme grundigt. Endelig fokuseres der på forskelle og ligheder mellem disse religioner og kristendommen.
Uddannelsen består af 17 fag foruden tilvalgsfag. Alle fag tildeles et antal ECTS point, som giver merit på andre relevante uddannelser.