Khader har sympati for Gud
Den muslimske politiker Naser Khader har fået mere og mere sympati for den kristne Gud, skriver han på Religion.dk.
Sammenhængen mellem jødedom, kristendom og islam er, at den ene er udsprunget af den anden, skriver han:
– Men jeg må indrømme, at jeg med tiden har fået mere og mere sympati for den kristne Gud. Jeg ser noget meget positivt i det budskab, Jesus kom med om tilgivelse, næstekærlighed og forsoning. Og at Gud elsker dig, uanset hvad du gør.
– Min sympati er langt mindre for den almægtige, vrede, straffende og fordømmende Gud, der er fremherskende i både Koranen og i Det Gamle Testamente, siger Khader, der er udlændinge- og integra-tionsordfører for Det Konservative Folkeparti.
/sl