Debat
Om mindre end 3 uger er det påske, og vi risikerer en reprise af debatten om Jesu opstandelse. Og helt konsekvent debatteres det nu seriøst af kirkens egne folk, om ikke der er andre veje til Gud end Jesus.
Alt sammen sværvægtere i spørgsmålet om troens sandhed. Det hele er på spil.
På den baggrund kan man spørge, om diskussionen om kirkelig vielse af homofile ikke hører til i småtingsafdelingen. Hvorfor er vi nogle, der vil mene, at netop dette skridt vil gennembryde en smertegrænse for, hvad den folkekirkelige ordning kan rumme? Det er der en række grunde til.
For det første er alt dybest set også i spil i spørgsmålet om vielse af homofile. Kirkens historie kan opvise en del eksempler på spørgsmål, som ved første øjekast kunne synes mindre væsentlige, men som ikke desto mindre blev til alt-eller-intet-spørgsmål. Således fx spørgsmålet om Apartheid i Sydafrika, som set i bagklogskabens lys synes indlysende og tungtvejende, men som langt fra var det, set gennem forruden. Spørgsmålet om vielse af homofile involverer spørgsmålet om forståelsen af skabelsen, synden, nåden, efterfølgelsen, Biblen, ja sågar Gud.
For det andet drejer sagen sig denne gang om kirkens ritualer. Og dermed om kirkens ortopraksis.
Man taler om kirkens ortodoksi, den rette lære. Af ret lære springer ret praksis, fx ritualer for dåb, nadver, vielser mv. Kirkens liturgi kan i mangt og meget være omskiftelig, men den berører også områder, som samtidig berører dens lære. Således fx, hvis man indfører vielsesritual for homofile. En god del af kirkens præster og lægfolk kan ikke andet end at forstå et sådant skridt som at indføre et formaliseret misbrug af Guds navn i selve ritualbogen.
Misbrug af Guds navn sker allerede. For eksempel ved at præster og sågar bisper forkynder alles frelse, taler luftigt om Jesu opstandelse og forsvarer talen om gud med lille g. Ligesom mennesker med homoseksuelle følelser i lang tid har kunnet få velsignelse over deres forhold i kirkens rum.
Men vi er mange, som har kunnet finde god grund til at blive i Folkekirken alligevel, fordi vi har kunnet hævde dens bekendelsesgrundlag imod vrøvl og vranglære i kirken. Med et ritual ophører denne sidste rest af folkekirkeligt helle for mange.
For det tredje viser erfaringer fra andre kirker, at indførelsen af et ritual for vielse af homofile på sigt medfører en række andre lige så problematiske tiltag. For eksempel indførelsen af et kønsneutralt ægteskabsritual, hvor ægteskabsforståelsen er radikalt ændret i forhold til Bibelen og traditionen. Eller indførelsen af restriktioner eller berufsverbot mod præster og menigheder, der vil fastholde kirkens oprindelige lære i disse spørgsmål.
For det fjerde er indførelsen af et ritual for vielse af homofile ikke et udtryk for respekt for mennesker med homoseksuelle følelser. Det er i stedet at narre mennesker til at tro, at Gud vil velsigne deres ægteskab. Gud elsker de homofile, lige såvel som han elsker alle andre mennesker, men at velsigne homofilt samliv ligger uden for hans vilje, og derfor må kirken i respekt for disse mennesker lade være med at love dem noget, som den ikke kan give dem.
Evangelisk Luthersk Netværk vil på det stærkeste advare mod dette på flere måder grænsebrydende skridt. Det ligner måske ikke det største skridt. Det kan vise sig at være sidste skridt bort fra den folkekirkelige sammenhængskraft folkekirkens evangelisk lutherske bekendelse.
På vegne af Evangelisk Luthersk Netværk
Henrik Højlund, sognepræst, og Sine Herholdt, sygeplejelærer
Bølgerne går højt i folkets kirke. Hedligvis hedder den Folkekirken og ikke Gudskirken. For det ville være synd at sige om en kirke, som er i splid med sig selv. Det spørgsmål har Jesus udtalt sig kvalificeret om: Et hus i splid med sig selv kan ikke bestå.
Dette skriftsted burde politikerne på Christiansborg skrive sig bag øret, inden de blander sig yderligere i spørgsmålet om vielse af bøsser- og lesbiske par i Folkekirken. Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) overvejer at lade homoseksuelle indgå registreret partnerskab i Folkekirken, medens et flertal i Folketinget er parat til at give homoseksuelle mulighed for vielse i kirken.
Det har mange meget imod. Sig NEJ på Facebook på adressen: -sig NEJ TIL RITUAL for vielse af homofile par.
Knud Held-Hansen,
Beatesmindevej 76, 1.tv., 9210 Aalborg SØ
Nu er jeg kun en simpel tømrer og hverken cand. deteneellerandet, – blot cand. slåsømi.
Men jeg kan i hvert fald se, den danske folkekirke er ved at grave sin egen grav og gå sin undergang i møde. Det er meget sjovt at lægge mærke til, at Folkekirken ikke må blande sig i politik, men politikerne må gerne blande sig i folkekirken.
Senest er debatten om homoseksuelles ret til vielse i Folkekirken blusset op igen. Det skal meget klart understreges, jeg ikke fordømmer homoseksuelle eller ønsker at forhindre dem i at komme til gudstjeneste. Men Bibelen taler imod det at praktisere homoseksualitet og kalder det synd, og så er det jo stadig det.
Netop derfor kan vi ikke blåstemple det i kirken, bare fordi vi lever i år 2010. Hvis religion bare er noget, man kan tilpasse tiden, efter hvad der lige passer os her og nu, så er hele idéen med at tro på noget fast og vedvarende fuldstændig meningsløs.
Hvis vi mennesker bare kan sidde og definere, hvad kirken skal gøre og forkynde, så er det jo bare vores egen religion, vi sidder og stykker sammen over en fredagsbajer. Det er langt ude
Peter Eriksen
Blochsvej 16
6000 Kolding
Et flertal af de danske biskopper samt et stort antal af den danske befolkning ønsker at indføre et ægteskabsritual for homoseksuelle, så de kan giftes i kirken på lige fod med heteroseksuelle par. Kirken er ikke en demokratisk størrelse, hvor flertallet bestemmer. Kirken er derimod sat til at forsvare naturloven, som er Guds iboende lov i mennesket, samt at følge de anordninger, som Skriften og Traditionen giver os.
Et vigtig del af ægteskabet er videreførelsen af nyt liv gennem samlejet mellem en mand og en kvinde, som på naturlig vis forener sig, da de er skabt således, at de passer til hinandens anatomi. Kirken skal drage omsorg for, at det sakramentale ægteskab mellem en mand og en kvinde, som er livets ur-element, bliver fastholdt som den eneste gyldige måde at indgå kirkeligt ægteskab på, så derfor vil et brud med denne anordning være et brud med Guds lov – og det vil få katastrofale følger.
Pastor Benny Blumensaat,
6700 Esbjerg,
bestyrelsesmedlem
i Kristendemokraterne i
Esbjerg Kommune
fortjener verdens bedste indpakning. Det mener Kirkeligt Medieakademi (Udf. uge 8, side 4).
Denne logik og denne visdom har ikke sin rod i Bibelen. Intet sted hører man Paulus slå til lyd for træning i talekunst eller fængende journalistik tværtimod!
Jesus er personifiseringen af Ordet. Hvis Jesus fortjener verdens bedste indpakning, tog Gud så fejl, da han sendte sin søn til jorden i en indpakning, som var uden skønhed og pragt til at drage vort blik? Og hvad med tabernakelet i ørkenen, som peger hen på Kristus/Kristi legeme? Tog Gud fejl, da han pålagde Moses, at helligdommen over alle helligdomme skulle pakkes ind i (overdækkes med) et tahasjskind, som havde en lidt trist og grålig farve i modsætning til de tre andre tæpper/skind nedenunder?
De falske profeter på apostelen Johannes tid havde lært at kommunikere, og de vidste hvordan man vandt gehør hos folk. De talte af verden, og verden hørte dem (1. Joh 4). I stærk kontrast hertil siger Jesus i Joh 8: Den som er af Gud hører Guds ord; derfor hører I det ikke, fordi I ikke er af Gud. Dette ord af Jesus hæver sig højt over vi menneskers jordiske logik og snusfornuft.
Mennesker, som er døde (i deres synder og overtrædelser), vækkes ikke til live med verdens bedste journalistik. Dødes opvækkelse beror på Gud alene. At tale af verden fører på afveje.
Jesus uden ydre skønhed og pragt, og dog denne verdens lys paradoksalt, men troværdigt og sandt.
Ole Sørensen
Elmevej
6880 Tarm
